Vi er nået til uge 15. Der er travlhed i haven. Sol og varme får ukrudt til at gå grassat. Græsset begynder at gro. Stauder, rabarber og løvstikke vokser frem, så det næsten kan ses time for time. Der er oprydning at gøre i kolonihaver, sommerhushaver og villahaver. Strittende grene på hække, frugttræer og roser står og venter på at blive beskåret. Hvor skal man starte og hvor skal man begynde?
Her kommer alt det vigtigste, du skal huske at gøre i haven i påsken
Slap af. Selvfølgelig er der ikke noget som helst du må og skal i en have i påsken. Det er bare en have. Du har fri. Du må gerne låne mit motto: Haven er perfekt, når den ikke er perfekt.
Hold påskefrokost. Inviter venner og familie og naboer og udvid kredsen lidt år for år. Inviter også din eks og hendes eks og hans eks og alle børnene og dem med sort hår og blåt hår og dem, der ikke skal til påskefrokost andre steder. Familie og venner og børn og voksne kan egentlig ses ligesom planter i haven: Biodiversitet er godt.
Stol på Baz Luhrman: Wear Sunscreen.
Tag på loppemarked og køb det du skal bruge. Det er genbrug, bæredygtighed og cirkulær økonomi og det kan vi lide. Findes i hele landet.
Tag til åbent hus på en bondegård. Findes i hele landet.
Hvad du end gør, så brug ikke roundtup. Herregud, det du vil af med, er bare ukrudtsplanter, du ikke har lært at elske endnu. Husk: Kun fakta-resistente typer nægter at lytte til de forskere, der tålmodigt forklarer at roundup giver kræft. Kør eventuelt skvalderkål over med græsslåmaskinen. Eller endnu bedre: Lad være med at bekymre dig om skvalderkål. Spis det. Eller pluk en buket til sommer, når skvalderkålen er i blomst.
Læg jordskokker i et hjørne af haven, hvor de altid må komme igen. De bliver over to meter høje og kan være en god afskærmning foruden dejlig spise. Læg kartofler i et bed, hvor der ikke har været kartofler de seneste tre år. Kan lægges i jord, der trænger til at blive arbejdet godt igennem, det klarer kartoflerne. 60 cm mellem rækkerne. 30 cm mellem planterne.
Jeg har ikke selv kartofler i min have længere. Det var sjovt at dyrke dem sammen med børn – dejligt at vise dem, hvor kartofler kommer fra. Men nu synes jeg at der er så meget andet, at bruge pladsen på. Har dog tænkt på to ting. Kartofler i spande. Og et andet godt råd, som jeg fik, da jeg holdt haveforedrag i denne uge. Et par havde dyrket kartofler på deres store grund på en alternativ måde. De havde lagt læggekartoflerne ovenpå jorden og fået fat i et stort læs økologisk halm, som de havde strøet ud over. Herunder var kartoflerne vokset fint og de havde fået en god, sygdomsfri høst.
Læs bøger af papir på et tæppe på græsplænen, i hængekøjen, i drivhuset eller på terrassen. Der er så mange spændende bøger lige nu, at der ikke kan blive tid til både havearbejde og bøger. Vælg bøgerne! For tiden læser jeg Naja Marie Aidt, Tomas Espedal og Maria Gerhardt. Sidstnævnte blev i øvrigt optaget af botanik de seneste år og skrev således (i sin forrige bog), hvad gjorde, at vi kom til at udveksle bøger om blandt andet haveterapi.
Find nogle søde dyrebørn i virkeligheden. Påsken er det perfekte tidspunkt. Og lam, kyllinger og kattekillinger er meget bløde at røre ved. Det er godt for os på den holistisk-haveterapi-landbrugs-antistress-måde at røre ved noget blødt.
Tag i skoven. Lær børn om vilde blomster og vilde urter. I skal finde i hvert fald 10 forskellige slags i skovbunden. Hvorfor? Fordi det er godt at kende sin botaniske kulturhistorie. Desuden: Drengene kommer senere til at kunne score på at kunne noget med at ”fouragere” (ligesom stjernekokke) og finde (spiselige) blomster i den nordiske natur. Det er Det Nye Nordiske. I læste det her først.
Lær også navnene på det I plukker. Vi bliver fattigere af ikke at kunne vores botanik – vores vilde og stolte Flora Danica. For tiden er der: Kodriver, Anemoner, Blå Anemone, Gul Anemone, Forglemmigej, Vortemælk, Ærenpris, Bellis, Kærmindesøster, Rød Tvetand, Mælkebøtte, Følfod, Ramsløg, Vorterod, Gulstjerne, Lærkesporer med flere. Find dem. Kategoriser dem. Tag billeder af dem. Og lær gerne pigebørn, at det er sjovere at se på billeder af blomster på Instagram end at se på selfies. Også når de kigger tilbage på deres profil om føje år. Lær dem således at være kuratorer for en samling af botanik-plancher på Instagram. Det er skægt!
Har du redekasser nok til fuglene på plankeværk og pæle og rundt omkring? Sæt dem op nu og sørg for mere liv i haven på den måde.
Del purløgene. Forleden var jeg så heldig, at en nabo kom forbi her med en stor spand fyldt med delte purløgsplanter. Dem plantede jeg straks og har husket at vande dem siden. Fordelen ved at dele store klumper af purløg er, at de får mere luft til at udfolde sig. Det er ligesom en gruppe af mennesker på en arbejdsplads. De skal også somme tider rokeres om.
Måske skal du hente gratis kompost på Genbrugsstationen. Det er hverken øko eller fri for giftrester, men det kan jo blive knapt for enhver. Det er klart at foretrække at skabe sin egen gode kompostblanding ud af alt organisk affald, som man ved hvad er, og som er fri for roundup. Hvis du ikke orker kompost overhovedet, så kan du i hvert fald uden større besvær genbruge følgende direkte i dine bede: Øko-bananskræller ved roserne (de er tossede med dem). Kaffegrums hvor der er myrer (de drætter døde om af koffein). Tegrums (som letter jorden og der er 90 procent næring tilbage, når du har lavet te af teblade). Æggeskaller (som knuses let og lægges ved tomatplanter, i krukker og ved roser. Det er ren kalk og det elsker planterne).
Kompostkasse. Det behøver ikke være mere kompliceret. Det er godt at have to kasser. Ekstra godt at have tre kasser. Så tager man fra den, hvor mulden er bedst komposteret og kører et tre-holds-skift. Alt organisk affald bør blive på grunden.
Hvis du ikke kan sidde stille og slappe af, som du skal huske at gøre, så tag fat på drivhuset. Der er grimt. Sådan er det jo på denne årstid. Vinduerne skal vaskes. Jeg foretrækker en blanding af vand og citron (for at gøre det nemt bruger jeg sommetider de der gule plastikcitroner fra supermarkedet og hælder saften i varmt vand. Den metode gør glasset klart). Er der meget snask, så kan man bruge sæbespåner. Ikke noget stærkere, for du skal jo spise tomaterne fra drivhuset senere og de skal ikke smage af klorin og ajax. Du kan dog bruge en højtryksspuler som også er god i revner og sprækker. Hovedrengøringen af drivhuset indebærer også, at alt rod og alle potter og alle møbler skal ud. Det er irriterende. Men det gør, at alle de sygdomme, som dine tomater kan blive ramt af, får svære kår. NB. Tomater står stadig i vindueskarmen indendørs og plantes først ud i tiden efter 5.maj. Er dine tomatplanter indendørs lidt lysegrønne i det, så mangler de næring. Det fås ved at stille brændenælder i blød natten over og vande med dette næringsrige udtræk.
Sæt dig ned med en stor kop te. Jeg elsker Irmas Earl-Grey med blomster blandet med Irmas Guld-Ceylon. Det giver en sort te, der ikke er bitter og perfekt med mælk. Sådan et krus hjælper på alt!
Spis nogle kæmpe kager i haven. Pynt med violer, bellis og den citronmelisse, der gror som ukrudt og kun skal plantes en eneste gang i haven, så kommer det igen år efter år.
Arranger en påskeæggeleg. Gem æg i haven. Lad nogle børn finde dem i hække og hegn. Det er sjovt. Her deltager hunden også han har år efter år bevidst, at hunde ikke falder døde om af chokoladepåskeæg.
Planlæg at holde høns. Hids dig eventuelt op på sociale medier over at høns ikke må blive lukket ud for de danske fødevarmyndigheder af hensyn til eksporten til et marked i Fjernøsten. Vores lokale danske private hønsepiger i haverne lider under tag og vil gerne ud og tage fat på havearbejdet, hvor de er gode til at dræbe dræbersneglebabyer. (Du kan stadig læse med i Burhønsenes Befrielsesfront, Maggies frihedsbevægelse).
Efter en dag i haven: Se Vikings på HBO sammen med nogle teenagedrenge- og piger, som måske har hjulpet med at stable brænde. Bonus: Den er nogenlunde historisk korrekt og man kan dermed lære dem at det er en rimelig sejt at slå efter i (den nye udgave af) Saxos Danmarkshistorie. Hvor man i øvrigt også lige kan se om ens eget navn er et vikingenavn. Mit er. Signe var viking. Navnet betyder ”den der sejrer”.
Følgende må og skal spises i påsken. Det handler om madkultur. Æg. Lam. Sild. Purløg fra haven. Stenbiderrogn. Torskerogn. Pigvar, som er rasende billigt nede hos min lokale fiskehandler i disse dage. Salat pyntet med spædt ukrudt, endda blomstrende ukrudt.
Hvis du har lyst, så kan du nu så (i drivhus, til senere udplantning) koriander, dild, sommerblomster. Udendørs kan du så andre sommerblomster (morgenfruer, kornblomster, valmuer, tallerkensmækker, alle de spiselige blandinger af blomsterfrø). Foruden stikløg, ærter, gulerødder, rucula og feldsalat. Men vent med græskar, squash og bønner, der kræver meget varme.
Tag på en lokal planteskole. Her kommer tre vigtige gode råd, når du køber planter. A. Køb planter på en planteskole – ikke i et supermarked. På planteskolen ved de hvordan planter skal opbevares og der er ofte tale om planter, der har været i ”koldhus”, det vil sige, at de kan klare mosten i din kolde have. B. Køb planter, der er af dansk oprindelse. Sådan støtter du et trængt erhverv og er klimakorrekt i forholdt til transport. Vi kan ikke få særligt mange øko-planter, men vi kan i det mindste købe lokalt producerede planter. C. Køb ikke en af hver af en hel masse forskellige planter, men gerne flere af en type. Ellers kommer din have (og altan) til at ligne en rodebutik og det er nemmere at passe støtte partier af ens planter.
Lav et sats: Plant krukkerne til! Jeg har sagt vent, vent, vent i mange uger. Men lad os forsøge nu. Og hav i baghovedet, at der kan komme sne i april og ødelægge det hele. Men jeg kan mærke, at det her bliver et varmt forår og en god sommer. Jeg er klar til at vædde om det. (Læg fiberdug over hortensier, hvis det bliver meget koldt).
Plant frugttræer og bærbuske nu, nu, nu. Plant bær som minder dig om din barndom, sådan bliver din have nemt en sansehave med gode duft-og-smage-minder. Ribs og stikkelsbær (begge i to farver), solbær. Tidlige æbler og sene æbler. Madæbler og søde spiseæbler. Når du planter: Husk at grave store huller og vande rigtig godt i hullet.
Grønne billeder fra ugen på min Instagram-profil
Dagens buket i starten af april
Sten kommer op til overfladen hvert år. Jorden arbejder. Her samler landbrugsmedarbejderen Lis store sten på marken nær min have.
Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her. www.instagram.com/signewenneberg
Og en lille ting efter rulleteksterne
I går diskuterede vi om det er pinligt at bidrage til POV og til en Crowd Funding-indsamling (det foregik på min åbne Facebook-væg). Jeg har fuld forståelse. Men jeg har det ikke sådan selv. Jeg tror, det er ret dansk, at tænke sådan. I USA (hvor medstifterne af POV bor) og Afrika er man slet ikke ubekendt med, at mange bække små gør en stor år. Også for den enkelte. Og det er godt sådan. Ikke spor pinligt.
Jeg har fundet et gammelt yndlingseksempel, som jeg – takket være min mor – har kendt til hele livet og som jeg altid har tænkt meget over. Karen Blixen har været ret tydelig i mit liv. Nok fordi jeg boede i Kenya en periode som barn, besøgte Farmen mange gange (og den er grunden til, at der er overdækning hele vejen rundt om mit nybyggede hus) og jeg lærte at svømme i Karen Country Club. Karen Blixen var meget optaget af natur, fugle, have, blomster og buketter. Hun delte sin fine have ved at lade hækken ud mod Strandvejen fælde: ”Jeg synes, at de af os, der har det privilegium at have vores huse og haver ved Øresund, skylder folket i almindelighed en slags andel i det”.
Ugens bog – læs også afsnittet om haven, fuglene og blomsterne
Sune de Souza Schmidt-Madsen, Karen Blixen – Baronesse, stortvildtjæger og storyteller. Lindhardt og Ringhof. 2015. (Billede nedenfor fra bogen).
Fire år før sin død i 1962 holdt Karen Blixen en legendarisk tale i radioen, som var datidens stærkeste medie med størst gennemslagskraft. Ligesom digitale medier er det i dag. Hun bad her lytterne om hjælp til at bevare Rundstedslunds have som et fuglereservat for fremtiden. Der var pres på. Haven var et kæmpe areal på en af Danmarks bedste adresser tæt på Øresund. Umuligt for en konkursramt forfatterinde at beholde som park og umulig at sikre for eftertiden. Derfor bad hun lytterne om at sende penge. For så ville hun kunne bevare herligheden til glæde for fremtidens brugere. Og det lykkedes.
Læs mere her. https://da.wikiquote.org/wiki/Rungstedlund
Blixen sluttede således sin ”kaminpassiar med lytterne” med en appel om at alle gav en krone til Rungstedlund Fonden. Som tak for de 84.412 ”håndtryk” hun fik, lovede hun til gængæld at plante en ”Lytternes Eg” i fuglereservatet til minde om indsamlingen. ”Lytternes Eg” blev plantet på Johs. Ewalds 215 års fødselsdag den 18. november 1958 som en ca. 60 cm høj podning af den 600-årige Snoeg fra Jægerspris Nordskov. Lytteregen blev plantet på den højeste del af ”Blokken” – hestefolden ud mod Rungstedvej – i starten beskyttet af tjørn og birk, men i 1999 blev disse træer og buske fældet og Lytteregen står nu solitært.
Blixen sagde
”I årene efter min tilbagekomst fra Afrika, mens jeg har set Storkøbenhavn mere og mere lukke sig om Rungstedlund, har jeg da tænkt over hvordan jeg skulle kunne bevare det og holde fast på den gamle kros og krohaves lille stykke dansk natur og dansk historie. Det har været som om en stor sorg, et stort tab og et tomrum lå foran mig, når jeg har tænkt på at det skulle helt forandres, ja forsvinde og blive borte. Her kunne da engang med tiden blive en asfalteret villavej, som hed ”Boganisvej”, ligesom der nu i et villakvarter i Rungsted er en ”Ewaldsvej” og med dette ville fremtiden da have vist fortiden sin pietet. Men hvor ville Ewalds og Boganis’ grønne sale være? Hver sommer, når jeg har hørt gøgen i Lunden, har jeg tænkt: ”Hvordan skal jeg bevare et stort træ i haven for den at sidde og kukke i?
Det er blevet sagt mig at det var ”udemokratisk” at lade et areal stort nok til 300 rækkehuse ligge hen – som det hedder – til ingen nytte. Jeg kan undertiden synes at dansk ”demokrati” holder hånden over de folk som egentlig ikke behøver det, mere end over dem som har virkelig behov derfor, – jeg synes at det holder hånden over automobilerne fremfor over cyklisterne. Jeg ved meget godt at der i de 300 rækkehuse kunne trives meget foretagsomhed og familielykke. Men hvor vil på den tid det store jordløse folk være, som kun på fridage kommer udenfor stenbroen? Rækkehusejere er nidkære vogtere af ejendomsretten, på deres grund kommer ingen uvedkommende…”
”Jeg ville gerne tænke mig at Rungstedlund i fremtiden i mange år kunne være et åndehul midt i en stor by. Og fordi trækfuglene på Rungstedlund har betydet meget for mig, har jeg forestillet mig det som et fuglereservat, et rigtigt paradis for fugle som søgte hertil tværs over verdenshave”.
”Rungstedlund-Fondet er blevet oprettet og anerkendt som selvejende institution. Fondets formål er at bevare Rungstedlund som et fuglereservat under Ornitologisk Forenings opsyn. Rungstedlund vil da fra nu af blive fredet og komme til at ligge uforandret, og her vil slet ingen andre indgreb blive gjort end dem som fuglelivet på stedet kræver”. Citat slut.
Måske har du også lyst til at besøge Rungstedlund i påsken?
God påske!
