Der er nu kun fire uger til min bog om Urban Farming, Urban Gardening, Guerrilla Gardening, køkkenhave på altaner og selvforsyning i byhaver

udkommer (Titel: Spis Din Have. Forlag: Gyldendal). Jeg vil i løbet af foråret holde en del foredrag om emnerne – og du kommer til at kunne se her, hvor jeg er hvornår.

Jeg vil holde jer orienterede om alle de spændende projekter, der er under udformning i Danmark, hvor 86 procent af befolkningen bor i byer og hvor der derfor er god grobund for Urban Gardening. Indenfor Urban Farming kan man også tale om fødevareproduktion i byerne – og her kommer ikke bare haverne, men også havet, ind i billedet… Der er østersbanker i byerne! Der er fisk! Der er mad!

Jeg vil på denne side holde jer opdaterede om alt hvad der foregår – og det er ikke så lidt.

Der er blandt andet en gruppe

revolutionære, autonome guerrilla gartnere, som er så vilde og nu er i gang med at skove et område, hvor de har tænkt sig at bo og være selvforsynende i verdens vildeste supermarked (FRESH) med mad nok til alle fra naturen som de “mimikker”… Der er en anden flok, som vil dyrke hindbær på Nørrebro. Læs mere her. 

Der kommer til at være en stor konference om fødevareproduktion i byerne. Det er MADKULTUREN, der inviterer. Sæt kryds ved den 30.marts kl.10-15.

Sæt også kryds ved lørdag den 31.marts i tidsrummet mellem 11-17. Hvor jeg signerer de nye bøger og byder på et glas vin i Torvehallerne (hos Petit Pate – som holder et mini-vin-og-kogebogs-udsalg ved samme lejlighed). Alle er velkomne til at komme og fejre bogudgivelsen med mig.

Her kan du se hvordan det går for sig, når jeg og et par feministiske veninder hjælper til med at fælde træer ude i parkerne, så vi kan få lavet noget urban gardening og fødevareproduktion i byerne… Aj, det er bare for sjov. Billedet er fra nettet og hvis du ved, hvem jeg skal fotokreditere, så skriv lige nede under billedet. Og følg med her i månederne fremover.

Du hører mere her på siden!

PS. Send gerne nogle links nedenfor (dobbeltklik på blog-indlægget, hvis du ikke kan se, at du kan Facebook-kommentere nedenfor). Et link jeg lige har modtaget er dette http://permahaven.dk/ – og nu begynder jeg at samle dem sammen… 

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...