Danmarks Naturfredningsforening og MATAS samarbejder om at sætte fokus på rent drikkevand. Og jeg er rigtig glad for, at de har spurgt mig om jeg vil være med til at henlede opmærksomheden på vores vand.

Vand er liv. Vand har været et fantastisk velfærdsgode for os her i vores rige vestlige land. Vi har bare kunnet få rent vand op af vores grund – grundvand – og vi har kunnet drikke det lige fra vandhanen. Men det bliver sværere og sværere for vandværkerne at finde rene boringer. Mange års brug af round-up har sat sine spor. I helt op til 40 pct af nye boringer findes rester fra round-up. Og der er meget andet skrammel, vi har hældt ned i vores grundvand de sidste mange år…

Men nu ved vi bedre? Eller gør vi? En stor demonstration i sidste uge viste noget andet. Sure landmænd på traktorer protesterer over den (efter min mening meget milde, alt for milde) Grøn Vækst-plan. Danske landmænd – og også mange haveejere – vil stadig meget gerne have lov til at forurene vores grundvand.

Jeg synes vi skal gøre noget andet. Tænke langsigtet. Biodynamisk. Økologisk. Med fokus et andet sted end på her og nu oprydning og had til bestemte planter… For ved I nu hvad, jer, derude i haverne… det er faktisk ret ligegyldigt om der er skvalderkål i det der bed. Hvis du ikke kan “beat it” så “eat it” – som man siger i England. Spis skavalderkålen i salaten og lad være med at udrydde med gift, der ender i grundvandet…

Læs mere om Danmarks Naturfredningsforenings kampagne her.

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...