Bæredygtighed

Svinevalg lige om lidt

Så kom valget. Mange taler om at det bliver et “svinevalg” efter borgerforslag fik medvind

grise

Den 14.januar var vi en gruppe organisationer og et par borgere, der gik sammen med Dyrenes Beskyttelse om et borgerforslag for “at overholde dyrevelfærdsloven”

Her er det hold, der stod bag borgerforslaget den 14.januar. Bemærk bredden.

Afsløring: Samme dag – den 14.januar – skete der noget ret vildt kan vi nu se i bakspejlet. Landbrug & Fødevarer gik sammen med den såkaldt uafhængige forskningsinstitution Seges om at købe domænenavnet svinevalg.dk.

Dokumentation. Hvad skal Seges og Landbrug og Fødevarer bruge det her til?

Hvorfor L&F har købt domænet kan man kun gisne om

L&F går næppe og ønsker sig et “svinevalg”. Måske ønsker de sig, at andre ikke køber adressen og at truslen om svinevalg 2026 dermed vil gå i glemmebogen.

Det er der nu ikke noget, der tyder på.

Lad mig opsummere, hvad der sker på området lige nu.

Artikel om sagen her på Den lille grønne avis den 15.januar. Læs her

Der kom rigtig meget larm ud af borgerforslaget og på rekordtid fik vi over de 50.000 underskrifter – ja faktisk mange mange flere.

Derfor blev vores forslag hastigt taget op i Folketinget.

Post på Instagram 17.februar – den dag vi fik vores borgerforslag op i Folketinget. Billedet er taget dengang jeg arbejdede med dyrevelfærd og havde min gang blandt fritgående svin i seks år, fordi jeg sad i bestyrelsen for Friland.

Græsrodsarbejde for svin

For mange, mange år siden stiftede jeg den her bevægelse på Facebook – ikke længere aktiv. Jeg har også engang siddet i Etisk Råd, hvor vi havde fokus på dyrevelfærd og kom med forslag til, hvordan danskerne kunne agere mere etisk i forhold til kødproduktion.

Nogle af os har været på sagen meget længe. Hvor er det dejligt, at der endelig sker noget.

Dokumentation fra Folketinget.
Den borgerlige sognepræst Kathrine Lilleør – som er medunderskriver på vores borgerforslag – skriver om dyrevelfærd i kronik i Berlingske 8.februar. Det er velgørende så mange kræfter der har samlet sig om sagen.
Henrik Vindfeldt – i eget studie.

Stærke stemmer kommunikerer professionelt om “svinevalg”. Her Henrik Vindfeld, som også kan findes på FUDdanmark. Han har indrettet professionelt tv-studie i lejligheden Han har gæster fra begge politiske fløje i sit studie – og at han taler, ligesom jeg gør, om sin kærlighed til landbruget og om at komme fra landet. Men han ønsker stadig en radikal omlægning.

Her en gæst i Vindfeldts studie: Sværvægtsbokseren Kem, der er nummer 8 på ranglisten i verden. Han stemmer borgerligt og vil have ordentlig dyrevelfærd. Vi ser helt nye røster træde frem her hen mod valget. På tværs af fløje, det er meget spændende at følge.

Bokseren Kem Ljungquist Larsen taler om dyrevelfærd hos Henrik Vindfeldt

Meanwhile. R og S i åben krig – 20.februar

Screenshot fra Politiken. Det er mystisk at S går Venstres ærinde i en taber-sag.

Kom med videre mod Svinevalg

Den 24.februar meldte Alternativets leder, Fransisca Rosenkilde ud, at hun nu stiller et ufravigeligt krav til kommende regeringspartier for at være parlamentarisk grundlag.

Det er vist første gang nogensinde, der er stillet et ufravigeligt krav om dyrevelfærd forud for et folketingsvalg fra nogen, der realistisk kan blive tungen på vægtskålen som parlamentarisk grundlag.

Nyheden ramte alle medier – her Politiken.
Der er endnu ikke andre en Å der foreløbig har skrevet under på Svinepagten.

Meget mere kommunikation om “svinevalg” se bare her

Der er kommet en Facebook – og en Instagram-side – som udelukkende kommunikerer om svinevalg
Emil Nielsen, der er kandidat for SF i Nordsjælland, går all in på Svinevalg – og samler penge ind til en svinebus med tegning af Anders Morgenthaler.
Radikale Zenia Stampe er blevet meget vokal om svinevalg. Her hendes nye valgplakat.

3.marts er der kæmpe svinemøde på Christiansborg – det er udsolgt – men streames til hele landet. Hør med!

Det skal blive spændende om landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen fra Venstre dukker op til det udsolgte svinemøde. Han har fægtet vildt for sig lige siden TV2 dokumentaren tilbage i december – “Hvem passer på grisene” – der dokumenterede horrible forhold for de 33.millioner danske svin (årligt i Danmark). Han har valgt at forsvare de landmænd, der er taget i at bryde dyrevelfærdsloven. Og han har gentaget, at han ser sig selv som “landbrugets hjælperytter”. Landbrug og Fødevarer er den største bidragsyder til Venstres valgkampsbudget.

Landbrugsministeren har også været ude med nogle lidt tågede og selvretfærdige udmeldinger om, at det er ham, og ikke alle de andre partier, som nu taler om dyrevelfærd, der har stemt for bedre dyrevelfærd. Det er bare ikke sandt. Det er faktatjekket af mediet ” – som kom frem til følgende:

Her er programmet for Svinemødet den 3.februar – jeg er der og vil rapportere derfra i story på Instagram

Vildt nok – nu er der også sådan en signatur på flere mails vedrørende “Svinevalg”

Sidste nyt. Den 25.februar. Der er virkelig gang i den – og efter al sandsynlighed svinevalg på vej…

Del gerne. Kommenter gerne.

Støt Den lille grønne avis – på abonnement eller på MobilePay 580587

Opdatering: Denne artikel er skrevet før der blev udskrevet valg til Folketinget den 26.marts. Jeg, der er forfatter til denne artikel, meldte derpå ud, at jeg stiller op til Folketingsvalget for Alternativet i Københavns Omegns Storkreds. Det blev meldt ud efter at denne artikel blev publiceret.

1 kommentar

  1. Kære Signe
    Først tak for dit utrættelige engagement. Selfølgelig støtter jeg den lille grønne avis, dernæst vil jeg høre hvordan jeg kan følge med d 3 marts fra folketinget. Jeg er ikke på Instagram, er der ikke en lokalradio el.lign. der sender derfra ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *