For nylig prøvede jeg noget, jeg aldrig har prøvet før og sikkert heller aldrig kommer til igen. Jeg holdt

IMG_6710
åbningstalen til en kunstudstilling! UHA – det var vildt!

Og jeg var selvfølgelig ved “at skide grønne grise”. Det sidste er helt i kunstneren Hundertwassers ånd. Hundertwasser var en legendarisk økoaktivist, arkitekt, maler, installationskunstner – og så arbejde han helt vildt meget med at få grønt ind i byerne, få muldtoiletter i bygningerne og træer helt ind i husene, ind i lejlighederne, op på tagene, op på altanerne og rundt om bygningerne. Han mente, at alle bygninger i alle byer skulle have “træ-lejere” som betalte husleje i form af ilt og grønt liv.

Her er noget af det, jeg sagde i min tale. Eller, jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg fik sagt, for jeg kiggede ikke rigtig ned i mit manuskript. Men her er i hvert fald ordene. (Som der er nogen, som har efterlyst…).

HUNDERTWASSER SOM ØKOAKTIVIST

DA jeg var 10 år gammel – i 1978 – kom min far en dag hjem fra en kunstudstilling (jeg bilder mig ind, at han havde været på Louisiana og se Hundertwasser-udstillingen deroppe) med en masse malerbøtter. Han var glad og inspireret og gav mig lov til at dekorere mit værelse – det var da ikke andet end rimeligt, at man satte præg på sin egen bolig – og jeg gav mig selvfølgelig straks til at male grønt græs på gulvet og blomster op ad alle væggene.

Det var fuldkommen i Hundertwassers ånd.

IMG_6700

Hundertwasser var maler, arkitekt og økoaktivist. Han ønskede at bringe naturen og mennesket i nærkontakt og han ønskede at alle mennesker skulle sætte deres eget præg på deres boliger i samspil med natur, træer og naturens farver.

I år er København GRØN HOVEDSTAD i Europa og København er flere gange blevet valgt som verdens bedste by at bo i af det dagsordensættende magasin Monocle. Hvorfor? Fordi her er grønt og organisk og klimavenligt og rart at være for mennesker… Det er helt i Hundertwassers ånd.

Hundertwassers arkitektur, landskabsarkitektur og byplanlægning er vild. Der vokser grønne træer ud gennem bygningerne, og de farvestrålende huse smelter sammen med bløde, græsbegroede bakker – sådan som vi nu måske også kommer til at se det på et rensingsanlæg på Amager (tegnet af Bjarke Ingels).

Hundertwassers er optaget af naturens runde former og han vil gerne have at vi alle sammen skal bo rart, farverigt, organisk og med individuel frihed, kreativitet og det han kalder livslykke.

Jeg kan godt lide Hundertwassers ånd.

Man kan godt høre, at Hundertwasser var hippie. Men han var ikke hverken marxist, kommunist eller socialist, som man jo ellers var på den tid. Det gad han ikke. Han var aktivist og havde fokus på MENNESKET og på NATUREN, det kan vores tids a-politiske græsrødder nok genkende.

Hundertwasser så bygninger og boliger som “vores ekstra hud”. Boliger skal ikke bare være moderne funktion. Boliger skal leve og ånde og være fleksible og individuelle. Alt betragtes som ressourcer – selv tis! Der er muldtoiletter, rodzoneanlæg og træaktioner – også inde i huse og træer på altaner og græs på tage og blomster overalt. Og alle mennesker måtte sætte deres præg på deres egen bolig.

Sådan som jeg som 10-årig gjorde, da jeg malede blomster på væggene.

Hundertwasser – som døde for 14 år siden – har inspireret arkitekter i vores tid, hvor der nu er ved at blive bygget grønt og med træer i bygningerne mange steder i verden, blandt andet i Singapore og Milano. Se det på væggen nede ved aktivismen, når I besøger udstillingen…

Hundertwasser’s vilde utopi’er har mange fællesstræk med nutidens økoflippere og klimaaktivister, hvor mange også har lyst til at melde sig ud af samfundet og aflevere nøglerne til realkreditforeningslånene nede i banken for at bo i alternative boliger og dyrke deres egen mad på taget af cykelskure eller i permakultur-folkeparker.

I dag ser vi bevægelser, der er helt i Hundertwassers grønne ånd.

Græsrødder – økoaktivister – frivillige i alt muligt – men ikke politiske –

Guerrilla Gardening – med frøbomber, mosgrafitti og oprør mod stål, glas, lige linjer

Urban Farming – mad produktion i byerne – urban gardening – globalt, occupy wall street, finanskrise, klimakrise, sundhedskrise, transportkrise, ny nordisk mad, spise ultra lokalt – anti-forbrug – occypy wall street – tilbage til naturen – perma kultur

Stop spild af skrald og stop spild af mad

Der arbejdes med kompost – som noget helt naturligt – også inde i byerne. Det så man ikke for bare fem år siden, hvor alt der var grønt på den her måde blev betraget som speltmor-fjollet

Høns i byerne – dyr i boligerne

Haveterapi

Altaner, taghaver, grønne gårde, community gardens, nyttehaver, kolonihaver, terapihaver, krisecentre, ældre, børn,

Og fokus på økologi, biodiversitet, biodynamik…  – som jo betyder, at vi skal efterlade jorden bedre til vores børn, end vi overtog den fra vores forældre…

Tak fordi I hørte på mig. Når jeg lige har sagt tre ting, her til sidst, er udstillingen åben!

1. KOM til øko-workshop ala Hundertwasser med jeres børn Palmesøndag her på Arken. Jeg viser jeres børn hvordan de bliver øko-aktivster! Bogen Floras Blomsterbog kan bruges derhjemme, hvis man vil lære at lave frøbomber…

2. Husk – at vi  med Hundertwassers ord ”skal opføre os ordentligt i verden og i naturen, fordi vi er gæster”! 

 3. Gå ud og spred blomster til foråret. Skab skønhed. Smid frøbomber med blomsterfrø og så noget grønt og organiske og ikke helt snorlige… Lad naturen flytte ind i byerne!

Og lad jeres børn male blomster på væggene i deres værelser. De glemmer det aldrig!

GOD FORNØJELSE

 

 

 

 

 

 

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...