Dokumentation. Jeg ved, at jeg har fagfæller fra Retorik-studiet, der læser med her – og jeg ved, at det generelt er ret populært, når jeg har publiceret taler, som jeg har holdt ude på museer og kulturinstitutioner, her på Den lille grønne avis.
Derfor udgiver jeg her min første tale fra den for mig historiske dag, hvor jeg var på Folketingets talerstol. Landets fineste talerstol. Det her skulle jeg lige have vidst, dengang jeg første gang stod på den gamle talerstol på Institut for Retorik, Fonetik og Verslære i Klerkegade mens mine ben rystede under mig. Tænk, at jeg engang ville komme til at turde det her.
Det handler naturligvis om nedrivninger
Jeg er glad for, at min første tur på talerstolen kom til at handle om det, der virkelig er hjerteblod for mig. Nedrivninger. Ressourcespild. Klimakrise. Det var vildt nok, at blive tiltalt “Fru Wenneberg” og opleve alle de traditioner, der følger med i Folketinget.
Efter jeg havde holdt min tale fik jeg et enkelt spørgsmål i salen. Og derefter gik Boligminister Jacob Mark på talerstolen og kommenterede. Han fortalte, at han før han kom tilbage i politik havde givet sig til at følge Den lille grønne avis og historierne om nedrivninger, som oprørte ham. Jamen jøsses. Den lille grønne avis nævnt på Folketingets talerstol. Det var så vildt!
Her kommer talen, som jeg holdt den 12. august. Du kan se klip inde på min Instagram-kanal og du kan se talen i fuld længde på Folketingets tv-kanal. Det tog mig fem minutter at holde talen.
Tak for ordet, formand
Alternativet støtter lovforslaget. Vi skal gøre mere for at få flere almene boliger, der er til at betale. Det vigtigt. Og vi har forståelse for, at det her skal gå hurtigt.
Men lad mig alligevel komme med en bemærkning, som jeg mener hører hjemme i debatten, og som jeg håber, at Boligministeren vil tage godt imod. Det handler naturligvis om nedrivninger – som vi ved er ekstremt klimabelastende.
Men først vil jeg gerne kvittere for alt det, vi fra Alternativet har fået med i regeringsgrundlaget på boligområdet. Og jeg vil gerne takke for den gode dialog, som jeg efterfølgende har haft med ministeren om “bevar eller forklar-princippet”. Som handler om, at vi river alt for mange gode og solide bygninger ned og vi skal arbejde hen imod mere sund fornuft, så vi bevarer, hvis vi ikke kan forklare en nedrivning.
Sådan er det ikke i dag, hvor gode bygninger rives ned med lynets hast ude omkring på villaveje, på strandveje, i industrikvarterer, på havne, i sommerhusområder, på landet og inde bymidter. Det betyder tab af bygningskulturarv og det betyder tab af ressourcer hver gang vi river ned. Og det er kritisk i en tid med klima- og ressourcekrise.
Jeg ved, det er en dagsorden, som ministeren tager alvorligt og det glæder mig.
Men… fordi jeg ved, at klima- og ressourcekrisen i byggeriet ligger ministeren på sinde, vil jeg spørge: Hvad betyder en forenklet godkendelse af nedrivninger af alment byggeri for klimaet og for tab af ressourcer? Risikerer vi, at bygninger – som der kunne arbejdes videre på/ som kunne transformeres, rives ned for at bygge nyt, nyt, nyt?
Lovforslaget ønsker at forenkle godkendelsen af nedrivning samt afhændelse og sammenlægning af almene boliger. Kriterierne for, hvornår en bolig kan rives ned, ændres ikke med denne lov.
Lad os se på kriterierne: De handler om byggetekniske problemer. Om udlejningsvanskeligheder. Om boligsociale udfordringer i udsatte områder. Der står intet om klima og ressourcer i det byggede miljø.
Vi må stille dette spørgsmål hver gang vi overvejer at rive noget ned: Hvad koster det på klimakontoen? Hvad sker der for vores klimaregnskab, når vi river hele karreer af almene boliger ned? Når vaske- og parkeringskældre i beton kværnes? Når tage og mursten pulveriseres? Med al den massefylde, der er repræsenteret i materialer her?
Hver gang vi river ned, så går materialer fra at være anvendt til boliger til at være … ingenting. Vi mister dermed de ressourcer, som naturen har skabt hver gang vi river ned. Det er hvad det handler om, når vi hvert år taler om ”overtræk på naturens ressourcer” og den årlige overshoot day.
Det er derfor, den mest bæredygtige bygning, er den, der allerede findes.
Vi må i højere grad renovere og transformere. Vi må bruge, bevare og bygge videre på bygninger, der allerede findes. Og ikke rive ned med den hast, som det er sket i næsten alle byer i Danmark de senere år.
I en smuk jysk købstad har man dette motto: ”Gør byen fed – riv l…. ned”. Der tales overalt om nedrivning, som om det er en gratis omgang, som om det er en forbedring. Det er det ikke. Hverken for kulturarven eller for klimaregnskabet – og dermed ikke for de næste generationer.
Vi kalder det “byudvikling”. Vi kalder det, at vi “bygger os ud af boligkrisen”. Men det betyder ofte ”at vi bygger en hel masse spritnyt i klimabelastende beton, glas og stål”. Kunne vi gøre det lidt smartere? Kunne vi genanvende og transformere mere?
Jeg gerne spørge ministeren direkte: Ser ministeren en vej til, at ressource- og klima-hensynet reelt kan blive en del af vurderingen forud for nedrivninger fremover?
Og så vil jeg gerne rejse et spørgsmål om at forenkle godkendelse af nedrivning af almene boliger og andelsboliger:
Hvis det statslige led forsvinder – og kommunen står tilbage som eneste godkender – med alle de interesser, de nu engang har – hvordan sikrer vi så, at der stadig er armslængde nok til at træffe den uvildige beslutning ud fra klimahensynet?
Armslængden ude i kommunerne er ofte kort. Jeg har som journalist afdækket mange sager ude fra kommunerne… Indtil nu, har den endelige godkendelse til nedrivninger af almene byggerier ligget på Boligministens skrivebord og det har sikret armslængde og været vores garanti for, at der kan tages de fornødne hensyn til Parisaftalen i de store nedrivninger.
Hvad tænker ministeren om det?
Alternativet stemmer grønt her. Det er vigtigt med flere boliger, der er til at betale. Og vi tror på, at ministeren vil det samme, som vi vil og ønsker sig, at få implementeret ”bevar eller forklar” i det kommende lovarbejde på boligområdet.
Vi må ikke glemme, at de mest bæredygtige bygninger er dem, der allerede er bygget.
Jeg ser frem til et godt samarbejde med ministeren på bolig- og bygge-området.
Tak for ordet!
Se denne fine tradition. Kolleger skriver over på dagsorden for det medlem, som holder sin første tale. Dem, der har en mønt lægger den efter gammel tradition (som handler om at medlemmet skal kunne ringe hjem og fortælle om den første tale).
