Klumme fra ugebladet Søndag hermed online som lovet. (Er trykt i bladet i denne uge).
En kulturminister er gået af efter grov chikane på nettet. En sygeplejerske er død. En statsminister kaldes ting. Hvordan skal vi lære børn og unge, at gebærde sig civiliseret – i livet og på sociale medier – når de voksne er sådan nogle dårlige forbilleder?
Engang for mange år siden, før de sociale medier, blev jeg ringet op af en journalist fra Berlingske. Han ville gerne lave en artikel med udgangspunkt i min nye bog, som han roste. ”Herligt”. Sagde jeg. Og han tilføjede: ”Ja, og jeg vil også gerne interviewe dig, fordi alle mine kvindelige kolleger synes du er skideirriterende”. ”Okay”. Sagde jeg. Og har husket det lige siden. Det sidder der bare. Bum.
Dette er et enkelt ord og en harmløs oplevelse set i forhold til den voksenmobning, jeg ser finder sted på alle mulige danske arbejdspladser og på sociale medier. Men det viser, at ord betyder noget. Et enkelt ord betyder noget. For tiden er det som om ”idioter med internetforbindelse” har fået frit slag til at give den gas med grimme ord. Som om læserbrevs-kommentarsporene fra formiddagsaviserne er flyttet over på Facebook. Jeg har mærket den frådende horde selv. Andre mærker dem meget tydeligere. Det må stoppes. For det bringer ikke vores civilisation i nogen heldigere retning.
Tiden har ændret sig. Medierne er revolutioneret. Alle har mulighed for at deltage i en fuldkommen ucensureret debat på de sociale medier og alting bliver stående for altid (undtagen når gode sjæle er så venlige at slette og censurere). Det kræver virkelig noget af dem, der deltager. Først og fremmest: Omtanke.
Meget er ændret. Til det værre. At der i gamle dage sad nogle kvindelige journalister og bitchede over en kollega (mig) kunne ikke rigtig gøre den store skade. Gad de endelig skrive en dårlig anmeldelse eller kommentar (om mig), ja, så var avisen jo bare fiskepapir dagen efter. Herregud.
Omvendt. I dag kan de, der mener, at nogen er skideirriterende, gøre rigtig meget skade. De kan med et par enkelte klik, en opdatering, et satirisk indlæg få andre menneskers verden til at ramle. Fordi kommunikationen er ude af kontrol og ofte væk fra kontekst. Det kan have fatale konsekvenser. Nogen klarer ikke presset. Som sygeplejersken fra England, der tog sit liv efter at være blevet hele verdens talk-of-town, da hun – måske lidt naivt – var hoppet på en australsk radio-kanals telefonfis (værterne udgav sig for at være den engelske dronning, som ville høre til kronprinsessen indlagt på hospitalet)…
Eller som kulturministeren, der gik. Og efterfølgende skrev således på sin væg: Kære alle …det er vigtigt at vægopslag og kommentarer overholder god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende, krænkende eller have karakter af at være chikane mod andre. Så en venlig opfordring: Skriv pænt til hinanden og undgå personangreb….Tonen har været overraskende hård på det seneste. Derfor vil I fremadrettet opleve…, at jeg går ind og sletter særligt hadske indlæg. Det håber jeg I har forståelse for.
I dag kan man fuldkommen uden regning sige ting om folk, man aldrig ville sige til dem, hvis man stod overfor dem. Ville en tv-personlighed sige til statsministeren, at hun lignede en frigid botox-narrøv, hvis han stod overfor hende? Ville vi like det? Næppe. Men på nettet siger han det. Og folk liker det. Og hvert et like er skyldig og bærer ansvar for, at det her er løbet af sporet.
Jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke skal ”kaste med sten, når jeg selv bor i glashus”. Ja, jeg er skideirriterende. Ja, der er andre, der er skideirriterende. Og hvad så? Lad os komme videre. Vi kan alle sammen være med til at skabe den gode stemning på arbejdspladser og i den offentlige debat… Vi kan vise os selv og hinanden, at vi har andet at bruge vores korte tid her på jorden til, end at mobbe hinanden. For ærlig talt: Fører det vores civilisation i nye gode retninger? Er det særskilt forbilledligt overfor næste generation?
PS. Måske ved du det ikke, men jeg holder – med afsæt i mit fag, retorikken – foredrag om strategisk brug af sociale medier på arbejdspladser, kurser og konferencer. Her taler jeg også om tonen – og om at anvende de sociale medier hensigtsmæssigt. Ring, hvis du har brug for en taler eller foredragsholder om emnet.
PPS. Trine Krebs har nedenfor – klogt – bragt en præcisering af begrebet idiot. “An idiot in Athenian democracy was someone who was characterized by self-centeredness and concerned almost exclusively with private—as opposed to public—affairs.[6] Idiocy was the natural state of ignorance into which all persons were born and its opposite, citizenship, was effected through formalized education.[6] In Athenian democracy, idiots were born and citizens were made through education (although citizenship was also largely hereditary). “Idiot” originally referred to “layman, person lacking professional skill”, “person so mentally deficient as to be incapable of ordinary reasoning”. Declining to take part in public life, such as democratic government of the polis (city state), was considered dishonorable. “Idiots” were seen as having bad judgment in public and political matters. Over time, the term “idiot” shifted away from its original connotation of selfishness and came to refer to individuals with overall bad judgment–individuals who are “stupid”.
