Lidt for lidt hos Lidl

Den grønne indkøbsrejse er tilbage. I dag med en anmeldelse af Lidl. Serien består af mere end 50 afsnit – omtaler og anmeldelser af indkøbsmuligheder – og begyndte (da Den lille grønne avis stadig var mest på Instagram) i sommeren 2024, som en lille sommerferie-sag. Troede jeg. Men føljetonen voksede sig stor og ustoppelig – og meget læst.

Sådan kan det gå, når vi er mange, der samtidig oplever fælles udfordringer med at købe god, sund, grøn, tilgængelig mad der er til at betale.

OBS: Du kan finde serien ved at trykke på #dengrønneindkøbsrejse på Instagram – men tagget er desværre blevet snuppet af nogen, der ikke har fattet, at det var vores måde at pege hen til artiklerne – så der er lidt “rod” – fordi nogen forsøgte at få læsere via vores tag. Jeg lægger artiklerne ind her i løbet af vinteren. Den første er lagt ind og du kan læse den her. Den handler om det meget billige og sjove sted Lygten Bazar

Nu skal vi endelig i Lidl

Jeg fik anmeldt og omtalt virkelig mange indkøbsmuligheder – i Danmark og udlandet. – i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Men jeg fik aldrig skrevet om Lidl.

Jeg var på vej et par gange, men de butikker, jeg besøgte, var så papkasse-rodede, så ynkelige i deres udvalg og så discount-agtige, at jeg hver gang tænkte, at jeg måtte give butikken en ny chance. For jeg hører fra flere venner og bekendte, at der er godt at sige om Lidl – at de har fundet noget billigt og grønt – og at der er økologi at finde.

Nyeste afsnit er fra Lidl på Lyngbyvejen – testen er foretaget onsdag den 3.december 2025

Butikken var ikke rodet og der var god stemning – søde medarbejdere, sød uniformeret vagt og søde kunder.

Tyske kunder

Jeg talte med to af kunderne, Mathilde og Stella, som er fra Tyskland ligesom Lidl – og som er i Danmark for at læse International Business på CBS. De handler i Lidl, som de finder billigere end Netto – og de synes at SuperBrugsen er skrækkelig dyr. I det hele taget, så er fødevarer meget dyrere og meget dårligere kvalitet end i Tyskland – i danske butikker (det har også at gøre med vores høje moms på fødevarer).

Mathilde og Stella kommer her for grøntsagerne, siger de. Og de undrer sig, ligesom jeg gør, over at Lidl er et meget, meget bedre og grønnere supermarked hjemme i Tyskland end det er her i Danmark. Det er simpelthen pinligt, Lidl.

Et eksempel, de studerende tyskere har observeret, at det er meget nemt at finde veganske retter og virkelig mange gode veganske varer i “hjemme-Lidl” og i de øvrige tyske supermarkeder. Men ikke her. Udvalget af tofu er meget lille i forhold til Tyskland.

De to studerende fortæller videre, at i tyske supermarkeder bugner grøntsagshylderne er grønt i virkelig god kvalitet uden plastik – som er dyrket lokalt – og det kommunikeres med stolthed. Her på Lyngbyvejen er der en pærevælling af importeret frugt og grønt. Øko og ikke øko blandet sammen. De fortæller også, at der er virkelig mange “gode lækre varer” i de tyske supermarkeder – og virkelig “mærkelige discount-varer” her. Og det er, siger de studerende, meget, meget svært at finde ordentlig frugt i Danmark.

Er det ikke underligt, når Danmark er et landbrugsland?

Vi bliver betraget som et discount-agtigt Østblok-land af vores naboer – det må jeg indrømme, at jeg blev lidt berørt over og flov over. Vi ligger lige nord for Tyskland – vi burde ikke have dårligere indkøbsmuligheder end de har i Tyskland. Men det har vi.

I Tyskland findes der fire-fem rent økologiske supermarked-kæder som findes i alle tyske byer – og de ikke-økologiske supermarkeder, som Lidl, er meget, meget bedre syd for grænsen, end de er her. Hvorfor er det mon sådan? Hvorfor skal danskerne nøjes?

Fakta om Lidl

Lidl har 162 butikker i Danmark. Ifølge en artikel fra 2025 oplevede Lidl i flere markeder “profit-growth of more than 20 %” i det forgangne år.

Lidl er ejet af moderselskabet Schwarz Group — som er privat (stiftelse).
Omsætning (Schwarz Group, 2024) = € 175,4 mia.
Antal butikker globalt = Over ≈ 14.200 butikker fordelt på 32 lande (2024)
Antal ansatte globalt = over 595.000 medarbejdere (2024) i hele Schwarz Group

Lidl står for omkring 75 % af Schwarz Groups samlede omsætning. 
Schwarz Group — dvs. Lidl (og kædens øvrige forretning) — anses som den største detailhandelsaktør i Europa efter omsætning (som ikke oplyses).

Schwarz Group er i praksis en af de største — måske den største — detailhandelskæder i Europa målt på omsætning og antal butikker. Det giver dem stor markedsmagt, og gør at fx øko- og prisstrategier potentielt kan få stor effekt i detail- og dagligvaresektoren. Bruger de den magt fornuftigt?

Sulten uden at købe aftensmad

Jeg må indrømme, at jeg var sulten, da jeg tog i Lidl lidt over kl. 17 onsdag eftermiddag. Jeg ville se om jeg kunne finde noget aftensmad, jeg kunne have lyst til at spise. Det kunne jeg ikke.

Jeg er privilegeret. Jeg har ikke (længere) to sulte drenge + legekammerater, der skal have mad kl.18 – for så jeg havde været nødt til at bikse noget sammen ud af det, der var på hylderne. Det vi ser her er virkeligheden for en helt almindelig dansk mor eller far. Det er bare om at forsøge, at lave noget ikke alt for giftigt mad ud af det her udvalg. Sådan burde det virkelig ikke være. God, grøn, sund mad burde ikke være så svær at finde. Og jeg må sige, at jeg er meget provokeret af, at Lidl kan gøre det meget bedre i Tyskland – men ikke her.

Hvis min oldemor – hende med de fem børn og køkkenhaven i en kolonihaveforening i Aalborg – eller min anden oldemor, hende der var landmandskone med seks børn i Sønderjylland – havde været med her i Lidl, så havde de haft svært ved at identificere mange af de ultraforarbejdede fødevarer som fødeemner. Det er ikke rigtig mad.

Mens jeg var i Lidl skrev min veninde, om jeg ville med hen på den lokale og spise. Jeg var let at lokke.

Jeg havde fået akut kvalme. Det skete nogenlunde ved kødsektionen

Jeg spurgte en medarbejder, om de førte andet end konventionelt okse- og svinekød her i butikken, mens jeg tænkte på den TV2-dokumentar om dyremishandling på svinebesætninger i landbrugets top, vi har været så optagede af i den seneste uge.

Jeg blev præsenteret for butikkens eneste pakke med økologisk kød. En lille pose økologisk oksekød. Alle andre pakker nærmest skreg af smerte og dårlig dyrevelfærd inde fra køleskabene. Mega maxi storkøb kotelletter, flæsk og kamsteg- billigt, billigt, billigt – lokkede Lidl. Jeg fik kvalme. Jeg måtte ud.

Jeg kiggede ned i min kurv. Jeg havde nu fundet fuglefrø, påskeliljeløg – og øko agurk, øko blåbær, øko squash – som jeg gad at købe. Ved kassen fandt jeg et godt initiativ mod madspild: ´”Prøv lykken poser” til 25 kr – med frugt og grønt ubeset.

Jeg købte en pose, for at kunne vise den her. I posen var der økologiske kartofler og giftige kartofler (kartofler, er noget af det, som danske planteaflevere sprøjter mest – hold dig væk fra de konventionelle kartofler) og nogle ubestemmelige appelsiner. Der, hvis jeg vasker dem og hænderne grundigt, nok kan presses til saft, for vi ved, at der er pesticid-rester i skallen på 98 procent af appelsiner og klementiner + de er mistænkt for at være kræftfremkaldende pga svampebekæmpelse.

Her er vurderingen:

Lidl vil gerne være “den gode” blandt discount-supermarkeder. Der kommunikeres om bæredygtighedsmål i butikken. Der er fokus på madspild. Der er helt bevidst mere bio/øko grønt end i andre butikker (meget er tysk her).

Lidl fremstår alligevel meget, meget uambitiøs som en dagligvarebutik i Danmark. Niveauet er så lavt – blandt alle kæder – at ingen ser nogen grund til at gøre sig umage, heller ikke Lidl. For de andre er jo så dårlige, så det kan vi også lige så godt være, synes man at tænke.

Vi ved hvad de kan, de tyske supermarkeder, der servicerer alle de tyske grønne vælgere og alle veganerne og alle Steiner-typerne dernede. Vi har været ovre på den anden side af grænsen. Vi har set det. Men Lidl vil ikke vise hvad de kan overfor de danske kunder. Det er lidt for lidt, Lidl!

Den faste bedømmelse – ender i den lave ende

1. Lokale varer – ikke nok danske. Mange tyske
2. Støtte øko – ja
3. Fællesskaber – nej, ingen opslagstavler eller kommunikation m kunder
4. Venlighed – ja
5. Æstetik – nej
6. Fokus på madspild – ja
7. Tilgængeligt – ja
8. Andet – der var ikke lige så meget gyseligt julehalløj som i andre supermarkeder

100 nedsatte varer, virkelig?

PS. Der har været en del omtale af, at Lidl har sat priserne ned på 100 varer, som danskerne køber til daglig. Vi kan ikke helt få oplyst hvilke varer. Men en forbruger-test viser i følge Ritzau, at Lidl er lidt billigere med nogle konventionelle varer.

Jeg synes ikke Lidl var billigere med noget (jeg holder meget øje med priser). Og hvis de er billigere med nogle varer – jeg forstår, at det er konventionelt kyllingekød, konventionelle æg – så virkede det ikke billigt. Jeg testede øko havregryn, ikke billigere. Øko-mel, kke billigere. Øko-smø, ikke billigere. Og jeg foretog en decideret pristest på æg. Måske har har man nedsat priserne på nogle konventionelle varer, lad mig kalde det skod-varer, fordi der er gift i. Det er ikke varer jeg ville ønske at købe. Fordi der er gift i.

Det her handler også om etik. Jeg ville ønske, at man ikke alene går ud og promoverer sig på at være de bedste “på pris” – men også lader værdierne, dem der prales så meget af i butikken følge med.

Pris-test – økoæg – målt op mod Danmarks dyreste supermarked, Meny Rotunden i Hellerup – samme dag

At sælge “billigt” kyllingekød og “billige” skrabeæg fra mishandlede kyllinger som ikke kan stå på deres ben i store fabrikshaller med betongulv er ikke nogen kunst.

At være et supermarked – der ligesom hjemme i Tyskland – tager afsæt i at være det grønneste, mest værdibaserede, mest plastikfri marked… Det ville være flot!

Det her er lidt for lidt, Lidl, når vi ser, hvad I kan på hjemmemarkedet.

*********************

Husk at blande dig i debatten nedenfor. Husk at skrive dig op til Nyhedsbrevet

Støt Den lille grønne avis – MobilePay 580587 – eller abonnement