Har du hørt det? Nyhedsbreve er det nye. Det er ikke gammeldags. Det har fået en fuldkommen ny optur af flere grunde. Bare her er vi nu på kort tid blevet 7435 faste abonnenter.
Kloge læsere er blevet trætte af at læse på sociale medier – hvor techgiganterne fylder folk med misinformation og snedige algoritmer, mens de bliver stenrige af det.
Flere og flere journalister og meningsdannere bliver selvstændige og bliver deres eget reklamefri medie – og læseren stoler på de penne, de har lært at kende gennem mange år og som de ved, hvad står for. Nok så vigtigt i disse tider med AI-genererede tekster fra maskiner, der er gode til at aflæse og please, men ikke til at være ægte.
Læserne vil læse dem de stoler på. Ægte skribenter. Altså ægte mennesker.
Nyhedsbrevene vinder også frem fordi de gammeldags aviser gemmer ALT omme bag betalingsmure – også de steder, hvor skattebetalerne i Danmark har betalt rigtig meget i mediestøtte til medierne for at derefter IKKE at få lov til at læse med.
Der er ikke information tilgængeligt i samfundet længere, sådan som der var førhen. Her kunne vi bladre i alle tænkelige (tykke) aviser, der lå frit fremme gratis på alle cafeér (hvor jeg arbejdede og kunne være avis-nørd uden at betale for aviser).
Information for eliten
Nu er valid nyhedsinformation fra mediehuse blevet for eliten, der kan betale de store summer abonnementer koster via deres job eller med egne midler.
Mens nyhedsbreve er blevet det nye alternativ – det nye gamle alternativ – hvor mennesker, med appetit på at få information væk fra sociale medier, kan dykke ned i historier, skrevet af nogen, som de stoler på.
Nyhedsbreve kan flytte verdensbilleder
“Hvor influencere kan flytte holdninger og forbrug, kan nyhedsinfluencere flytte verdensbilleder” har medieforsker Camilla Mehlsen sagt til fagbladet Journalisten i 2025.
Hun forklarer, at fænomenet er en strukturel forskydning i medielandskabet: “Den personbårne nyhedsformidling får stor betydning i en digital tid og kan få nogle ret vilde konsekvenser” Journalisten
Læs også min artikel om Mehlsen og Nyhedsinflucencere her
2026 – publikum har magten
Julia Angwin er stifter af et nyt program på Harvard’s Shorenstein Center (hun er tidligere undersøgende journalist og grundlægger af The Markup). Hun skriver i sit essay til Nieman Labs årlige forudsigelser for 2026, at magtforholdet mellem medie og publikum er vendt:
“Publikum har taget rattet, og vi sidder alle på passagersædet nu” – skriver hun, og hendes pointe er, at fremtidens medier ikke længere bygger på institutioner, men på de enkelte skribenter og journalister, som læserne vælger at følge – hvilket netop er nyhedsbrevets styrke: Det er den mest direkte, ucensurerede kanal en journalist kan tilbyde et publikum, der selv har taget kontrollen. iMEdD Lab
Kilde: Nieman Journalism Lab, “Journalism in 2026: Key trends from Nieman Lab’s annual prediction series” (januar 2026), hvor uddraget fra Angwin indgår i en samlet oversigt over branchens forudsigelser.
Anne Helen Petersen, tidligere kulturskribent på BuzzFeed News, i dag fuldtidsskribent på nyhedsbrevet Culture Study, skriver om selve grunden til, at hun forlod de etablerede medier for nyhedsbrevsformatet:
Kilde: Anne Helen Petersen, “About – Culture Study”, Substack
https://annehelen.substack.com/about
Den direkte relation til læseren
Du har sikkert hørt om Substrack. Jeg talte om det til et møde i kulturministeriet i denne uge og blev klar over, at ikke alle ved hvad det er, så derfor: Substack er en online platform, der gør det nemt for skribenter at udgive nyhedsbreve og artikler direkte til læsernes mailbokse (jeg har en profil, men har ikke fået det implementeret, det burde jeg virkelig have gjort, men der har været så meget).
På Substrack får skribenter indtjening ved at tilbyde betalte abonnementer, hvor læserne betaler et fast beløb hver måned eller år for at få adgang til det fulde indhold. Mange betaler heldigvis for indhold, fordi de gerne vil have ordentlig reklamefri journalistik. Man kan også læse med hos mange gratis. Det er ligesom her på Den lille grønne avis.
Substacks stifter og CEO Chris Best har flere gange sat ord på, hvorfor nyhedsbrevet igen vinder terræn: “People will hate-click something. But they won’t hate-pay for it.” — en pointe om, at algoritme-drevne klik ikke er det samme som et publikums reelle tillid. Thevccorner
Samme Best har beskrevet selve nyhedsbrevs-abonnementet som en “social kontrakt” – begyndelsen på et vedvarende tillidsforhold mellem læser og skribent, i modsætning til det flygtige møde på en social medieplatform.
Om opgøret med algoritmerne
Fra samme kilde, om hvorfor uafhængige skribenter søger væk fra de store platforme: Substacks mål er “at give skribenter og skabere mulighed for at drive deres eget personlige medieimperium” (Forbes).
Substacks holdt et stort medieforum i maj 2026. Her sagde Best, at værdien i medier kommer fra “perspektiv” og “relationer bygget på tillid” — sagt som et modsvar til forestillingen om, at AI-opsummeringer kan erstatte journalistik.
Dansk kontekst om tillid til medier
Ifølge RUC’s årlige undersøgelse Danskernes brug af nyhedsmedier har 56 procent af danskerne generelt tillid til nyhedsmedier, hvilket placerer Danmark som nummer to i Norden – kun overgået af Finland. 65 procent har tillid til de nyhedsmedier, de selv bruger. Det er et godt modstykke til historien om algoritme-træthed: Danskerne stoler faktisk på journalistik – de vil bare vælge den selv, i stedet for at få den foldet ud af en feed.
Ikke en nyhedsbrev-pige
Forleden prøvede en leder af en kulturbegivenhed at få fat i mig på alle mulige platforme i to dage. Hun var ved at være desperat for at få fat i min e-mailadresse.
Ja, den e-mailadresse, som du lige har fået et nyhedsbrev sendt fra.
Den e-mailadresse, som er et enkelt klik væk – hvis man spørger sin søgemaskine.
Og den e-mailadresse, der står her på hjemmesiden.
Jeg drillede lidt, da vi endelig fik kontakt på telefon (jeg sad ved rattet den dag og kunne ikke svare på tekstbeskeder, så der gik lidt tid) – og spurgte grinende, hvorfor hun ikke bare abonnerer på mit nyhedsbrev, så ville hun jo have e-mail-adressen. Hun svarede:
– “Jeg er bare ikke en nyhedsbrev-pige”.
Se det er interessant. Det er værd at bemærke. Det er værd at lave om på
For vi skal selvfølgelig – igen – læse nyhedsbreve, når der kommer misinformation mange andre steder. Vi skal selvfølgelig abonnere på dem, der gør sig umage med – at skabe et medie-produkt, til læsere, så der kan komme ufiltreret information ud.
Og er vi så heldige, at der er nyhedsbreve uden reklamer, som blinker, eller lange reklame-afbrydelser af tekst – som for eksempel på Berlingske, jeg bliver tosset af det – så skal vi da læse med.
Hvilke nyhedsbreve vil du anbefale?
Jeg må indrømme, at jeg i de år, hvor nyhedsbreve syntes umoderne også fik frameldt mig nyhedsbreve. Andre forsvandt af sig selv, fordi bloggerne forsvandt. Men jeg får også tilmeldt mig nyhedsbreve.
Jeg er glad for Financial Times nyhedsbrev, som jeg lige har fået tilmeldt mig, jeg har længe været på The Guadian og New York Times. Jeg læser Naiomi Klein, Robert Reich og ja, også madtyper som Ottolenghi. Jeg vil virkelig anbefale, at man følger nyhedsbreve fra de demokratiske kandidater i USA – der sker meget spændende lige nu, hvor kandidater, man ikke troede havde en chance, bliver valgt rundt om i landet. Senest Abdul El-Sayed i Michigan. Der sker ligesom noget på vandrørene og det er ikke noget, man kan læse så meget om i mainstream-medier.
Jeg læser også nyhedsbreve på sådan noget fagnørderi – indenfor journalistik – og nyhedsbreve om udviklings-området, som altid har interesseret mig. Du har det sikkert på samme måde. Ellers gør en aktiv indsats for at tilmelde dig noget indenfor dine områder – vinden er vendt, nu er det hot at tilmelde, ikke at framelde.
Tak fordi du læser med her på mit nyhedsbrev
Mit nyhedsbrev er bestemt ikke noget perfekt nyhedsbrev (men det viser jo, at det er et menneske og ikke AI, der står bag). Det kunne godt komme oftere. Det kunne godt have sin egen ugentlige podcast (som jeg har drømt om at lave). Der kunne godt være tv-klip. Det kunne godt have gæsteskribenter (jeg har ikke tiden til at redigere, men er egentlig åben). Det kunne godt have fået støtte dengang i 2025, så der havde været en eller to ansatte unge journalister til at hjælpe med at professionalisere. Der kunne godt være en korrekturlæser tilknyttet. Der kunne godt være en fotograf tilknyttet. Der kunne godt være alt muligt, som ville gøre det lækrere.
Men nyhedsbrevet kommer ud. Det er her. Jeg skriver direkte til læserne. Jeg har åbnet kommentarspor. Jeg lytter til forslag. Jeg udkommer. Jeg gør mig umage.
Tak fordi du har valgt at læse med på mit nyhedsbrev. Tak fordi vi har denne “sociale kontrakt”. Tak for alle kommentarer og bidrag.
Send endelig link til at abonnere på nyhedsbrevet videre til dem, du kender.
