Netop nu viser nye tal fra Landbrug og Fødevarer (tryk på link), at vi smider mad ud for 16. mia. kroner om året. Hvorfor i alverden smider vi mad i skraldespanden? Der er jo børn som sulter. Ja, her er svaret det samme, som Clinton gav sin kone, da han havde rodet lidt rundt med praktikanten: Fordi vi kan. Vi forbrugere har fået mulighed for at være så rige, og have så meget overforbrug, at vi har råd til at smide mad ud i skraldespanden.

Det er sagt, at kultur er vaner – og vi har fået en kulturel vane med at smide mad ud. Købe for meget mad og så bare kyle det ud. Kultur er også madvaner og hvordan hele cyklussen inde i køkkenet, eller det man engang kaldte husholdningen er. Husholdning er et godt ord! Med tryk på holdning.

Hvis man nu tager den holdning, at man ikke længere vil smide mad ud, så kan man gøre noget andet. Man kan planlægge meget bedre. Sådan som min tante, der indtil hun døde som 97-årig, ringede ved 8-tiden og som den naturligste ting spurgte mig, hvad jeg havde planlagt “som hovedmåltid”. Man kan planlægge på den kloge måde som gamle husmødre.

Og så kan man købe mindre ind. 40 procent af de danske husstande er i dag single-husstande. Her er det svært at spise sig igennem en familiesampak fra supermarkedet. Men man kan købe lidt mindre ind, hos nogen, der har fattet den med de 40 pct singler (det har supermarkederne ikke). Og når man er færdig med at spise, kan man give de afgnaskede rester til høns. Ja, høns. Det er der ikke noget underligt i, sådan nogle husdyr har alle vores forfædre haft frem til for to generationer siden. Det giver mening – også på den bæredygtige måde, hvor gamle børnemadpakker og middagsrester bliver til æg med orange blommer.

De grønne rester fra køkkenet – kartoffelskræller, tegrums, kålblade osv – kan blive til fin kompost. Som i kompost. Der er ingen bæredygtighed i, at aflevere (tonsvis af) grønt affald som skrald, som skal transporteres og brændes, når det vha regnorme kan blive til jord ude i baghaven/baggården. Og nu vi har haven: Her kan vi selv producere mad! Det er det mest bæredygtige og når vi selv har passet salaten passer vi nok bedre på med at spilde den.

Bæredygtighed handler om alt hvad vi forbruger, hvordan vi transporterer os, hvordan vi bygger, hvordan vi holder varmen og hvad vi spiser. Det er ekstremt energikrævende at producere, høste, emballere, opbevare og transportere MAD. Vi bliver nødt til at tænke bæredygtighed ind i alt hvad vi foretager os fra vugge til krukke. Som forbrugere og græsrødder kan vi gøre meget selv. Men der skal også tages fat politisk.

Stop spild af mad (tryk på link og kom videre).

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...