Vi er nødt til at have en alvorlig samtale med politikerne – kommunalt og nationalt – om hvordan vi redder huse fra nedrivninger. Når resten af Europa kan lave lovgivning, der passer på bygningskulturarven, så burde vi også kunne i Danmark. Der er en grund til at Danmark er førende i feltet “Country Overshoot Day” (19.marts ramte vi i 2025) og den grund er nedrivninger/nybyggerier og vildt ressourceforbrug i byggeriet.
Umistelig bygningskulturarv – og en hulens masse geniale gamle træer, som holdt godt på skrænten – er gået tabt i Gilleleje. Ja, ikke bare i Gilleleje, men i hele landet
Hver gang jeg skriver en af disse historier om nedrivninger og smukke gamle huse, så vækker det genkendelse mange steder rundt omkring. Send mig endelig et tip.
I tilfældet Gilleleje har jeg haft virkelig gode kilder. Og jeg har selv haft mulighed for at tage op og dokumentere ved flere lejligheder. Derfor har jeg kunnet skrive denne historie over flere afsnit – med mange fotos. Det afhænger altid af billeder. Se de ældre historier på Instagram. Jeg skrev første gang om det ikoniske lyserøde hus, der stod foran nedrivning i maj 2024 og igen flere gang. Her er vi så nu. Et år senere.
Den 16.maj 2025 modtog jeg nye billeder sendt fra Gilleleje. En anden kilde sendte mig andre billeder den 22.maj 2025.
En nabo er så trist. Og sender mig nedenstående
“For nogle måneder siden gjorde min datter mig opmærksom på dit foto af huset på Boholmsvej 24 i Gilleleje, som var under nedrivning.
Og som dig var vi kede af at miste et charmerende hus nær os, som sagtens kunne være bevaret og bragt op til nutidige standarder.
I stedet får vi det, som du ser herunder, en kasse, som endnu mangler et nougatfarvet murstenstapet og altaner mod syd og mod vandet Det bliver det kke bliver bedre af, hvilket fremgår af det nederste foto, som forestiller den færdige facade mod Gilbjergstien – her i hvid udgave.
Der er i den grad tale om arkitektonisk forringelse og desværre på et meget udsat sted. Det er trist!
Og det var meget trist, da de store, smukke og meget gamle træer på grunden helt unødigt blev fældet. Nu er der ikke et græsstrå.
Det er desværre næsten reglen, at noget sådant sker – ihvertfald i parcelhusbyggeriet, men heldigvis er der – også blandt nogle arkitekter- ved at være en forståelse for, at vi bør bevare flere af de særprægede og i mange tilfælde bevaringsværdige bygninger og indarbejde eksisterende bygninger i ny arkitektur i stedet for sanseløst at rive alt ned.
Nedenstående fotos kan vel næsten tages som bevis på, at du har ret, og det glæder mig, at du arbejder på sagen” (citat slut).
Sådan så der ud før
Hvornår lærer vi, at vi ikke har uendeligt med ressourcer? Og at det betyder noget, at vi kan aflæse vores kultur i bygningskulturarven?
