Dette er en opfordring. Som er en klumme, jeg skrev i Ugebladet Søndag, den blev bragt i

IMG_5349
papirudgaven i sidste uge.

En opfordring til at forlade hønsegårdsretorikken og hvor der hakkes nedad. Og være menneskelige. Se det bedste i andre. Se på dem, der gør sig umage og værdsæt dem. Se ikke alle deres fejl og del ikke grimme holdninger til dem. Hvis en anden person irriterer dig, så hold det bare for dig selv. Og hvis du ikke kan lade være med at brokke dig, så brok dig ikke over et medmenneske, men over dumme virksomheder, dumme kreditforeninger eller dumme regeringer. Men ikke mennesker.

Når det kommer til fremmede mennesker, så har et snart langt liv lært mig, at dem, der er meget ivrige og som gør sig meget umage, også er dem der er meget sårbare, meget arbejdsomme og meget dedikerede. Måske virker de for energiske, som Stine Bosse eller Vibeke Windeløv, som jeg med sikkerhed ved, er meget søde og omsorgsfulde kvinder. Måske virker disse mennesker for arrogante, som Ritt Bjerregaard eller Grevinde Alexandra eller Helle Thorning antages at være, men de tre er selvklart ikke arrogante i virkeligheden. Men de er mennesker med sorger og glæder, ligesom du og jeg. Og vi, der kaldes arrogante, for det har jeg også prøvet, er enten bare svært langsynede og/eller meget generte.

Og så er der dem, der synes at være for fjollede, og som får en masse røg for det på de sociale medier, som nu Ninka-Bernadette Mauritson. Hun er blevet en, som andre elsker at hade. Og det hader jeg simpelthen så inderligt. Jeg kender ikke Ninka. Men jeg kan se, at hun er et menneske, der gør sig umage. Og hun irriterer andre. Hun er for meget med al sin snak om skype-helikopterkærlighed, tvillingsjæle, hjemmestrikkede teorier, italiensk elsker-ballade, diæter, millionøsemetoder og orgasmer. Hun deler det hele. Og gøres til grin. Men hvorfor? Har hun gjort nogen noget ondt? Overhovedet ikke. Har hun måske vedtaget en landbrugspakke, som alle eksperter advarer imod og som vil ødelægge vores børns drikkevand? Har hun lovet storkapitalen, at de må bebygge de danske kyster, for at tjene penge på grimme betonhotelbyggerier? Har hun givet tremmegrisene mindre plads? Nej.

Hun har bare gjort sig umage med noget hun tror på.

Og hun formidler det, fordi hun tror på, at flere kan blive gladere og raskere og lykkeligere af, at gøre som hun. Det er generøsitet. Det er engagement. Og det er umage. Det sætter jeg pris på. Om jeg er enig eller ej.

Det samme med Camilla Plum, som mange også har et lidenskabeligt hadeforhold til. Gør hun sig umage? Utvivlsomt. Det er prisværdigt. Så er der Baronessen fra Tranekær – Caroline Fleming – hende elsker folk også at hade. Har hun gjort nogen noget ondt? Har hun vedtaget at skære i kontanthjælpsloftet for enlige forsørgere? Har hun forlænget ventetiden for familiesammenføring for børn på flugt? Har hun gjort det umuligt for fattige børn at komme til børnefødselsdag? Nej. Hun er smuk, rig, munter, venlig, frisk, laver mad, deler ud, laver spas. Intet ondt i det.

Der er altid nogen, som offentligheden elsker at hade.

Af ingen ordentlig grund. Ligesom der altid var børn, som de andre børn elskede at hade i skolegården. Ofte var det de børn, der havde det lidt svært, som gjorde sig meget umage med noget. Var meget nørdede omkring noget. Som var en lille smule anderledes. Så lidt anderledes ud. Enten så de helt vildt godt ud uden at vide det, som den høje tynde pige, med øjne så store som tekopper, der ikke anede at hun var smuk. Eller hende den lille tykke, som ikke anede, hvor sød hun i grunden så ud med sine smilehuller og sit tykke krøllede hår. Det kunne også være dem, der klædte sig anderledes. Kunne noget specielt.

Når børn bliver voksne elsker de stadig at hade andre. Det har altid været et mysterium for mig. Jeg var selv sådan et barn, som nogle elskede at hade, og jeg er selv sådan en voksen, som nogle elsker at hade offentligt og rundt omkring til middagsselskaber. Det er meget underligt, kan jeg godt fortælle dig.

Husk min opfordring. Se det bedste i andre mennesker også dem, du ikke kender. Måske kæmper de deres egne kampe. Måske er de meget sårbare, meget arbejdsomme og meget dedikerede. Måske gør de sig rigtig meget umage. Lad os fokusere på det.

 

GemGem

Facebook kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...