Lets fight the filth with forks and flowers – Richard Reynolds

Jeg har lige delt en masse stokrosefrø med en overlæge, der ligesom jeg, er guerrilla gartner. Vi sår frø der hvor vi synes der skal være blomster. Men ikke nødvendigvis der hvor der gerne må være blomster.

Det med Guerrilla Gardening taler jeg (om det går som planlagt) lidt om i TV-avisen fredag aften (09.10.09) kl.21.00.

Guerrilla Gardening er en bevægelse for havemennesker uden have. For gartnere i byer. For mennesker, der har en grøn holdning til urbanitet og æstetik. Guerrilla gartnere gør oprør mod en byggestil i byerne, der giver for lidt rum for det grønne. Og så planter de! Som et oprør mod at ingen andre gør det. Du kan sige, at Guerrilla Gardening er en form for civil ulydighed. Det er selvfølgelig strengt taget ulovligt at plante træer, hvor der ikke må være træer, at drysse rundt med frø i jord, der ikke er din jord, og at plante tulipanløg i rabatten. Men nogle gange må man jo give sin mening til kende. Med blomster.

Som jeg ser det, er Guerrilla Gardening er et udtryk for en megatrend. Der handler om, at der er sket i paradigmeskift i måden vi anskuer alt fra kommunikation til have. Nu handler det om “sharing”. Om fællesskaber. Om at dele med andre. Haven, blomsterne, træerne – alt det grønne vi elsker – er til deling.

Når Michelle Obama anlægger en biodynamisk køkkenhave ved Det Hvide Hus, handler det om, at hun anerkender, at hun og hendes familie er rollemodeller for en nation, der spiser for lidt grønt, laver for lidt grøn mad selv og spiser for meget importeret/ transporteret mad. Hun tænker haven ind i en kontekst. Ligesom i øvrigt Eleanor Roosewelt gjorde under 2.verdenskrig hvor hun gik foran med sin “Victory Garden”. Det endte med at 42 procent af Amerikas fødevarer blev produceret i baghaverne – og det var det, der var meningen, for at sikre nationens overlevelse.

Der er mange andre store damer, der har være vilde guerrilla gartnere før der var noget, der hed sådan. En af dem var Isabella, en gammel dame, jeg mødte for ca 20 år siden. Hun er mit guerrilla-forbillede – hun fortalte mig hvordan hun smed frø fra toget så hun på den måde såede et blomsterflor på jernbanestrækningerne rundt om i Danmark (dengang kunne vinduerne åbnes i toget). En anden var Karen Blixen, der anlagde blomsterhaver (med svingende held) i Afrika og med stort held på Rungstedlund (husk, at se stauderne, når du er deroppe). Blixen rev hegnet ned, så alle kunne få glæde af synet af haven fra Strandvejen (og Rungstedlund er uden hegn den dag i dag).

Hvis du vil have et guerrilla-nummer og være med i den voksende globale protest-bevægelse, kan du melde dig under fanerne her: www.guerrillagardening.org

img_05901

Og du kan læse mere i blandt andet disse bøger:

On Guerrilla Gardening – a handbook for gardening without boundaries, Richard Reynolds. Bloomsbury.

Guerrilla Gardening – A manualfesto, David Tracey, New Society Publishers.

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...