Skærmbillede 2013-04-19 kl. 14.19.58

“Således har Signe Wenneberg begået en ny bog i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum, som er fyldt med viden og de gode historier. Lige fra historien om Flora Danica, til hvordan man laver frøbomber samt gode ideer til kreativitet med blomster. Bogen er, som Signe Wennebergs øvrige bøger, en æstetisk nydelse, fyldt med de gode fortællinger og masser af viden. Jeg vil på det varmeste anbefale bogen til alle blomsterelskere i alle aldre”. Anmeldelse fra bloggen http://guldoggroent.blogspot.dk/

VIL DU BESTILLE BOGEN – SÅDAN GØR DU

Bogen koster 149 kr/200 kr inkl. forsendelse (Danmark). Når den sendes kommer der også også i dagens anledning en lille gratis pixi-bog om høns, som jeg netop har skrevet for WWF, og fine blomsterfrø med i gave-pakken…

Hvis du ønsker at få tilsendt en signeret bog, så skal du gøre følgende. Sæt 200 kr ind på min butikskonto: 4201-4201331447. På indbetalingen skriver du navn og adresse og så kommer bogen (bøgerne, for du må gerne bestille flere) straks afsted. TAK!

Bogen har fået sin egen side: www.facebook.com/florasblomsterbog – her kan du følge med i opdateringer og links.

PS. Næste bogsignering foregår i Frederiksberg Have på Mit Hjem er Mit Slot-udstillingen… Det foregår grundlovsdag kl.13-17.

LIDT MERE OM BOGEN

Her er min nye bog. Floras Blomsterbog.

Floras Blomsterbog

Floras Blomsterbog er blevet til i samarbejde mellem Signe Wenneberg og Statens Naturhistoriske Museum i anledning af udstillingerne om Flora Danica. Der er netop nu blomsterudstillinger på alle parkmuseerne i København (og de er fine!). Floras Blomsterbog sælges via butikkerne i Botanisk Have, på Statens Museum for Kunst og hos Arnold Busck og hos andre udvalgte boghandlere (i skrivende stund Lyngby og Jærgersborg alle)… Den kan også købes signeret direkte af mig. Se overfor.

Floras Blomsterbog handler om alt fra Flora Danica til Frøbomber. Floras Blomsterbog er en hyldest til blomster!

Blomster er måske jordens måde at grine på, er det engang sagt. Blomster er overskud, frugtbarhed, flora danica-plancher og porcelæn, guerrilla gardening, stauder, buketter, blomstertryk, blomstermaleri og blomster på Pinterest og Instagram…

Blomster er magiske. Blomster er tiltrækkende. De dufter. De kan spises. De er smukke for øjet. De kan plantes, sås, plukkes, arrangeres, presses og tegnes. Blomster er symboler på liv. Vi siger noget til hinanden med blomster. Vi siger tillykke. Vi udtrykker kærlighed, lykke, glæde, medfølelse, jubel og omsorg for syge med blomster. Vi indleder og afslutter endda livet med

img_0129
blomsterbuketter.

Blomster kan beundres i parker, haver, skove, grøfter, byggetomter og ikke mindst, når de forvilder sig op gennem asfalt eller fliser i byen. De findes på de bedste træer og buske. I bede, i altankasser, i krukker. Og vi kan selv sørge for flere blomster og mere blomstring. Det er det sjove ved det.

Mange børn oplever ikke længere natur hver dag. De kender måske heller ikke til blomsternes verden eller til blomsternes navne eller ved, hvad man kan med blomster. Måske ved de slet ikke hvor sjove blomster er eller hvorfor det er godt med bier og sommerfugle og det der svære ord “bio-diversitet”.

Alle mennesker – børn og voksne – har brug for jordforbindelse. Vi har brug for at være i kontakt med jorden, lytte til fuglene, se mirakler, når frø bliver til planter, mærke årstiderne og få lys. Det er engang sagt, at hvor der er blomster, er der også håb.

Floras Blomsterbog er tiltænkt ”Blomsten af Danmarks ungdom”. Den kan læses af store børn og gerne sammen med blomsterinteresserede bedstemødre og forklarende forældre.

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...