PÅ torsdag den 10.januar laver jeg mad sammen med Adam Price i programmet Price Inviterer kl.18.00 på DR1.

Hvis man følger mig lidt på Facebook, er det nok ikke svært at regne ud, at jeg greb chancen for at lave kylling med Adam. Fordi jeg gerne ville tale om dyrevelfærd og madkvalitet. Og hvordan vi behandler de dyr – også kyllinger – der opdrættes for at vi kan spise dem. Det er nemlig vigtigt. Fordi vi forbrugere kan gøre en forskel her. Som Mark Bitmann skriver i New York Times 1.januar 2013.

Well-cared-for animals will necessarily be more expensive, which means we’ll eat fewer of them; that’s a win-win. They’ll use fewer antibiotics, they’ll be produced by more farmers in more places, and they’ll eat less commodity grain, which will both reduce environmental damage and allow for more land to be used for high-quality human food like fruits and vegetables.

Jeg holder meget af høns. Jeg havde 30 høns (udendørs) som barn ude på landet og jeg har seks høns i haven nu, hvor jeg bor i byen. En af mine høns er en tidligere burhøne, Maggie hedder hun. Hun er ret kendt, fordi hun blev reddet ud af produktionshallen af folkene bag DR2-programemt Fedt, Fup og Flæskesteg. Siden blev hun sat af her og jeg begyndte at skrive om hende. På min blog, i Ugebladet Søndag og på Facebook. Nu har Maggie næsten 4000 fans på sin side på Facebook. Burhønsenes Befrielsesfront. Hvor hun – og jeg – forsøger at oplyse om vilkårerne i burhønseindustrien. Og om alle de fødevarer, der indeholder buræg (kiks, flødeboller, bagværk, brød, færdigmad, restaurationsmad). Og om at vi forbrugere kan tage et aktivt valg ved at holde op med at købe bras. Vil ingen købe buræg og skodkylling, så udbydes det heller ikke til salg. Vi forbrugere kan bestemme med vores indkøbsvaner.

Hvis du ser programmet, vil du se, at jeg forsøger at overtale Adam Price til at få høns hjemme på matriklen.
Og jeg tror, at jeg

havde lidt held med projektet… At holde høns er nemt og sjovt og godt for børn, der gerne må lære, at æg ikke gror henne i supermarkedet og at det kød vi spiser engang har siddet på et levende dyr, der gerne må have et godt liv, mens de er her på jorden. Høns er desuden fantastiske små skraldespande, som guffer alt det mad, som bliver til overs, alle gamle madpakker, alt, der skrabes af tallerkener… Alt gammelt brød osv, kan ryge direkte ud til hønsene og gøre nytte. Børn kan via høns se logikken i at stoppe spild af mad, fordi madrester er guld: Det bliver jo til æg!

I programmet laver jeg grydekylling med sovs og surt. Kyllingen, som jeg medbragte, er en af dem som Bryan og Dorte på Dalbakkegaard på Lolland har opdrættet. Dem, som du måske har hørt om via en artikel i Berlingske. Eller dem, du har set på vores mail-indkøbsliste eller vores facebook-fællesskab: Maggies indkøbsfællesskab.

Netop den kylling, jeg medbringer, er en ret sjælden fugl på de danske middagsborde. Den har nemlig, modsat 99.8 pct af sine artsfæller, levet et godt liv. Den er ca 100 dage når den slagtes. Den har gået rundt ude i det fri. Den har spist masser af biodynamisk grønt. Den vejer over 2.2 kilo. Og den er frisk-slagtet på et slagteri i nærheden af gården. Alt dette betyder, at det er en fugl, vi kan leve med at sætte tænderne i. Modsat alle de andre 99.8 kyllinger, der giver en virkelig, virkelig dårlig smag i munden… Læs mere her i ny artikel fra Politiken.

Det er derfor jeg er glad for, at jeg har fundet et alternativ til de 99.8 pct industrikyllinger. En eller to gange om måneden henter

en kylling, som jeg har skrevet mig op til. Der er ingen tvang, jeg får bare at vide, hvornår der er friskslagtede kyllinger og så skriver jeg mig på listen, hvis det passer mig. Derefter henter jeg fuglen hos Martin og Karen i 360NORD i Torvehallerne. Her betaler jeg 80 kr pr kilo – eller 40 kr. pr. halvkilo. Det er der nogen, som synes er dyrt. Det behøver det ikke at være. Sidst jeg hentede en kylling var der mad til fire dage. To dage med hønsekødssuppe. To dage med risotto med kylling og svampe. Og vi var tre personer omkring bordet i fire dage. Det er billig mad på den måde!

Og hvordan smager den så? Himmelsk. Kødet er ligesom tættere i strukturen, man bliver mere mæt af lidt, og det smager meget friskt. Og Adam Price kunne – heldigvis – virkelig godt lide min grydekylling.

Opskrifter findes overfor.

 

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...