OPDATERET SEPTEMBER 2012. Året er lidt omme i haven, hvad angår de små havekurser for børn og voksne.

Send en mail, hvis du vil have besked om hvornår der er datoer til næste forår. Jeg laver små kurser i min egen have for børn (sammen med min mor, der er lærer). Og jeg laver små workshops med fokus på at dyrke i kasser, holde høns, lave kompost – og det er for voksne. Jeg har også sagt ja til at lave lille kursus for en polterabend. Og ja, mulighederne er mange. Skriv hvis du eller dit barn gerne vil med næste forår 2013. Der er meget begrænset antal pladser… Kh Signe

 

 

 

Vil du med på næste by-have-workshop? Vil du have en fest med gartnerne fra Botanisk Have og folkene fra Naturhistorisk museum og så mig? Ja, så kan du kommer med på havekursus i Botanisk Have til august. Send en mail, hvis du er interesseret. Det er både for børn og voksne (børn mellem 7-12 år). Det bliver sjovt. Det er om lørdagen. De sidste to lørdage i august.

I år har jeg gjort noget, jeg aldrig har gjort før. Jeg har åbnet min have. Og er begyndt at holde små bitte kurser for

alle dem, der gerne vil vide mere om at: Holde høns, dyrke i kasser på lidt plads, kompost, drivhus og plantning. Jeg elsker det allerede og takker dem, der var med på mit første hold, for at give mig lyst til at holde mange flere workshops.

 

1. Jeg holder kurser for voksne.

2. For børn i følge med en voksne.

3. For professionelle – dvs folk, der arbejder med unge, børn, gamle og er interesserede i urban farming, haveterapi, legepladser, spiselige haver, taghaver og byhaver. Jeg tager udgangspunkt i min nye bog “Spis din have”. 

Du kan få mig ud til din arbejdsplads, virksomhed, børnehave, plejehjem, legeplads.

Og hvis du selv kan samle et lille hold, så kan vi finde en dag der passer præcis til jer.

De næste datoer er ikke helt på plads, så det bedste er, hvis du skriver en mail, så kan jeg fylde nogle hold op og kigge på de individuelle behov.

Jeg ved dog, at jeg kommer til at holde børne- og voksenkurser i Botanisk Have i slutningen af august. Der kan du også komme med…

FORTSÆTTES NEDENFOR…

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...