Kommissær fremlægger historisk boligplan

EU vil bremse boligmangel – og skrue ned for nedrivninger

EU-Kommissionens boligkommissær Dan Jørgensen fremlagde tirsdag den 16.december i Strasbourg EU’s første samlede boligplan, European Affordable Housing Plan. Den skal svare på den voksende boligkrise i Europas byer samt det store unødvendige ressourceforbrug, der er forbundet med de mange nedrivninger af en eksisterende boligmasse.

Den danske kommissærs historiske boligplan samler sig om stigende boligpriser, manglen på betalelige boliger og presset fra korttidsudlejning – men rummer også et tydeligere signal om, at Europa skal blive bedre til at bruge de bygninger, vi allerede har.

Han siger direkte til Den lille grønne avis via mail fra Strasbourg tirsdag aften:

“Vi skal rive færre huse ned og passe bedre på dem vi har. Derfor skal renovering og genbrug være førstevalget. Det er en hurtig og let tilgængelig måde at få flere boliger på og langt bedre for klimaet”.

Det er i boligplanen blandt andet er formuleret således:

Og det her kan vi være stolte af: For kommissæren fortæller og peger – at der lige præcis her, i disse linjer – er inspiration fra min dokumentation om de unødvendige nedrivninger og dermed fra Den lille grønne avis vedblivende fokus på nedrivninger, tab af bygningskulturarv og sammenhæng med ressourcespild i en tid, hvor vi forbruger ud over de økologiske grænser.

Læs om mit møde med kommisæren forud for boligplanen her.

Hvad mon de mener med energieffektivitet?

Planen lægger også op til, at de europæiske husholdninger skal have reduceret energiregningerne ved at man fremskynder renoveringer. Det lyder jo godt. Det skal give billigere, grønnere og bedre boliger, hedder det. Bedre rammer for energirenoveringer er ét af boligplanens greb, fordi “hver euro, der investeres i energieffektivitet i boliger, omsættes til tolv euro i energibesparelser over investeringens levetid“, som det formuleres i pressemeddelelsen.

Her må vi håbe, at de ikke mener at den europæiske boligmasse skal forsynes med flere grimme nye plastikvinduer, mere udvendig isoleringsmateriale (gys) og tab af flotte gamle hoveddøre – som vi har set som en helt misforstået måde at energioptimere eksisterende boligmasse. Som naturligvis er inspireret af byggebranchens stærke/pengestærke lobbyister, der gerne vil sælge nye (fossilt belastende) varer herunder stenuld, glasuld, plastikvinduer osv.

Begrænse skyggehoteller

Et centralt element i planen er ønsket om at begrænse korttidsudlejning via platforme som Airbnb i områder med boligmangel og masseturisme – herunder også i København.

Kommissionen vil give byer og medlemslande bedre juridiske muligheder for at regulere udlejningsdage, så boliger i højere grad forbliver på det almindelige boligmarked frem for at blive taget ud af byens dagligliv og ind i turisme-økonomien.

Samtidig vil Kommissionen styrke investeringerne i billigere og almene boliger, blandt andet gennem mere fleksible statsstøtteregler og bedre adgang til EU-finansiering.

Målet er at gøre det lettere for kommuner og almene aktører at handle – især i byer, hvor boligpriserne er løbet fra almindelige lønninger.

I Europa-Parlamentets plenar i Strasbourg sagde Dan Jørgensen ved fremlæggelsen af Boligplanen:

”20 % af Europas boliger står i dag tomme. Samtidig med at alt for mange mennesker i Europa står uden et hjem, står alt for mange hjem uden mennesker. Det er i høj grad en opgave for nationale og lokale myndigheder at håndtere den udfordring. Men Europa vil tage sit ansvar ved at fortsætte den stærke indsats for renovering og istandsættelse, så boliger kan bringes tilbage i brug.” [Oversat fra engelsk]

Genbrug eksisterende bygninger

Boligplanen markerer et vigtigt – og for mange, herunder undertegnede, længe ventet – skifte i synet på byggeri og byudvikling.

I stedet for ensidigt og blindt at fokusere på nybyggeri – sådan som vi også lige har set under den danske kommunalvalgkamp – så peger Kommissionen nu endelig på, at renovering, ombygning og genanvendelse af eksisterende bygninger skal spille en langt større rolle i løsningen af boligkrisen.

I Kommissionens oplysninger om boligplanen understreges det, at den eksisterende bygningsmasse rummer et stort, uudnyttet potentiale – både klimamæssigt og socialt. Her hedder det blandt andet:

“Renovation and reuse of existing buildings should be prioritised wherever possible, as this reduces resource use, limits CO₂ emissions and can deliver affordable housing faster than new construction.”

Det er ikke tale et forbud mod nedrivning, men et klart politisk signal: 

Nedrivning og nybyg bør ikke være standardløsningen, når byer mangler boliger

I stedet vil EU i højere grad støtte projekter, der forlænger bygningers levetid, omdanner tomme kontorer, transformerer industri, butikker og institutioner til boliger – og genanvender byggematerialer frem for at bruge nye og jomfruelige ressourcer.

For læsere af Den lille grønne avis er dette spor naturligvis centralt. Bygge- og anlægssektoren står for en enorm del af Europas CO₂-udledning – organisationen HouseEurope har regnet det samlede EU-tal ud til 38 % og Danmark ligger i den høje ende, det kan vi aflæse ud af vores tidlige Overshoot Day, som ligger i marts (fra den dag går vi i overtræk på natur-ressourcer = byggematerialer).

Der er også en række tekniske dele, som nu sættes i gang fra EU.

Livs Cyklus Analyser – af materialer

Bedre og harmoniserede digitale værktøjer og standarder, som kan gøre det nemmere at renovere og anvende genbrugsmaterialer. Standard for livcyklusanalyser (LCA) på tværs af EU, som synliggør CO2-besparelsen ved langtidsholdbare løsninger og renoveringer frem for nedrivninger.

For det er ikke altid økonomisk mere fordelagtigt, men det vil næsten altid være bedre klimamæssigt, som det hedder i boligplanen.

Her må det understreges, at ny dansk forskning fra DTU og Syddansk Universitet viser, at det næsten altid kan betale sig, at renovere på den lange bane.

Næsten 40 % af alt affald i EU stammer fra nedrivninger

Hvis nedrivning er nødvendig, så “skal flere materialer til boliger genbruges for at udvikle en cirkulær økonomi”, hedder det i boligplanen.

Det skal gøres muligt med Digitale Produktpas, som synliggør CO2-udslippet ved hvert enkelt produkt sammen med andre data om produktet. Men vigtigst, skaber de digitale produktpas tillid til genbrugte byggematerialer, da de vil indeholde en verificering af fortsat brug af en given vare. Det kan være en mursten. 

Europæisk genbrugsplatform

Når data om byggematerialet til genbrug er registreret digitalt, kan det uploades på en europæisk genbrugsplatform, DECRA, hvor bygherrer ét samlet sted kan finde genbrugsmaterialer på markedet. Det vil sænke omkostningerne og accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi. 

Dan Jørgensen sagde bl.a. på pressekonferencen i Strasbourg, der blev livestreamet:

”Og til sidst om renovering. Jeg mener, at det er et af de allervigtigste punkter. Ja, vi har brug for at bygge mere i Europa. Men vi har også en meget stor del af vores bygningsmasse – boliger og andre typer bygninger – som enten kan renoveres, omdannes til nye boliger eller tages i brug til andre formål end dem, de anvendes til i dag.” [oversat fra engelsk]

Og endelig gentog sagde han dette – i salen – som er vist øverst med en affotografering af teksten fra boligplanen.

“Maximising the efficient use of the existing building stock – avoiding unnecessary demolitions and waste – should be a priority, alongside new construction. This includes renovating inefficient buildings and repurposing them and bringing vacant properties back into use…”

Bevar eller forklar

EU-Kommissionen kobler nu boligpolitik meget tydeligere sammen med ressourceknaphed, affaldsproblemer og klimamål. Mindre nedrivning betyder ikke kun færre tons byggeaffald – det betyder også mindre pres på de knappe ressourcer sand, sten, grus og stål. Og på de stærkt fossilt tunge materialer som beton, glas, glasfiber/stenuld-isolering (der ikke er lavet af biobaserede materialer som træ, hamp, kork, tang).

Der har hidtil været en blind vinkel hos lovgivere i forhold til at koble nybyggeri (som alle taler om som et kæmpe plus, senest under kommunalvalgkampen) med skadeligt forbrug af nye ressourcer. Altså skadelig klimabelastning, der ikke harmonerer med overholdelse af Parisaftalen og den bundne opgave med at nedbringe emissioner.

Boligplanen er foreløbig præsenteret som en strategisk ramme. De konkrete lovforslag skal nu forhandles i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og bindende regler ventes først at kunne blive vedtaget i løbet af 2026.

Du kan læse mere om planen her

**********

Kommenter gerne nedenfor. Del meget gerne artiklen – og den gode nyhed. Støt den lille grønne avis med abonnement eller på MobilePay 580587. Det er meget værdsat!

PS. Nyhedsbrevet på Den lille grønne avis holder juleferie – men kommer igen den 3.januar. GOD JUL OG GODT NYTÅR!