Min seneste klumme fra ugebladet Søndag, hermed online på opfordring.

Skærmbillede 2014-11-12 kl. 14.20.43

Kære læser, jeg har glædet mig til at skrive klumme til SØNDAG’s juletillæg, fordi jeg håber, jeg rammer dig lige nu hvor du tænker på planerne for julen. Du sidder måske og læser klummen hos lægen, hos frisøren eller hjemme i sofaen. Og du går måske og bokser med hvordan I får julen til at gå op i jeres familie og eks-familie.

Måske frygter du ligefrem julen. Måske er du en af de nyskilte. En af dem, der har skilte familiemedlemmer. Eller måske finder du i løbet af helligdagene ud af (som mange andre) at du ikke orker mere og vil skilles. Halvdelen af alle par bliver skilt. Og det er kun dem, der er lovformligt gift, vi taler om her. Så er der alle de papirløse. Og så er der alle de mennesker, som er relationer. Alle dem, der er mormødre eller farmødre eller mostre eller fastre til skilsmisserne. Der er skilsmisser i alle familier. Selv i kongefamilien. En familie, der heldigvis får det til at fungere forbilledligt.

Det er altid godt med forbilleder, især når noget er svært. Som julen er de første par famlende år efter en skilsmisse, et dødsfald eller andre store omvæltninger. Jeg kan virkelig anbefale at man kigger på nogen, man kan se lidt op til, hvis man vil videre. De kan være kongelige, borgerlige, døde, levende, virkelige, fiktive. Som I ved er Pippi mit store forbillede (og inspiration) i meget af det jeg gør. Jeg har brugt hende sådan her: Når Pippi kunne finde ud af at bo alene i sit hus, så kan jeg nok også. Når hun kunne klare både julebagning og gulvvask uden at mukke over det, så kan jeg nok også. Pippi har været en ret fin rollemodel i en skilsmissesituation, fordi hun var alene om at passe på sine dyr og sine venner. Hun gjorde dem trygge. Hun fortalte aldrig Tommy og Annika, hvis hun ikke lige kunne overskue, hvordan de skulle komme hjem med luftballonen eller bilen uden hjul eller jollen med hul i. Hun skabte tryghed og havde det skægt. Det har jeg lært meget af.

I år skal jeg være i sommerhuset – min nye Villa Villakulla – med mine drenge, med farmor og mormor, og med hvem der ellers gider komme til jul. Der er en træ-veranda, men hesten, som kun mangler prikkerne for at ligne Pippis hest, er fem meter væk inde på marken. Naboerne, familien, eks-familien, nye kærester og gamle venner er velkomne.  For første gang i mange år skal jeg (nok) ikke være sammen med min eksmand og hele hans familie til jul. Det er hans valg – han vil rejse til de varme lande. Sidste år var vi igen hos ham og vi elsker juleaftenerne i min eksmands hjem, med hans børn, hans kone, hendes familie, vores børn, min familie. Og alt det løse. Sidste år havde jeg taget min veninde med, hun har boet i udlandet i mange år og det forekom naturligt, at hun skulle med. Min bror, hans engelske kone og deres tre børn var der også. Så var der min eksmands brødre. Og deres udenlandske kærester og koner. Og da min eksmands kones brors kone er søster til et genialt Indie-band med sydamerikanske rødder var de der også. Vi spillede om gaverne, løb nu-er-det-jul-igen rundt i huset og grinede meget af at min eksmand brændte ænderne af i havegrillen på den helt forkullede tegneserie-måde (vi havde heldigvis nogle andre i en ægte ovn). Min eksmand er altid i godt humør og får altid alting til at se nemt ud. Selv fejltagelserne. Det kan man godt lære noget af.

Har det altid været nemt? Har vi altid haft det fuldkommen Astrid-Lindgren-Alle-Vi-Børn-I-Bulderby-Pippi-Emil-agtigt sammen efter vi blev skilt? Nej, selvfølgelig ikke. Men vi har gjort os umage. Og det er det mindste man kan gøre.

Jeg vil anbefale dig, der sidder i frisørstolen eller ligger i sofaen og er ved at kaste bladet hen i hjørnet, fordi din jul er svær og du synes, det lyder som om min jul er nem, at tænke dig om en ekstra gang. Kan du selv gøre noget for at gøre din jul lettere? Kan du stille færre krav? Kan du være mere rummelig? Kan du tage hen og holde jul et sted, hvor du egentlig ikke gider holde jul og få det bedste ud af det? Kan du invitere nogen, du egentlig ikke gider at se? Kan du tale andre sprog på din danske juleaften og servere andet en danske retter? Det bedste spørgsmål man kan stille er ”hvorfor egentlig ikke?”.

Vi har så mange indgroede vaner og planer og forestillinger om hvordan det ”burde være”. Pippi burde selvfølgelig ikke have boet helt alene i et hus med en far på de syv have og en mor i himlen og alene-jul med sodavand i sodavandstræet, men nu blev det sådan og det fik hun så det bedste ud af. Det kan vi også få. Det er nu min erfaring. God jul!

 

 

 

 

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...