Blomster, bøger og bæredygtighed – venindebog med Salomon og Wenneberg

Hvorfor er det meningsfuldt for dig at beskæftige og omgive dig med natur, planter, blomster og dyr? 

Jeg kan ikke leve uden at tilbringe tid udendørs. Jeg kan næsten ikke gå i Magasin, uden at få ondt af de mennesker, der arbejder der, fordi de står inde midt i en bygning dagen lang.

Jeg skifter mellem at sidde ved skærm og gå ud når telefonen ringer eller hvis jeg lige kan tage en pause med min hund. I gamle dage var det bare noget jeg gjorde. Vi boede i en skov, huset var en skovridergård, der hørte under Bregentved Gods, så jeg var helt naturligt udendørs, ude at passe mine dyr, ude i skoven. Når jeg cyklede i skole var det fem kilometer gennem skov med høje træer. En meget smuk tur.

Senere, nu hvor jeg har skrevet så mange bøger og klummer og blogindlæg og holdt jeg ved snart ikke hvor mange foredrag om det rundt om i landet, så kan jeg jo godt intellektualisere det lidt.

Det handler selvfølgelig om, at vi kommer til at lide af “natur dificit disorder” hvis vi ikke er nok ude, jeg gør, mange børn gør, ved man fra amerikansk forskning. Vi ved også at have- og landbrugsterapi er den terapiform, der virker bedst i behandlingen af depressive og stressede mennesker. Man bliver hurtigere rask og får hurtigere sit liv tilbage, hvis man bliver nulstillet i naturen og med rutiner, faste måltider og fysisk arbejder udendørs. Der er også en anden vinkel på, hvorfor det er så meningsfuldt for mig – og for os mennesker – at være ude og beskæftige os med planter og dyr i disse år. Klimakrisen er massiv og vil betyde store forandringer. Vi ser allerede klimakrige og flygtningestrømme på baggrund af klimaforandringer. Den globale opvarming er menneskeskabt.

Vi er syv milliarder mennesker. Vi er på vej til at blive mange flere. Hvis vi alle sammen – og alle de nye

verdensborgere – forbruger på samme måde som nu, så går vi under. Naturen skal nok indrette sig. Vi mennesker kommer bare ikke til at kunne være her. Hvis vi vil gøre noget smart, så omlægger vi forbrug nu. Alle sammen. Alle lande. Alle mennesker. Så vi ikke laver overtræk på jordens ressourcer – men lever i balance. Her kommer jeg til sagens kerne.

Hvis alle dyrkede mere af deres egen mad selv – lige uden for døren – så ville det være et skridt i den rigtige retning. Hvis alle, der havde en gård på Nørrebro eller en have i en forstad, holdt høns til husbehov, så var en stor del af proteinbehovet i kosten dækket ved egen hjælp. Ved at have høns, der spiser rester, som alligevel bare skulle have været smidt ud. Hvis vi nu gjorde som under 2. verdenskrig og satte “Victory Gardens” i system, så vi i stedet for at have pasningskrævende græsplæner overalt – også i offentlige anlæg – gav os til at dyrke mad, så var vi langt. Mad skal ikke flyves hertil fra alle verdenshjørner. Mad skal vi i højrere grad producere selv.

Det samme gælder sådan set blomster… Hvorfor flyve roser hertil fra Kenya og Sydamerika, nå vi har så smukke årstider med tidstypiske nordiske blomster året rundt. Blomster er vigtige. Man kan grine lidt af det. Men blomster er der, hvor naturen gør sig allermest umage og jeg elsker blomster. Der har jeg altid gjort. Engang var jeg i Afrika, hvor jeg lavede noget hjælpearbejde, og jeg mødte en skoleinspektør på en skole for forældreløse børn, han lærte børnene, der virkelig ikke havde meget at glæde sig over, at dyrke blomster og lave flotte buketter og jeg spurgte ham hvorfor. Han forklarede mig, at blomster er vildt vigtige, ikke mindst fordi, de viser børnene værdighed og når der er blomster på bordet, så er der civilisation og nogen, der viser kærlighed også selvom det er selv-kærlighed. Det tænker jeg tit på. Inde på Instagram startede jeg for nogle år siden et hashtag #dagensbuket. Nu er der alle mulige blomsterhandlere der bruger det. Men meningen var, at vise en daglig buket, som helst skal være gratis og helst skal være af årstidens blomster.

Link til min intragram profil her