Der er noget jeg helt har glemt at fortælle. Jeg er stoppet på Ugebladet Søndag efter 10 år og 8 måneder som klummeskribent på den bagerste side. Jeg blev sagt op. Men det er virkelig okay efter så lang tid. Jeg har det bedste forhold til redaktionen – og jeg har virkelig været glad for det tætte forhold, jeg har haft til læserne af klummen. Her er min afskedsklumme, som blev bragt forleden i bladet.
Kære læser – dette bliver min sidste klumme. For første gang i 25 år skal jeg ikke længere aflevere en fast klumme til en avis eller et ugeblad. Jeg stopper her efter ti gode år. Og jeg siger med glæde, som jeg har sagt før i denne klumme: At når noget slutter, så begynder noget andet.
I har grebet fat i mig, når jeg er ude at holde foredrag.
Det mest rørende jeg oplevede, var en ældre dame, som jeg mødte for blot et par måneder siden. Hun havde sakset alle mine klummer fra hele min karriere som klummeskribent. Helt tilbage til Politiken i gamle dage til klummerne i Søndag. Sat dem pænt i mappe. Når et barnebarn blev konfirmeret valgte hun en klumme ud og satte den i kopi ind fotomappen til barnebarnet. Jeg var ved at revne af generthed og stolthed.
Jeg har skrevet langt over hundrede klummer i Søndag. Jeg har skrevet om husarbejde, husmorforeninger, husbyggeri, husterapi, havebutik, have, hjemløse og hjælpearbejde. Om Maggie, mad, mænd, manerer, meninger, miljø og medier.
Jeg har skrevet, at jeg i hvert fald aldrig nogensinde kunne finde på at gå ind i politik, jeg har skrevet om, at jeg alligevel kom til at gå ind i politik, og jeg har skrevet om at fortryde politik.
Jeg har skrevet klumme om mit arbejde i Etisk Råd, om at være selvstændig, om at sidde i en bestyrelse. Jeg har skrevet om, hvor svært det var at være den eneste kvinde på chefgangen. Jeg har skrevet om taknemmelighed, ferier, selskabsliv, brødkurvsfinten, blomsterbuketter, stress og værdien af en god kop te. Og I har været med mig altid. For jeg har altid haft i baghovedet, at her kunne der måske være en god klumme til jer læsere.
Jeg mødte jer engang i virkeligheden. Eller i hvert fald 1200-1400 af jer. Det var dengang jeg fik lov til at underholde midt i jeres aftensmad til noget, der vist hed Søndag Live. Jeg fortalte om alt det, jeg ikke havde kunnet fortælle om i klummerne, alt det mest pinlige i mit liv, som man ikke kan have stående på skrift. Fordi man vil fornærme nulevende mennesker. Vi grinede ret meget de to aftener.
Jeg har også været meget glad for redaktørerne på Søndag. I begyndelsen fik man lønforhøjelse hvert år. Man fik også en and til jul, som man skulle hente ude på Toftegårds Plads. Men det var før krisen i mediebranchen. Men man får stadig opmuntrende hilsener og søde mails. Og chefredaktøren giver likes på Instagram og en flaske champagne til jul. Det er god stil! Det kunne man godt lære af andre steder.
Billedet er sakset fra Nelson Garden magasin. Foto Thomas van deer Veer.
Afslutninger rummer en stor iboende mulighed. Så derfor har jeg tænkt mig grundigt om. Jeg vil gøre noget godt med den tid, jeg får til overs, nu hvor jeg ikke skal levere klummen til denne side længere. Jeg vil bruge tiden på noget, der gør mig glad. Og noget, jeg har ønsket mig i lang tid.
Derfor er jeg allerede tyvstartet. Jeg vil her i 2017 skrive om have hver eneste uge.
Jeg begyndte i uge 1 og jeg forstætter i 52 uger. Og jeg vil invitere dig – kære læser – til at følge med. Du kan finde bloggen via mine sider på sociale medier – eller via min hjemmeside. www.signewenneberg.dk eller via www.pov.international – det digitale medie, som jeg håber du kender, og hvor jeg nu udkommer ofte.
Ideen har jeg haft længe. Jeg har simpelthen haft sådan lyst til at skrive regelmæssigt om have igen.
Måske vil nogen huske, at jeg engang skrev ”Signes Grønne Sider” i Ude & Hjemme. Det var skægt. Og jeg lærte at fotografere, så det kunne bruges professionelt, i den forbindelse, hvad jeg i dag har stor glæde af. Senere havde jeg en side om have i Bo Bedre. Desuden har jeg, som I ved, skrevet havetillæg og haveartikler og haveklummer alle mulige steder. Også her i Søndag. Og så har jeg har skrevet, jeg ved snart ikke hvor mange havebøger. Det har altid været en stor glæde.
Men i de senere år har jeg ikke haft tid til at skrive om have. Der har været alt for meget arbejde. Dagene har været fyldt. Og der har oveni arbejdet været renovering af gammelt hus, byggeri af et nyt sommerhus og en masse flytninger. Men nu vil tilfældet, at mit arbejdsliv ændrer sig. Og nu bliver der plads.
Jeg stopper her efter ti gode år som klummeskribent for dig, kære læser. Men det er uden vemod. For når noget slutter, så begynder noget andet. Vi ses på en anden side!
Læs de nye haveklummer her – og de er alle sammen her under mit navn på POV
