…og i stedet omlægger forbruget tilbage til postevand.
Reklame. Dette er det sidste af to sponsorerede indlæg om vand. Betalt af vandhanefirma. Som bebudet i det forrige lange og personlige indlæg, så kan mine vildt kloge og vildt søde og altid hjælpsomme læsere endelig vinde noget: De kan vinde en kostbar vandhane!
Den kan gøre nytte hjemme hos en familie, der elsker boblevand og gerne vil stoppe forbruget af plastflaskevand. Altid godt – sponsoreret eller ej – at være med til at sætte fokus på noget så unødvendigt som forbrug af vand puttet på plastikflasker. Og måske især her i vores land, hvor “postevandet er fantastisk og rent!” som den amerikanske supermodel Amber Valetta sagde, da hun var vært til Copenhagen Fashion Summit i DR’s koncerthus i forrige uge.
Hvordan er det egentlig, at lægge forbruget om til postevand med bobler
Jeg blev bedt om at finde en test-familie i mit netværk. Det skulle være en familie som har børn, har travlt og som har et frygteligt stort forbrug af plastflasker med vand, som vi på denne måde kunne få udryddet. Valget faldt på Stine og David Junge fra Hellerup, der har døtrene Sarah og Rebekka. David arbejder med forretningsudvikling og Stine arbejder for FN. Det er en travl familie, der før har købt rigtig, rigtig meget vand på flasker. Hver dag og hver uge. Fordi de godt kan lide boblevand.
De har nu haft en uges tid til at afprøve bemeldte vandhane. Og har har – som lovet – spurgt dem hvordan det egentlig er.
David Junge: Hvis jeg bare skal sige to ord, så er det: Koldt og komfortabelt.
Stine Junge: Det er lidt ligesom vin, det smager godt, det føles som samme luksus!
David: Det er jo også noget med, hvordan man serverer det. Vi sætter det på bordet i en pæn karaffel, så man kan se boblerne. Før købte vi altid de grønne San Pellegrino-flasker. Vi har købt tusindvis. Det er en dum plastforurening og et dumt forbrug.
Stine: Vandet smager virkelig godt. Det gør det ikke altid her på kanten af København. Man kan smage at vandet smager anderledes, fordi det har været gennem et filter. Den første dag stod maskinen ligesom og brummede, tror det var filteret der skulle i gang, nu siger det ikke noget.
David: Ja, så vi er helt ærligt meget glade. Lige da den kom tænkte vi nok, at det måske var lidt unødvendigt, men nu kan vi se, hvor mange penge vi kan spare og hvor frisk vand, vi kan få. Modsat før, hvor vi altid købte boblevand. Så skal vi bare lige finde ud af hvordan man gør med patroner og sådan noget, men det finder vi ud af.
Visuelle ideer om at drikke postevand fremfor købeflaskevand
Mere vand med ud på farten på den bæredygtige måde. Charline Skovgaard postede dette billede.
Hvem skal vinde en vandhane? Og er der nogen, der har glemt, at de gerne vil være med? Man deltager jo – som der stod i indlægget 1.maj, ved at sætte billede ind i tråden under Facebook-delingen af opslaget på POV. Mange kommenterede, rigtig mange, men ikke så mange sendte billeder. Måske vil du sende et billede af vand? Hurtigt. I tråden under den oprindelige deling af dette opslag på POV’s Facebookside. Så kan det lige nå at komme med i konkurrencen om denne hane. Den som Stine og David Junge har testet. Her med en anden og mere rund tud end overfor.
Og til sidst som lovet: Svar på en læsers relevante spørgsmål til blogindlægget fra 1.maj. Desuden svar på, hvor man kan købe patroner til boble-vandhaner. Det er der også blevet spurgt til.
Svar fra Grohe til Dorte Thorsen
- Hvis vi taler om CO2-patroner, kan de købes (snart) på GROHEs hjemmeside eller via forskellige butikker. Man kan også købe flasker fra AGA som er distribueret mange steder.
- Hvis det er filtre, der menes, så kan de købes på vores hjemmeside, på mange andre webshops samt hos enhver installatør.
- Angående hvad filtrene renser for – se nedenstående (der er selvfølgelig meget, der ikke er relevant i Danmark – men der er eksempelvis meget kalk i vandet i Østdanmark):
Dette indlæg er betalt af Grohe. #sponsoreretindlæg #missionpostevand