I dag udkom Michelle Obamas politiske havebog. Fantastisk – den glæder jeg mig til at læse.

Før familien Obama – helt grønne – flyttede fra lejligheden i Chicago og ind i Det Hvide Hus i Washington DC (og dermed til familiens første have) havde der været dyrket køkkenhave på stedet før… Men aldrig så meget som da Eleanor Roosevelt stod i spidsen for Victory Gardens-bevægelsen under 2.verdenskrig. Se lille historisk overblik her nedenfor. Lille film fra Kicthen Gardeners International, der opfordrer det kommende præsidentpar (2008) til at blive urbane farmere…

Michelle Obama var ikke sen til at tage opfordringen til at dyrke op. Hun stillede sig top-engageret i spidsen for en ny bevægelse “Let’s move on child obesity”… og gav sig til at dyrke økologisk. Hun er rollemodel for en hel nation af husmødre – der ikke alle sammen har råd til eller mulighed for, at købe friske grøntsager til deres børn (hvoraf mange ikke står til at overleve deres forældre pga fejlernæring, overvægt og type 2 diabetes). First Mom (som hun kaldes) viser hvordan alle, mødre, fædre, bedsteforældre, rige, fattige og byboere kan dyrke mad lige der, hvor de bor. Om de har en privat have eller ej (har man ikke have, er man med i et byhavefællesskab). Michelle Obama gør et kæmpe socialt arbejde og er helt utrættelig i sin kamp for at skabe en “madrevolution” til gavn ikke mindst for børnene. Jeg glæder mig til hendes bog.

PS. jeg forsøgte selvfølgelig på alle måder at få lov til at kaste et lille blik på køkkenhaven ved Det Hvide Hus, da jeg var i Washington for en uges tid siden, men det lykkedes ikke. Haven var lukket for alle andre end skolebørn i disse måneder.

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...