Jeg er glad. Og stolt. For i dag er K-forum udkommet med en liste over de mest læste/kommenterede artikler fra 2012. Og gæt

hvad? Jeg har skrevet tre ud af de ti der er på listen.

Når man skriver, så tænker man tit “arh, det er der vist ingen der læser det her”… I gamle dage, da jeg skrev i en avis, altså en rigtig papiravis, da blev jeg altid meget overrasket, når bordherrer, læserbrevsskribenter og venner havde en mening om noget jeg havde skrevet… Jamen, den avis, der havnede i min entre og i min mors entre, var det virkelig den samme, som den, der blev læst af alle andre? (Det var Politiken og dengang læste alle Politiken). Ja, det gjorde den. Jeg synes det var ret vildt.

Nu om dage, hvor det jeg skriver tit er blogs, da er det nemmere at se, hvem og hvor mange der læser, kommenterer, anbefaler, liker og så videre. Der er kontant aftegning. Der er statistikker. Analyser. Med det samme.

I gamle dag kunne man måske få respons i læserbrevsspalten nogle dage eller en uge efter en artikel havde været bragt i avisen. Nu sker det øjeblikkeligt. Det er ofte godt. Og sommetider skidt. Men mest godt. 

I dag er jeg så glad. For nu ved jeg, at nogen læser det jeg skriver – og det føles godt, som blogger, skibent og journalist, at lukke året med en viden om, at der faktisk er nogen, der gider læse og kommentere, det man skriver. Tak!

LÆS OGSÅ DEN NYESTE ARTIKEL PÅ K-FORUM. 

 

 

 

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...