Sikkerhedstrusler og svinefabrikker

Velkommen tilbage til nyhedsbrevet. Denne udgave udkommer 26.september 2026. Vi lever i vilde tider. Hold da op! Der sker ting og sager. Fra sikkerhedstrusler, svinefabrikker, landsbyskolelukninger, affaldsrekorder. Kom med gennem nyhederne.

Grønland

Dem, der engang kommer til at skrive historiebøger om disse uger, de får en fest.

I denne uge har Danmark, Grønland og USA underskrevet en historisk aftale om Grønland i FN’s hovedkvarter i New York. En aftale, der er blevet lovprist af mange lettede typer – også af mig – for at have skabt ro. Det var tiltrængt. Og det var ekstremt godt diplomatisk håndværk, at lande en aftale, som USA, Grønland og Danmark hver især kan erklære sig tilfredse med.

Nu kommer der flere baser i Grønland. Det har der været før. Og det havde USA sådan set også tilladelse til at bygge og har haft siden 1951.

Tilbage står – og det her har jeg ikke sagt noget om før grundet jublen – at det er uhørt, at vi overhovedet er havnet i denne situation, at grønlænderne er havnet i denne situation, hvor de skulle forberede sig på krig og magtanvendelse fra vores tidligere ven USA.

Det er virkelig vanvittigt, at det nogensinde kom hertil. Rufus Gifford, den tidligere amerikanske og demokratiske ambassadør i Danmark, udtalte fredag morgen på sin Instagram, at det her er en tillidskrise, som vil tage meget lang tid at hele og at USA (også befolkningen) har tabt en generations opbygget tillid på ganske kort tid. Det har han ret i.

Sikkerhedstrussel

For at blive i det internationale perspektiv, så var det også i denne uge, at det blev officielt, at truslerne mod Danmark ikke har været mere alvorlige siden den kolde krig. Der er “hændelser” i de baltiske lande, i Polen, i Tyskland – og senest blev der også skudt med “flares” mod en helikopter ved Gedser fra et russisk fregat.

Torsdag meldte forsvarsminister, beredskabsminister, udenrigsminister, forsvarschef, chef for PET, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste ud offentligt. Det kan du læse mere om her.

Og lad mig lige for egen regning sige, at det er en fornøjelse at arbejde med et område, som altid har interesseret mig inderligt – men som jeg aldrig har haft som stofområde som journalist (bortset fra verdensmålene og udvikings-området). Tilfældet ville, at jeg blev udenrigs- forsvars- beredskabs- freds- og udviklingsordfører netop i denne for verden så vilde tid. Og således blev det mit område. Bedre sent end aldrig.

Landsbyskoler

Der skrives verdenshistorie derude. Men der har også været lokale nyheder, som bør fange vores interesse. De seneste mange år er de små skoler på landet lukket en for en. Hvert år har jeg krydset fingre for, at min gamle landsbyskole ville overleve.

Det er gået indtil nu. Men nu ønsker Faxe Kommune at lukke Terslev Skole.

Min kollega Elise Sydendal er ordfører for landdistrikter – og hun modtog en mail fra bekymrede forældre med børn på Terslev Skole. De er bestemt ikke alene. Vi hører fra mange bekymrede forældre derude, som er kede af, at de små skoler lukker rundt om i landet.

Elise og jeg besøgte Terslev Skole sammen – for at tale med forældrene – og jeg forsøgte at lave lidt larm på min Instagram, det har jo somme tider virket opsættende.

Det blev til et bevæget gensyn med blandt andet det elskede sløjd-lokale.

Der er i dag kun knap 60 elever tilbage på Terslev skole til 7.klasse – og stedet fungerer nu også som børnehus. Da jeg var barn, var vi flere hundrede skoleelever i to spor til og med 9.klasse.

Det er nemt at sige, at faldende børnetal betyder, at en lille folkeskole skal lukke og børnene skal videre ind til nærmeste store by på en meget stor folkeskole. Men jeg tror, vi overser noget vigtigt her. Og det blev jeg opmærksom på, ved at tale med forældrene på Terslev Skole. Når der er ganske få børn, så er det nemt at undgå at børn med såkaldt særlige behov og særlig brug for ro og fred, får brug for ekstra hjælp. Det er tilfældet på Terslev Skole.

Når børn fra små skoler flyttes til meget store skoler, så opstår der behov for særlig hjælp (det er dyrt) og der opstår skolevægring og andet. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, om man så i grunden sparer de otte millioner man kan “spare” på at lukke en velfungerende skole. Der kommer andre udgifter – både i forbindelse med børn, med nye behov, med undervisning som stadig vil være forbundet med en omkostning og med drift af bygningen, som skal overgå til andre formål og stadig koste penge at drive.

De seneste 25 år er der lukket 43 % af de små skoler landet: Mellem 2007 og 2023 forsvandt næsten hver anden folkeskole i landkommunerne.

I skrivende stund har regeringen netop annonceret en “akutpakke” til på 500 millioner til at redde landsbyskoler i hele landet. Men det er uvist, om det er for sent at redde min gamle folkeskole.

Der lugter af svin

Det vidste de heller ikke på P1-morgen, der i den forløbne uge havde sendt en live-reporter fra København til den lukningstruede Terslev Skole. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da journalisten måtte kommentere, at der lugtede af svin derude ved skolen. Det havde hun ret i. Der lugter helt rigtigt af gylle. Der er store svinefabrikker på egnen nu. Det var der ikke da jeg var barn.

Der er så store svinefabrikker på landet, at der nu er en Landforening mod Svinefabrikker – som kæmper for alle de mennesker, der bor tæt på svinefabrikkerne og som er meget generet af larm, lugt, sygdom, tis og lort. For at sige det som det er. Hvilket leder mig til en anden stor nyhed fra ugen der gik.

Stop for Svinefabrikker

Kan du huske borgerforslaget, som jeg var medstiller på tilbage i januar? Det fik rekordmange underskrifter.

Kan du huske at jeg derpå stillede op til politik og at Folketingsvalget blev et ”svinevalg” – fordi vælgerne ville have stop for svinefabrikker og bedre dyrevelfærd?

Kan du huske, at bedre vilkår for svin kom med helt ind i regeringsgrundlaget i foråret?

Og nu sker det. Fra den 23.september indførte regeringen og støttepartierne et fuldt stop for udvidelser og nyetableringer af konventionelle svinefabrikker i Danmark.

Det her er en sejr, der indvarsler en helt ny fremtid for dansk landbrug.

Svinestoppet er kun begyndelsen. Vi skal have langt færre dyr, bedre dyrevelfærd og fremfor alt en fødevareproduktion i bedre balance med natur, miljø og mennesker. Det bliver en omstilling. Hvor vi skal have respekt for dem, der laver mad til os alle sammen på landet. Men også skal have god dyrevelfærd, færre svin, mindre gylle og mere økologi og renere vandløb, åer og hav.

Afskaf affald

Sidste nyhed: Nu troede du måske lige, at du slap for at høre om “bevar eller forklar” og om bygningskulturarv og ressourcespild og cirkulær økonomi i et af mine nyhedsbreve? Nej nej. For siden sidst er der kommet nye horrible tal for hvor meget affald vi producerer.

Det viser sig – ikke overraskende for dig og mig – at byggebranchen er den største skurk. Og at affaldsbjergene er meget større end hidtil antaget – det vil sige, at vi spilder mange flere af naturens dyrebare ressourcer end hidtil antaget viser nye tal fra Realdania. Det har jeg skrevet en lang artikel om her til dagens nyhedsbrev.

Den artikel må du meget gerne læse! Det her er vigtigt!

Allerede 2012 udgav Tor Nørretranders bogen “Afskaf affald – et fremtidsskrift”, hvor han argumenterer for, at vi ikke bør betragte affald som noget, der skal bortskaffes, men som en ressource. Han skriver:

”Affald vil ikke eksistere i fremtiden, ligesom det ikke eksisterede i fortiden. Affald, som vi kender det, er en historisk parentes”. Og videre…

“Man afskaffer ikke affald ved at bortskaffe det. Man afskaffer affald ved at bruge det”…

Den her tænkning skal vi lige have sendt videre til alle dem, der stadig river gode huse ned og ikke sørger for, at der sker en bæredygtig sortering og genanvendelse af alle materialerne, ikke sandt?

Støt Den lille grønne avis. På MobilePay 580587 eller som abonnent. Alt går til drift – og vi takker!