Foredrag
I november 2024 blev min formidling honoreret med Verdensmålsprisen 2024 af 2030 panelet på Christiansborg. Det er en kæmpe ære – der har givet mig masser af motivation i mit arbejde. Både når jeg skriver – som jeg gør på Den Lille Grønne Avis – og når jeg taler, som jeg gør, når jeg holder foredrag, deltager i debatter og er moderator.
Vi står midt i en klimakrise og biodiversitetskrise. Tiden kalder på handling! Hverdagsaktivisme! Og på, at vi taler sammen om hvad vi skal gøre? Kan vi gøre noget? Kan det gøre en forskel? (Ja!)
Hvordan med den grønne omstilling? Hvad med 2030-målene? Verdensmålene? Hvad med de planetære grænser?
Jeg guider til handling efter mottoet: – “Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget”.
Hvordan kan vi som borgere selv bidrage som hverdagsaktivister og græsrødder? Som havemennesker og husejere? Som professionelle og som privatpersoner? Kan vi overhovedet det – eller skal vi overlade alt til politikere og erhvervsliv og tekno-fix?
Eller skal vi tro på, at vi “er den forandring vi ønsker at se i verden”? Jeg tror på lidt af det hele. Og jeg kommer muntert, konkret og handlingsanvisende og taler om hvordan medarbejdere, ledelse, borgere, politikere, producenter, forbrugere, elever, lærere – ja, os alle, kan bidrage.
Har din virksomhed, arbejdsplads, organisation – eller det sted, hvor du arrangerer events – brug for en garvet foredragsholder? Til at tale om tidens største udfordinger? Så kontakt mig uforpligtende.
Mine foredrag er konkrete og handlingsanvisene. Jeg taler om hverdagsaktivisme og klimaformidling (jeg har et par gode tips med i tasken). Jeg taler om byggeri, bygningskulturarv, nedrivninger, #dengrønneindkøbsrejse, mad, madspild, hus og have og jul (!) og regenerativt forbrug i en bæredygtig kontekst.
Hos mig får du de gode praktiske cases og et optimistisk fremtidssyn – på trods af den altdominerende klimakrise.
Som uddannet retoriker er jeg trænet til at holde foredrag – det er mit fag – og jeg elsker det. Jeg kan tale for meget små og meget store forsamlinger. Jeg taler for 10 eller jeg taler for 1000. Vi griner og jeg har fokus på den positive, fremtidssikrende kommunikation og efterlader tilhørerne med lyst til at gøre en forskel i verden – og ikke totalt klimakrise-slukørede. Vi taler om “hvad kan vi selv gøre?” ligesom stoikerne.
Ring og lad os tage en uforpligtende snak om et foredrag hvor som helst i landet. Send også gerne en mail signe @ signewenneberg.dk – ring også meget gerne. Så snakker vi om det.
Heldigvis oplever jeg altid god respons på mine foredrag fra tilhørerne. Og det er med den største fornøjelse, at jeg fortsætter dialogen med folk i tiden efter foredraget. Mange skriver til mig med ekstra spørgsmål. Det ser jeg som en gave.
NYHED 2025 – jeg optræder sammen med biologen Alexander Holm fra Den Dyriske Time. Det har vi testet hen over 2024 og vi er klar til at tage mange flere opgaver. Jeg optræder også sammen med en anden ung klimaaktivist: Esther Michelsen Kjeldahl. Ring, så finder vi på noget sjovt til din målgruppe!
Hvad har din gruppe af tilhørere lyst til at høre om?
Skal det handle om byggeri og bæredygtighed? Om bygningskulturarv og hvordan vi bevarer gamle huse – om nedrivninger kontra bæredygtige renoveringer og biobaserede materialevalg. Måske vil I endda høre, om jeg ville bygge verdens første FSC-certificerede træhus på pæle en gang til (svaret er nej, find ud af hvorfor).
Jeg kan tale for professionelle og for private bygherrer og grundejerforeninger.
Skal det handle om fremtidens have – og hvordan den kan være en del af løsningen med biodiversitet, høns, insekter, kompost, træer og holde hus med ressourcerne?
Skal det handle om hverdagsaktivisme og klima – det skal det ofte, når jeg taler. Det kan tage forskellige afsæt – fra grønt forbrug (se #dengrønneindkøbsrejse), til grønne hverdagstips til grønt byggeri.
Jeg har været klimaaktivist siden 1987 (da jeg læste Brundtlandrapporten i gymnasiet i Haslev). Jeg fortæller om klima, miljø og bæredygtighed.
Mit motto er, at ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget… Det handler om bæredygtighed i praksis… for borgere, medarbejdere, almindelige mennesker, der gerne vil gøre en grøn forskel. Og jeg viser eksempler fra nogle af de ting, jeg selv har været involveret i, så kan vi grine af det: Det handler fx om Burhønsenes Befrielsesfront, stop for madspild, bæredygtigt byggeri, tekstilkrisen, landdistrikter, bygningskulturarv og megen anden klimaaktivisme.
Skal det handle om kreativitet, som flere og flere booker mig til at tale om.
Skal det handle om klimakommunikation eller strategisk kommunikation på sociale medier – “impact communication” – som jeg elsker at tale om, fordi jeg tager udgangspunkt i retorikken og forestillingen om, at enhver kommunikation er vigtig, brander sin afsender og kan anskue publikum som “mediators of change”.
Eller noget andet? Jeg har lige holdt en tale for 1167 mennesker på Nyborg Strand om Vejvæsenet. Så jeg kan tale om mange ting 🙂
Ring, så taler vi om det!
Generelt om foredrag
Jeg holder aldrig to ens foredrag. Alt bliver skræddersyet til begivenheden.
Jeg vil altid gerne være behjælpelig med at godkende tekst og sende fotos til web og lokalpresse.
Ligesom jeg meget gerne deler begivenheden på mine forskellige kanaler hvis jeg tagges, for at sikre godt fremmøde til eventen.
Jeg har 25 års erfaring med at holde foredrag og være moderator og ordstyrer for store forsamlinger. Jeg er uddannet foredragsholder og taleskriver: Det bliver man ved at læse faget Retorik på Universitetet. Foredrag er min hjemmebane. Og jeg synes det er sjovt at stå på en scene og tale uden manuskript. Det gør mig aldrig nervøs, men altid glad! Det kan mærkes i salen.
Pris for foredrag: Det taler vi om i telefonen.
Signe Wenneberg
Er du foredragsarrangør? Så kan du klippe tekst her:
Signe Wenneberg regnes for at være en af Danmarks fremmeste bæredygtighedseksperter. Hun er modtager af Verdensmålsprisen 2024 – hvor hun blev honoreret for sit formidlingsarbejde. Hun skaber opmærksomhed om bæredygtighed gennem sit virke som forfatter, foredragsholder, rådgiver, bestyrelsesmedlem og journalist.
Signe Wenneberg er mangeårig kulturjournalist på aviser, magasiner, tv og podcast. Er uddannet retoriker fra Københavns Universitet. Tidligere medlem af Etisk Råd. Medlem af flere bestyrelser.
Udkommer dagligt på sin kæmpe kanal Instagram, hvor hendes kanal er kendt som “Den lille grønne avis” – Danmarks største klimamedie.
Forfatter til talrige fagbøger om bæredygtighed, kommunikation, klima, mad, høns og haven, som er Signe Wennebergs yndlingsbeskæftigelse.
Se mere på @signewenneberg på Instagram – over 100.000 følger med.