Problemet er snarere, at der er for meget sikker sex blandt glitterfisser og gummimænd
– ”Det er en ganske forfærdelig udvikling” siger DF’s familieordfører René Christensen i Berlingske Tidende i dag, om det faktum, at flere og flere singlekvinder i 30erne vælger at få børn alene. – ”Børn har brug for både mor og far” skriver mange vrede mænd i debatten på Berlingskes web. (Hvor ord som Glitterfisse, er blevet et begreb, de seneste uger). Mændene raser forståeligt nok nu over at de synes, de bliver overflødiggjort.
Kvinder har altid fået børn alene. Førhen forgik det bare ikke vha klinikker, men vha mænd. Så kære harmdirrende mænd – I havde slet ikke været her, hvis der ikke flere steder i jeres stamtavle (kig selv efter) havde været kvinder, som havde opfostret børn alene (eller haft børn med forskellige fædre med ind i ægteskaberne). Kvinder fik børn alene, fordi de var kommet til at gå i seng med nogen, de ikke skulle gå i seng med. Statistikker viser, at mellem 10-20 procent af den europæiske befolkning ikke har den far, der har fungeret som deres far. Ting skete. Også førhen. Men dengang mere uplanlagt. Kvinder blev gravide, fordi de ikke kunne andet – det var sværere at undgå og det var umuligt at få en abort. Så dengang var sex – i modsætning til nu – sådan noget som både mænd og kvinder vidste, at man fik børn af.
I dag er er sex for sjov. Det er blevet lidt for ”gratis” for mænd at få sex. Sex er blevet noget mænd og kvinder ikke bagefter skal stå til ansvar for (på den ene eller anden måde). Hvad rigtig mange mænd og kvinder i ikke helt perfekte relationer benytter sig af. ”Jeg er gravid” siger kvinden. ”Ok, hvornår kan du få en abort” siger manden. Manden kunne i stedet sige ”Tillykke”. Eller – ”det skal vi nok finde ud af og jeg skal nok tage min del af ansvaret, hvad der end sker med os to”.
Samfundsmæssigt har vi brug for børn – også børn af ressourcestærke forældre. Vi burde takke alle de kvinder i 30erne, der får børn alene lige nu fordi de ikke længere tør vente. Tak fordi I sørger for at der er nogen, som kan overtage forpligtelserne i vores samfund i fremtiden. Tak.
Det er et kæmpe samfundsproblem, at der ikke bliver født nok børn af de kræsne, kloge kvinder i den fertile alder før de 35 år. Det koster kassen. Både med den kunstige befrugtning. Og senere, når børnene bliver til uden en far – så koster det også i fripladser, børnetilskud osv, som staten skal betale til de enlige mødre, som ikke har mænd med ind over som forsørgere. For slet ikke at tale om hvad det vil koste om 20 år, når børnene, der har fertilitetsklinikker som fædrene ophav, skal i terapi for at tale om “begrebet far”.
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt burde vi således anbefale meget mere usikker sex (her lader vi lige være med at komme ind på kønssygdomme osv). Og sørge for, at alle, der får en abort, på forhånd havde fået rigtig mange gode snakke om, at man ikke behøver at have det perfekte liv, for at få børn.
Børn bør være sådan nogle man får af at have haft sjov sex. Og jeg tror det egentlig ville være meget rart for børn, hvis de slap for det pres, det er, at være super-ønskebørn, men bare kan være sådan nogle, der kommer dumpende midt i studier og andet levet liv.
Vi burde som samfund sætte ind lang før kvinderne når derhen, hvor fertilitetsklinikkerne bliver fædre til samfundet børn. For børn har brug for to forældre. Samfundet har brug for at børnene har to forældre, der selv kan forsørge børnene og som tager hånd om børnene og giver dem svar på ”hvor de kommer fra”. Om forældrene er forældre i en perfekt fire-familie eller en alternativ familie, er sådan set lige meget. Familier kan se ud på mange måder. Og børn kan bo i mange forskellige familietyper og være lykkelige. Mange glade børn bor sammen med én forælder.
Det nytter ikke noget, at mænd tuder nu, hvor kvinder får børn alene. De må tage action. Barnløsheden hos kvinderne i slutningen af 30erne er et resultat af alt for sikker sex, i alt for mange år. Alt for mange kvinder bruger stensikker prævention og får måske en abort også, mens de er i 20erne og 30erne, fordi de venter på at kæresten skal blive mere moden, så han gider blive far (det sker tit først når han står med ungen i armene). Og de venter på at studiet skal være færdigt, karrieren skal i gang, den rigtige bolig skal findes, økonomien skal på plads osv. Og somme tider venter de for længe.
Jeg synes helt alvorligt, at kvinder over 25 år skal holde op med at bruge prævention, hvis de ikke har børn. Efter devisen: Hvis du er glad nok for ham her til at hoppe af begejstring i høet med ham, så kan du også godt klare at få et barn med ham. Der er ingen garantier. Og hvem ved om et forhold varer 1 år eller 50 år. På kort formel: Få børnene, mens du kan og mens der er en far i farvandet.
Hvad med mig selv? Jeg havde det store held (kan jeg se nu) at blive gravid som 26-årig midt i et karriere-move. Forholdet holdt ikke. Men barnet er vidunderligt og han har en dejlig far. Han har også en skøn lillebror, som har en anden dejlig far. Jeg bor alene sammen med drengene og er glad for, at de har sådan nogle fantastiske fædre, der er forældre på lige fod med mig, selv om vi ikke bor sammen længere.
Der er brug for fædrene. Men der er altså også brug for, at mændene rykker lidt på noget usikker sex med kvinderne. Og for at de ultra-mandigt tager ansvar for det bagefter ved at insistere på at få børnene i de uperfekte og usikre parforholdskonstellationer. Kunne det ikke være skønt, hvis sex igen blev sådan noget unge mennesker fik børn af?
