Loppemarked nu på søndag...Vi har ryddet ud her i sommer. Og vi sælger alt mulig godt fra haven.
Fra butikken (der ikke er mere – men jeg har enkelte ting tilbage fra lageret). Vi sælger alt muligt fra boghylderne. Jeg har halveret min samling af fantastiske havebøger og fantastiske kogebøger– og romaner, politiske værker og retoriske fagbøger… Jeg sælger alle dem, jeg ikke længere kan beholde pga pladsmangel i reolerne – de skal ud og gøre nytte for andre… Mange af dem er så fine, at de godt kan bruges som gavebøger.
Desuden sælger jeg nærmest alt mit tøj. Og en masse børnetøj. Og møbler, vaser, tallerkener, spader, river, gummistøvler, bøger, potter, planter, køkkenting. Der er antikviteter og nye ting. Der er børneting og sjove ting. Der er senge og ting og sager til drengeværelser… Og det hele er rasende billigt!
Loppemarked her på adressen kl.11-17. Henrik Hertz vej 25 – lige ved Ordrup Kirke (2920 Charlottenlund). Det bliver ude på vejen – på hjørnet af Gunrunsvej/Henrik Hertz vej. Aflyses ved vedvarende regn.
PS. Nogle af mine naboer og veninder stiller også op – så her er meget at komme efter.