BØRSEN SKRIVER: “Bogen er appetitligt og moderne layoutet og garneret med slagord og banneragtige overskrifter som “Velbekomme – danskerne er verdens største kødædere” og “Det er meget, meget punkt-rock-agtigt at være ude i en baghave og dyrke sin egen mad” (Citat rock-ikonet Pink). Derudover er den fuld af historisk materiale, referencer fra nær og fjern og oplevelser fra Wennebergs egen verden. Alt i alt en inspirerende bog, der må gøre det svært for læserne ikke at få lyst til bare at så et lille bitte frø eller spise de grønne rester fra i går”. 

BOGKLUBBEN BOLIG&LIVSSTIL: “Spis din have er en meget sympatisk, jordnær og inspirerende bog med en masse gode tanker, der viser, at vi alle kan passe bedre på jorden ved at spise grønnere og mere lokalt. Mine varmeste anbefalinger til denne bog der i bund og grund er en kærlighedserklæring til livet – til glæden ved det uperfekte, jorden, dyrene og det at få noget til at gro. Rigtig god fornøjelse”. Anna Johansen. Bogklubredaktør (har valgt bogen som månedens bog).

Hurra! Min bog om Urban Farming, Urban Gardening, City farmere, klimatosser, klidmostre, køkkenhaveaktivister, guerrilla gartnere, børn, høns og gulerødder udkom den 30.marts. 

Er du journalist? Vil du skrive noget om bogen? Så kontakt Gyldendal Marketing – spørg efter Vicki. Så sender hun bogen til dig hurtigt… Vicki_Meinertz@gyldendal.dk

Jeg vil fortsætte med at skrive om nyheder, projekter og events indenfor Urban Farming. Læs med her på min blog og i mit nye nyhedsbrev, der snart udkommer igen…

I april og maj holder jeg workshops i min have (køkken og drivhus hvis det regner). 1. BYBØRN I HAVEN (stadig ledige pladser). 2. URBANE GARTNERE – NU OGSÅ MED HØNS I BROKVARTERER (stadig ledige pladser). 3. GUERRILLA GARDENING OG FRØBOMBEPRODUKTION (det sidste er udsolgt).

Vær også med inde på Grow What You Eat på Facebook under mottoet: ”I don’t know if we we’ll solve the big international challenges, but I do know one thing: If we can get more people growing more of their own food, it will be part of the solution”.

Den 26.april og 9.maj (Kbh og Århus) holder jeg foredrag om Urban Farming i forhold til Fødevarebranchen. Det foregår til analysefirmaet Wilke’s seminar om fremtidens fødevaretendenser. Ring 21435463 hvis du vil høre mere eller booke mig til noget lignende…

FOREDRAG. De nye tendenser: Urban Farming og fremtidens grønne forbruger

“Forfatteren Signe Wenneberg er aktuel med en bog om Urban Gardening og hun holder ofte foredrag om fremtidens grønne forbruger, som også er med i den nye bog. Hun kommer og fortæller om hvad der sker i undergrunden og overgrunden. Om hvordan de nye urbane gartnere dyrker mad på tagene og i gårdene. Hvordan der laves permakultur på tidligere fabriksarealer, plantes spiselige træer, laves mos-grafitti og rulles frøbomber ude blandt de grønne rebeller. Signe tager i sit oplæg udgangspunkt i at 86 procent af danskerne bor i byer og at det er en tendens, der ses overalt i verden. Og hun forklarer: “Vi skal sætte det faktum, at de fleste af os bor i byer sammen med forbrugernes bekymring omkring klimakrisen og finanskrisen. Frontløberne indenfor økologi, bæredygtighed og klimaaktivisme vil ikke bare spise lokal mad, de vil også spise mad, der er produceret i byerne – mad, som de måske selv har været med til at dyrke i store fælles haver eller som de selv har været med til at hive op fra østersbanker i havnen”… Den nye rebelske forbruger er optaget af bæredygtighed, finanskrise, klimakrise og af det, at de fossile brændsler slipper op og af praktisk hverdagsforbrug, som forbrugeren hellere vil engagere sig i end fødevarepolitik. - “Derfor ser den moderne forbruger måske sig selv  i en af de nye forbrugerbevægelser som Stop-Spild-af-Mad eller Burhønsenes Befrielsesfront. Hun vil gerne spise, købe, forbruge produkter, der imødeser hendes bekymring. Og det betyder, at hun gerne vil købe ind på “sporbarhed”, lokal mad, mad med en autentisk historie og mad, hvor det fremgår, at der er taget et etisk ansvar i forhold til madspild, klima, dyrevelfærd, forurening og transport”.

CITAT

“It is, I feel, our apparent reluctance to recognize the interrelated nature of the problems and therefore the solutions, that lies at the heart of our predicament and certainly on our ability to determine the future of food.”
— HRH Prince Charles, The Prince of Wales