Da jeg tog på sommerferie, kunne jeg næsten ikke tage afsted. På grund af roserne. Der var så mange. Og de var så flotte. Nu er jeg kommet hjem til haven – og roserne er afblomstret. Det første jeg overhovedet er gået i gang med ude i haven, er at klippe. Klippe alle de afblomstrede rosenhoveder af. Sådan at der kan komme “remontering” – altså sådan at roserne kan nå at blomstre igen i august. Hvis planten bruger al sin energi på at lave hyben, så kommer der ikke så mange nye roser… Hvis du klipper til, så kommer der forhåbentlig mange.
Husk også at plukke buketter af ærteblomster og tallerkensmækker, hvis du har nogle af dem, ryd planterne for blomster hver anden dag, så kommer der mange nye.