Næste nedrivning – Schæffergården i Gentofte

Nu skal vi igen til Gentofte – hvor en ny nedrivning truer. Det er virkelig ikke med vilje, at jeg har haft mange sager fra Gentofte Kommune på det seneste – I ved, at jeg har fortalt om grufulde nedrivninger fra hele landet fra Sæby til Esbjerg til Skanderborg til Gilleleje til Nyborg til Hvidovre – ja, hvor som helst. Men nu skal vi altså igen til Gentofte.

10 ud at 19 mandater tilhører Konservative i den nye kommunalbestyrelse i Gentofte. Og modsat andre steder i landet, så borger Konservative i Gentofte for nedrivning af kulturarv (se bare min seneste historie om nedrivning af det nyistandsatte og bevaringsværdige Arne Jacobsen-klubhus – hvor seneste nyt er, at nedrivning står ved magt).

Beslutning om nedrivning af kursuscenter Schæffergården blev principielt taget 2. juni 2025 da Byplanudvalget besluttede at bemyndige forvaltningen til at gå videre med projektforslaget, hvori der tydeligt står, at værelsesfløjene og det bevaringsværdige gule hus skal rives ned.

Der står, ret provokerende, at der i projektforslaget er der indarbejdet en “meget høj grad af bæredygtighed og genanvendelse”, idet man vil bruge murbrokkerne fra de nedrevne bygninger i støjmure mod Jægerborg Alle. Det er det som hedder “downcycling”. At lade fine bygninger, der er i brug, blive til noget med fyld eller afskærmning veje. Det er IKKE det, som bæredygtighed handler om.

Gentofte går imod egen politik, igen

I Gentofte er der vedtaget en fin biodiversitetsstrategi og alligevel arbejder kommunalbestyrelsen her for at fjerne en historisk park fra 1700-tallet med sjældne arter og for ødelægge parken til fordel for nybyggeri og underjordisk parkeringsanlæg.

Der er i kommunen også en rigtig fin arkitekturpolitik og man arbejder ud fra Verdensmålene og Parisaftalen – på papiret – men ikke i praksis.

I virkeligheden så skal der rives ned og bygges nyt overalt i kommunen

Jeg kan ikke se andet formål end at det er for at behage nogle developere. Som vil bygge lige præcis det, der ikke er brug for mere af i kommunen – dyre kæmpeboliger.

Hvad er formålet med det? Skulle det være for at få nye skattebetalere? Det giver ikke rigtig mening. Kommunen er allerede meget rig og sender allerede mange penge i udligning til andre kommuner. Skattegrundlaget er i orden her lige nord for København. Men man har altså blikket stift rettet mod, at man vil have flere meget, meget store dyre ejerboliger i beton.

Mens det, der er brug for i den aldrende kommune, er mindre boliger til seniorer, som vil flytte fra de store huse og over i noget rart og naturskønt.

Dette ville der være alle muligheder for at skabe – transformere sig frem til – her på Schæffergården, der har fungeret som kursuscenter og således har alle installationer i orden til mange beboere.

Det er i øvrigt udviklerne Falk-Rønne & Kierkegaard der har fået opgaven med nedrivning og nybyg. De har ingen egen ejendomsportefølge, men arbejder alene med “Projektledelse og færdigudvikling af projekter fra lokalplan til slutsalg”.

Imod regeringens ønsker for bevaring og transformation

I slutningen af 2025 sendte kulturministeren Jakob Engell-Schmidt (M) et brev til alle landets borgmestre (læs her, link) – således også til Gentoftes – hvori han bad dem om at transformere mere og rive mindre ned og varslede en ny national arkitekturpolitik med mere ”bevar eller forklar”.

Disse eksisterende bygninger på Jægersborg Alle i Gentofte er et rigtig godt eksempel på, at man ville kunne transformere eksisterende værelsesfløje (som er i brug, her bor i dag udenlandske studerende fra DTU) til boliger til enlige og seniorer.

Men borgmester og et flertal i kommunalbestyrelsen har siden juni 2025 arbejdet for nedrivning.

Derfor har jeg fulgt lidt med i sagen – siden jeg hørte om den første gang i august 2025 (og tog de første sommerbilleder) og til jeg for et par dage siden mødtes med en gruppe naboer og engagerede borgere i parken.

Om planerne siger Peter Thagesen, økonom og nabo til det kommende byggeri:

”Det er som om, at efter skåltalerne om at man vil være grøn, så svigter modet. De fleste partier herude påstår, at de er ”grønne”, og at den grønne omstilling er vigtig for dem. Men alt for ofte svigter man i praksis de grønne ambitioner, når økonomien kommer på bordet. Det er ærlig talt dybt beskæmmende”.

Det er Fonden for Dansk-Norsk Samarbejde (som har den tidligere socialdemokratiske minister Pia Gjellerup som formand) der har ejet Schæffergården siden 1948 (!). De har drevet kursuscenter på den attraktive adresse – de senere år uden større held. Nu ønsker fonden at slippe af med ejendommen og få en gigantisk kapitalindsprøjtning (måske inden Pia Gjellerup stopper?).

Man vil sælge det fredede slot, et historisk rokokolandsted – kaldet Schæffergården, hvis historie går helt tilbage til 1755 (se mere nedenfor) – med tilhørende nyere bygninger med enorm profit for øje.

Man ønsker – i samarbejde med to developere – at se stort på at her er tale om et historisk landsted, en bevaringsværdig park, et rigt fugle– og dyreliv og nogle bygninger, der sagtens kan bruges og som bruges den dag i dag.

Man vil rive ned, lave veje og parkeringsanlæg, jævne ud og opføre nogle vilde luksuslejligheder med underjordisk parkering i det ellers uspolerede grønne parkområde med historisk beplantning og meget gamle træer, der utvivlsomt vil gå til.

Det er som nævnt udviklerne Falk-Rønne & Kierkegaard der har fået opgaven. De har ingen egen ejendomsportefølge, men arbejder alene med “Projektledelse og færdigudvikling af projekter fra lokalplan til slutsalg”.

Bygninger og træer skal jævnes med jorden

Planerne indebærer nedrivning af de eksisterende værelsesfløje, og også fældning af andre meget gamle træer (hvoraf nogle af Gentofte Kommune er udpeget som fredede, men det betyder intet når musikken spiller i denne kommune, ved vi fra andre sager).

Til det spørger Peter Thagesen retorisk: ”Er det god forvaltning af vores natur og kulturarv? Hvordan kan Gentofte Kommune give tilladelse til sådan et overgreb på natur og kulturarv? Og hvordan kan bestyrelsen for en ellers almenvelgørende fond stå på mål for et sådant ‘udviklingsprojekt’?”

En nabo, som ikke vil have sit navn frem, siger: “Alle kommer ud af dette her på en dårlig måde. Politikerne taber ansigt, kommunen bliver et grønt område fattigere, så både borgere og natur bliver tabere. At man mister respekt for ejerfonden og spekulanterne er én ting, men sagen hér viser endnu engang, hvor dårligt et system vi har i Danmark, når det gælder både store og små byggeprojekter.”  

Meget bekymrede naboer har en pointe

En anden nabo, der ønsker at være anonym  siger videre: ”Hvordan harmonerer politikernes ønske om at bevare og styrke natur og biodiversitet med et kæmpe boligprojekt i beton og underjordiske parkeringspladser i et naturrigt parkområde? Det gør det slet ikke!”

De bekymrede naboer forklarer, at der flere alvorlige fejl ved det foreslåede projekt. Hør bare her:

“Der er en gammel, men dog gældende, tinglyst deklaration, som skal sikre området ”som sammenhængende park”. Den vil Gentofte Kommune slette – det kan man, når man er en kommunal forvaltning. Det er i øvrigt en helt central oplysning, som politikerne angiveligt ikke var bekendt med, da de første gang skulle forholde sig til projektet”. 

En anden nabo, Mette Sandager, påpeger, det ret indlysende, som man kan se, med det blotte øje, når man besøger det fine naturområde: ”Områdets flora og fauna vil blive ødelagt for altid, hvilket er i direkte modstrid med kommunens biodiversitetspolitik”. Hun har tidligere været medunderskriver på et brev til de konservative politikere om at tage kommunens egen biodiversitetspolitik alvorlig, indtil videre uden held.

 Jeg har set brevene og bringer her et citat:

Natur og biodiversitetshensyn tilsidesættes

”Vi beder dig som konservativ lokalpolitiker om at værne om de grønne værdier, der kendetegner Gentofte, og som mange af os har bosat os her for at være en del af. At ophæve træfredninger, tilsidesætte natur-, dyre- og biodiversitetshensyn og forværre trafikale forhold alene med profit for Fonden og ejendomsudviklerne som drivkraft, strider imod kommunens egne grønne politikker og det ansvar, vi har over for nuværende og kommende generationer af Gentofte borgere”.

Den forestående nedrivning af Schæffergården og en enorm udbygning midt i en grøn lunge i et tæt bebygget område i et villakvarter vil medføre at tab af biodiversitet og levesteder for tudser, ugler, sangfugle, pindsvin og andre dyr, der var her i naturen før vi var her i området med al vores byggeri og civilisation.

Projektet vil også medføre total nedrivning af bundsolide og velproportionerede bygninger i ægte mursten, der let kunne transformeres – som nævnt netop til fx ældreboliger, som der er så hårdt brug for i kommunen. De eksisterende bygninger kan sagens bevares. Det bekræfter arkitekt med speciale i cirkularitet, Anders Lendager i telefonen overfor mig. Han har tilbudt at lave et forslag hvor man transformerer de eksisterende bygninger, hvis blot kommunen vil dække tegnestuens timer. (Se hvordan Anders Lendager transformerer Høje Tåstrup Rådhus her – i stedet for at rive ned).

Det strider unægtelig mod al sund fornuft i en tid med klima, ressource og biodiversitetskrise, at opføre en masse nye bygninger i beton, stål og glas – og med et opvarmet, underjordisk parkeringsanlæg – hvor der nu er park.

Naboerne og Schæffergårdens venner har startet en underskriftindsamling  og mener, at man i stedet bør udvikle området efter følgende tre principper:

– Den nuværende lokalplan og tilhørende deklarationer skal fastholdes

– Området kan ændres til boligområde ved at transformere de eksisterende bygninger

– Park- og naturarealerne skal selvfølgelig bevares

Dette er en løsning, der synes både bæredygtig og til gavn for Gentofteborgerne, naboerne og fremtiden.

Det er en no-brainer, at vi ikke bør sætte kortsigtet spekulationsbyggeri over de grønne ambitioner.

Underskriftindsamling

Hvis du er enig med naboerne – og hvis du er med på at vi gør oprør mod disse skøre eksempler på nedrivninger i stedet for transformation – så vil jeg opfordre dig til at skrive under på den underskriftsindsamling, som de lokale borgere har startet. Du kan gøre det her: Stop kæmpebyggeri på Schæffergården – Skrivunder.net

Støt arbejdet her på Den lille grønne avis

– ved at abonnere, dele indlæg eller ved at sende din støtte på MobilePay 580587. Vi får ingen anden økonomisk støtte end den vi får fra læserne.

Ekstra information om Schæffergården

Tyskfødte Schäffer var mester for datidens fornemste rokokointeriører, blandt andet i Moltkes Palæ på Amalienborg. I 1755 købte han en kavalerstald ved Jægersborg, som han lod indrette med henblik på kongeligt ophold under parforcejagterne. Ibstrup Slot var på det tidspunkt i forfald og trængte til en afløser.

Schäffer lod en stor og fornem hovedbygning i rokokostil opføre i håbet om, at kongen ville købe ejendommen til lystophold, men det var et sats og Schäffer kom tæt på en fallit på grund af byggeriet.

I 1772 lykkedes det ham at sælge landstedet. I slutningen af 1770erne kom den unge Knud Lyhne Rahbek på ferieophold på Schæffergården. Han boede hos sin tidligere huslærer. Ud fra sit ophold sammensatte Rahbek skildringer af det rolige landliv i Jægersborgs omgivelser.

I 1920 blev Schæffergården, da kaldet Jægersborghus, købt af Ernst Michaelsen, direktør for Vacuum Oil Company. Direktør Michaelsen lod den 32-årige arkitekt Kaare Klint tilbageføre Schæffergården til sit oprindelige rokokopræg.

Efter Michaelsens død overtog Michaelsen-Fondet landstedet, og i 1948 købte Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde Schæffergården. Senere er der tilkommet to udvidelser. I 1972 tilføjede Vilhelm Wohlert en fløj med restaurant, og i 1987 blev en fløj skabt af Skaarup & Jespersen ved arkitekt Hans Henrik Olrik.