Her bringer jeg online-version af det debatindlæg der er at finde på s.9 i Politiken Debat i dag, onsdag den 23.2.2011.

Man straffer folk, der gør sig umage

I en række artikler i Politiken i oktober kunne vi måbende læse om Joy-Maria Frederiksen, som har begået den synd, at invitere sin eksmand til aftensmad. Det skal straffes. Nu er der faldet dom i sagen – og den enlige mor skal betale 100.000 kr til Høje-Tåstrup kommune. Det er de ydelser hun har modtaget til sine børn siden far og mor blev skilt for to år siden. Hvori består Joy-Maria Frederiksens forbrydelse? Hun er et moderne menneske – som forstår, at det gælder om at have øjnene på bolden i en skilsmissesituation. Bolden er børnene. Hun inviterer af og til sin eksmand til at spise med, når han afleverer børnene. Han har, som den ansvarlige far han åbenbart er, købt lidt ind for sine børns mor, da hun lå syg. Og far og mor deler fortsat en gammel bil, der følger børnene. Det er en nabo, der har angivet. Anonymt. Og så kørte sagen. Der nu har nået sin foreløbige afslutning.

Sidste år udgav jeg en bog om positiv skilsmissekommunikation på forlaget Gyldendal og talte i den forbindelse med rigtig mange skilsmisseforældre. Jeg fokuserede på dem, der er gode til at være skilt. Hvad kan nye skilsmissefamilier lære af dem? De fortæller samstemmende, at de sætter børnene først. De spiser sammen med børnene. De fortager sig ting sammen med børnene. Tager måske endda på ferie sammen eller holder jul sammen. De bor måske i en periode lige efter skilsmissen på skift i den samme bolig, sådan at det ikke er børnene, der skal flytte frem og tilbage, men de voksne. De hjælper hinanden i småt og stort, fordi de erkender, at de altid vil være i familie, når de har børn sammen. De er rummelige overfor hinanden og forsøger at holde kontakten til hele barnets store familie – det vil sige også den tidligere svigerfamilie, som altid vil være barnets familie.

Joy-Maria Frederiksen og hendes eks-mand er en af disse moderne skilsmissefamilier, som der heldigvis findes flere og flere af. Men reglerne på området er 40 år gamle og tager ikke højde for, at os, der er 2. og 3.generations-skilsmissefamilier, er blevet klogere. Vi, der er forældre nu, har lært af vores egne skilsmissebarndomme i 1970erne og 1980erne. Vi forsøger generelt at fokusere mindre på egne behov og mere på helheden. Øjnene på bolden.

Vi kører ikke modellen med ”clean cut” i dag – sådan som man gjorde i gamle dage. Heldigvis ikke så tit i hvert fald. For vi ved, og har mærket på vores egne skilsmissebarnekroppe, at det ikke gjorde noget godt for nogen, at far og mor ”ikke kunne forholde sig til” at spise en hurtig middag sammen ”for børnenes skyld”. For 30-40 år siden, da loven blev lavet, var det i det hele taget rasende umoderne at gøre noget ”for børnenes skyld”. Tiden var en anden. Dengang var det topmoderne at have gang i et selvrealiseringsprojekt, som for første gang i historien eksempelvis sendte småbørn i heldagsinstitutioner og ændrede den måde, man opdragede børn på for bestandigt (man overlod det til andre). I 1971, da loven blev lavet, ændrede familiestrukturerne sig voldsomt, skilsmisser blev meget almindelige og det var helt normalt, at et brud betød, at eks-familier fuldkommen mistede hinanden af syne.

I dag kan netop dette aflæses ikke bare i den lov, der er så forældet og som kriminaliserer familier, der ses og spiser sammen, men også i testamenterne. 22 procent af den tids skilsmissefædre, har forsøgt at skrive ”gamle børn” ud af testamentet og prøver at komme omkring en minimal tvangsarv til ”de tidligere børn”, fordi de helt har mistet kontakten med dem. Sådan er det heldigvis ikke mere – nutidens skilsmissefædre er engagerede og mister ikke børnene af syne. Nu er tendensen, at skilsmisseforældre taler sammen og at de deler børnene imellem sig, bor tæt på hinanden, holder fødselsdage sammen og kommunikerer positivt med hinanden.

De 40 år gamle regler stammer fra loven om Børnetilskud. Den lov må straks laves om og tilpasses virkeligheden. Joy-Maria Frederiksen skal ikke have en bøde. Hun skal have en ordentlig krammer, fordi hun gør sig umage med sin rummelige skilsmissefamilie.

PS. Bogen jeg omtaler er Lev Livet Selv – sådan bliver du lykkelig efter en skilsmisse. Forlaget Gyldendal. 2010. 269 kr. Fås hos boghandler, på biblioteker – og kan købes med rabat her hos Gyldendal online (tryk på link, så er du videre). Den fås også hos mig i Kronprinsessegade 15. Jeg holder foredrag om emnet over hele landet. Se dette link… https://signewenneberg.dk/foredrag/

Hvis du vil læse mere: Så har jeg skrevet en artikel på K-forum om emnet. Søg under skilsmissekommunikation.

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...