OPDATERING september 2016 – der er få ledige pladser før det hele slutter. Skriv til saramarie@fsc.dk – hvis du vil med på gratis vidensdeling-workshop.

Er du privatperson? Overvejer du at bygge bæredygtigt? Så kom med op og se Brombærhuset

collage-sommerhuskurser

Endelig blev det muligt – takket være samarbejde med FSC og Miljøstyrelsen – at lave gratis workshops for jer, der elsker duften af træ og gerne vil bygge. Vi holder en vidensdelingsworkshop, fordi vi gerne vil dele viden om byggeri og bæredygtighed.

Vi laver mange hold. Hver fredag foreløbig. Og vi samler jer alle sammen ud fra geografi, hvor-I-er-i-processen, baggrund. Meld dig til som interesseret, så har vi styr på det og kan kommunikere her. I vil senere blive bedt om at sende en mail om jer selv…

Tilmelding: Via Facebook-eventen. Læs den. Sådan kan vi kommunikere til alle på en gang.

Transport: Tæt på station – så man kan nemt tage toget.

OM BÆREDYGTIGT BYGGERI: Det er et år siden huset stod færdigt. Det var det vildeste projekt i mit liv! For filan hvor jeg fortrød! Og for pokker, hvor blev jeg glad for det.

OBS: Læs sidste nye artikel om Brombærhus-byggeriet – Politiken 22.december 2015

Jeg skrev en bog om det. Vi lavede tv om det (ligger stadig på TV2-play). Der kom en del artikler om det (Politiken, Bo Bedre mm). Og der kom mere. Vi lavede en kommunikationsstrategi med ti formidlingsfaser vi skulle igennem på forskellige platforme. Og så holdt jeg en hel del foredrag om det. Og om bæredygtighed, træ, cirkulær økonomi, genbrug, deleøkonomi, nøjsomhed, fællesskaber… Og så var der workshops og besøg i huset – af virksomheder, ledergrupper og et par delegationer fra udlandet.

Og nu er tiden så kommet til vidensdeling i huset også for privatpersoner (der vil bygge). Derfor: Du inviteres hermed til debat om bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi. Det er gratis. Og du skal ikke købe noget på en eller anden skjult måde. Det vil være godt, hvis du står foran at skulle bygge selv.

Brombærhuset er bygget netop for at statuere et eksempel. Det er en prototype – en formidlings-case – der tjener til at vise, hvad der kan lade sig gøre, når vi prøver at bygge maksimalt bæredygtigt (og jeg kan så fortælle, hvad der var lige ved at gå galt).

Brombærhuset fakta: Verdens første FSC-certificerede træhus. Det er på pæle, der sparer betonfundament og sikrer mod ekstremregn og stormflod. Består af 98,7 procent træ, papirdampspærre, træfiberisolering, trætag, 14 træsorter fra hele verden, dog mest fra Danmark, og alt er FSC. Der er en spændende historie bag hvorfor vi også skal bruge FSC-træ fra alle verdens skove, hvis vi vil være klimabevidste. Byggeriet er initieret, ledet og betalt af undertegnende.

Håbet er, at flere får lyst til at bygge bæredygtigt og indrette sig med mere træ, mere genbrug, mere nøjsomhed.

Vi får det bedre i rum – kontorer og hjem – bygget med træ og med meget mening bag og alene af den grund, er det godt at vidensdele. At vi så også får et langt bedre CO2-regnskab (mit er positivt for de næste 50 år) ved at være med til at bygge i træ, er værd at tage med.

Vel mødt! Meld dig til her, så hører du mere…

Bedste hilsener Signe (www.signewenneberg.dk)

PS. Adresse udleveres på dagen. Du skal inden vi ses skrive en mail til os, så vi kan få ordentligt styr på hvem der kommer og hvornår.

EVENTEN ER HER: https://www.facebook.com/events/1044475482270761/

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...