”De havde aldrig prøvet at klatre i træer, det faldt dem ikke ind, at det var en mulighed”. Forleden hørte jeg Frank Eriksen fortælle en anekdote, som jeg tænkte, jeg ville tage med i min klumme, der som lovet handler om træer. Og om vigtigheden af træer. (Det var, da han talte på Bloomfestivalen).

Frank, som mange kender som Bonderøven fra tv, kom en dag forbi to 10-årige drenge på gaden i Grenå. Deres bold var havnet oppe i et træ. De diskuterede hvordan de skulle få den ned. De gav sig til at smide pinde og sko op i træet. Frank spurgte dem, hvorfor de ikke kravlede op i træet efter bolden. Det havde de aldrig prøvet før. Så det turde de ikke give sig i kast med. Og Frank måtte selv kravle op i træet efter bolden og oplevede senere på dagen, hvordan de to drenge fortalte om den her vilde mand, der kunne klatre op i træer.

At klatre i træer er noget vi aldrig må glemme. Astrid Lindgren elskede at klatre i træer og gjorde det stadig, da hun var godt oppe i årene. Børn skal da klatre i træer. Det er en del af hvem vi er som mennesker. Vi har arme og vi har ben og vi nedstammer fra aberne og vi kan klatre i træer. Det skal udnyttes.

Det er egentlig samme logik, der ligger bag, at vi ikke må glemme alt det andet, der er velgørende for os.

Som at plante træer. Som at lytte til træerne. Som at passe på træerne. Som at bo i huse – og snart også højhuse (se mere på Pinterest, hvor jeg ofte lægger links ud) – bygget af træ, der er verdens mest bæredygtige byggemateriale, fordi træer er CO2-positive før og efter, der bliver bygget med træet. Og træplantager kan genskabes. Modsat mange andre byggematerialer.

Billede taget da vi for tre år siden byggede huset, som består af 98,7 pct træ. Selv taget og isoleringen er træ.

Desuden har træ lang holdbarhed og kan genanvendes og recirkuleres, hvis vi ikke er lidt dumme. Som vi eksempelvis er, når vi udskifter gamle kernetrævinduer med nye vinduer, der holder max 20 år. Men det er en anden historie om spild af ressourcer og manglende indsigt i forsatsruders energimæssige fortræffeligheder.

Nuvel. Træer i haven. Der skal være nogen, man kan gynge i og klatre i. Der skal være nogen, ens børn kan klatre i og gynge i. Nogen man selv kan klatre i. Og der skal være frugt. Og når man nu – som jeg – har fået en have, som jeg har tænkt mig at beholde til jeg bliver en meget gammel havedame, med masser af børn på besøg ja, så må man også gerne tænke frem. Sådan som den tidligere ejer af min grund har været så usigeligt venlig at gøre.

Reklame for Jo Malone. En skøn havedame!

Lad os lave en optælling og planlægge fremtidens klatrestativer/træer/frugt i haven.

Lad os gå ud i hver vores haver og se, hvad der skal fældes og hvad er skal bevares og hvad der skal plantes. Der er ikke et minut at spilde – ikke en sæson at spilde – hvis træerne skal have en god størrelse til de børn, der kommer i vores haver i fremtiden.

Små nyplantede træer er kedelige i mange år. Så vi skal i gang. Desuden har planeten brug for ilt. Især med alt hvad der sker af politiske tosserier fra klimafornægtende bedstefædre for tiden. Vi må starte i vores egne haver og på vores egne jorde. Vi må plante træer. Vi må være de græsrødder, der forandrer verden nedefra. Træ for træ.

Hvis vi fælder træer, så må vi have den grundregel, at vi planter mange flere end vi fælder. Hvis alle gjorde det, så ville det jo gå helt godt med balancen. Jeg fældede et meget stort birketræ, her på grunden, fordi det tog alt vand  og den sukkerholdige pollen ville gå ud over taget, der er lavet af robinetræ. Jeg fældede også et alt for stort blågrantræ. De stod hvor huset skulle placeres. Men ellers måtte huset kile sig ind mellem de træer, der allerede var her, hvilket gør, at jeg kan nå nogle af træerne ved at stikke en hånd ud af vinduet.

Her på grunden er der (dette er skægt, for jeg har aldrig talt træerne før, har du?)

Et meget stort paradisæbletræ, 50 år

En meget stor pink magnolia, 50 år

En meget stor lilla magnolia, 50 år

En åkande-magnolia, som nok er 30 år gammel

Et stort gammelt kirsebærtræ, der bærer så godt, at vi sælger kirsebær på loppemarked – det er mere end 50 år gammelt, nok fra dengang her var frugtplantage på dette sted

Kirsebærtræ ved hoveddøren

Et valnøddetræ også fra den tidligere ejer, 50 år gammelt

To meget store rododendronbuske, der vil kunne klatres i senere, så store er de. De må også være 50 år

Et meget stort hyldetræ, et vildskud, som jeg elsker

Et kirsebærtræ, et vildskud, som står og laver lidt fis med den fisefornemme rododendron, sådan tænker jeg altid og lader kirsebærtræet stå

Et lille pæretræ, som jeg har sat

Et gammelt gråpæretræ, fra den tidligere ejer, det er rettet op flere gange, også i år

6 æbletræer, som jeg plantede da jeg lavede haven i tv. Jeg kan ikke anbefale at lave have i tv, man tager for hurtige beslutninger, men æbletræerne er gode nok, og skal nok blive fine, når de får lidt størrelse

Et gammelt æbletræ ved annekset, måske 50 år gammelt

Et meget stort gammelt spisekastanjetræ, som er udset til at blive hele havens store klatretræ – det har fået masser af mod på livet efter en stor birk og en stor grålig gran. Det er nu et solitær-træ, det står alene og knejser fint. Det bliver helt klart fremtidens klatretræ og så giver det tilmed de skønneste spisekastanjer om efteråret

Endelig er her også et vidunderligt gammelt – meget gammelt – cedertræ bag ved drivhuset af cedertræ (og huset er også beklædt med cedertræ, så det passer sammen). Cedertræet minder mig om Afrika, den måde solen går ned bag ved træet og får marken til at ligne en savanne… Jeg elsker det.

Desuden er der lige udenfor haven to meget, meget store og meget, meget gamle bøgetræer. Det er ikke mine. Men jeg er glad for dem.

Hvad har du i din have? Og hvad vil du gerne have af træer i din have? Hvad vil du efterlade af træer og buske  til næste generation? De skal plantes nu. Og hvis du spørger hvordan, du skal plante, så er rådet: I meget store huller med rigtig meget vand og der skal vandes i mange uger efter plantning.

Nye træer og buske på min ønskeliste. Til inspiration:

Kejserbuske – som jeg havde i min gamle have – de var fire meter høje

Syrener – som jeg virkelig savner, og som skal plantes nu, hvis de skal blive store i min tid

Blåregn – det må der være i enhver have

Hasselnødder – dem mangler jeg også

Rød hyld

Nogle, der blomstrer i marts, jeg har ikke helt besluttet mig

Det afskårne birketræ fungerer som fuglehus og tomatstøtte.

Prøv du at skrive en træ-ønskeliste. Tænk på de træer, du har haft i din barndoms haver. Tænk på frugt og dufte. Tænk, på træer du har klatret i eller spist æbler fra. Tænk, på træer du har haft huler og hytter i. Tænk på træer i din mormors have eller i fritidshjemmets have. Alle har erfaringer med træer. Og alle kan genskabe – og dermed genkalde sig erindringer – ved at plante de træer, der er gode minder forbundet med i egne haver.

I min gamle have fungerede en stub fra en stor gulregn som tre meter høj støtte for trætophytte til mine drenge.

Derfor skal du plante træer – mange træer

  • Vi mennesker har fældet halvdelen af vores planets træer til nu. Med fatale følger for klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at begynde at ændre det regnskab.
  • Luften bliver renere, der hvor der er træer. Gælder også i byer, hvor de effektivt afhjælper forurening også fra biler.
  • Træer filtrerer vand og gør det rent med deres rødder.
  • Træer gør landbrugsjord, der er blevet goldt grundet mangel på skygge, til frugtbart land igen. Det ses i den meget store Tree Belt Movement i Afrika, hvor der er blevet genplantet træer (mange af dem mangotræer, som giver mad i sig selv) og dermed skabt mulighed for at dyrke mad.
  • Du får det bedre af at være omgivet af træer. Det er en god grund.
  • Træer er effektive til at bekæmpe stress – en daglig gåtur blandt store træer og masser af ilt er godt for stressede hoveder.
  • Træer producerer ilt. Mennesker, der bor i byer uden træer lider.

  • Træer producerer blomster og gratis mad. Plant gerne træer, der kan give afkast, hvor det er muligt. Forestil dig, at hele Amagerfælled og andre store arealer, der er tilplantet i vores tid, var blevet tilplantet kun med frugttræer og bærbuske. Det kunne have givet frugt til alle københavnere på søndagsudflugter.
  • Når træer bliver plantet begavet rundt om bygninger i varme lande, så skaber de skygge på en måde, så der bliver brug for mindre aircondition, det betyder igen mindre freon, som er frygteligt for ozonlaget.
  • Er der udsigt til træer fra hospitaler, så bliver patienter hurtigere raske og kan komme hurtigere hjem. Det er også en økonomisk gevinst, at tilbyde udsigt til træer.
  • Træer – klatretræer – giver børn en bedre balance og en bedre forståelse for tyngdekraft og for hvad deres krop er i stand til og det giver et bedre intellekt, at have en grundlæggende forståelse af kroppen.

  • Træer plantet klogt på en grund giver en højere huspris.
  • Træer er bolig for fugle og egern.
  • Træer – også døde træer, som af og til bør blive liggende på gode, rodede grunde og i haver – er et habitat for diverse biodiversitet. Smådyr, som kan bekæmpe for eksempel bladlus.
  • Træer som industri skaber jobs, giver møbler, byggematerialer, aviser, bøger, brænde… og træprodukter er bionedbrydelige og kan recirkuleres. Ligesom træer som materiale kan genskabes. Gå altid efter FSC-mærket, så du ved, at træer bliver genplantet.
  • Træer er levende væsener, som kommunikerer med hinanden og med os. Hvis vi stiller ind på naturfrekvensen i vores hoveder – det kræver ro – så kan vi faktisk godt høre hvad træer siger, ligesom vi kan høre, hvad dyr siger. Gamle træer er meget viise.
  • Hvis du er byplanlægger, arkitekt, virksomhedsejer, godsejer, landmand, filantrop, lokalpolitiker, park-og-vej-ansvarlig eller på anden måde involveret at bestemme over store arealer (byer, gader og landskaber), så har du en særlig forpligtelse overfor de næste generationer til at få plantet en hulens masse træer, mens du har vagten.

Denne uge i haven – uge 22-23

Rododendron har vist aldrig været smukkere end i år. De er i deres sidste uge nu

Dronningebusken blomster, mens den falske jasmin lader vente lidt på sig

Der er nu blomstrende klitroser overalt. Bladene bruges af de flittige til saft og gelé

Purløg har lilla blomster. Klip dem af, ellers stopper purløgsplanten med at vokse. Pynt salater med dem. De smager godt

Lilla honningurt blomtrer

Det regner i haven efter mange dages tørke og som haveejer bliver man jo meget glad for en regnvejrsdag, når haven trænger. Få eventuelt fat i en regnvandstønde, så der er vand til flere dage

Ukrudt vokser vildt. Fald ikke – nogensinde – for fristelsen til at bruge roundup

Hække eksploderer lige nu. I sidste uge kunne jeg se over hækken, i denne uge bor jeg i en urskov. Et gammelt råd siger, at hækken skal klippes inden Sankt Hans, så der er lidt tid at løbe på

Bonderoserne – de gammeldags – varer så kort. De er smukke lige nu

Lupinerne synger på sidste vers – skynd dig at plukke en buket

De første bladlus viser sig. Brug ikke gift. Bladlus kan bekæmpes med gamle huskeråd som sæbevand i vandforstøver, brusebad som skyller dem af bladene eller med kryb-mod-kryb. Mange forskellige kryb udrydder med den største fornøjelse bladlus. De er sat i verden for at æde bladlus. Og hvis du mangler den bio-balance i din have, så kan du købe forskellige småkryb på nettet og på planteskolen. Hvad jeg aldrig holder op med at være fascineret over. Husk også, at mariehøns er meget nyttige og spiser bladlus

Ræven er ekstremt farlig lige nu for kanin- og hønseejere. Fordi den har unger og er sulten

Hvidtjørn blomster

Du kan stadig så bønner

Træpæoner blomster

Husk at nappe sideskud af tomatplanter

Spis nye kartofler dagligt. Kog dem med løvstikken, der er vokset vildt

Spis danske jordbær morgen, middag og aften de næste tre uger

Lav en dejlig rabarbertærte og rabarbergrød – og tynd ud i rabarberne i din have. Eller måske kan du få lov til at tynde ud i rabarber i en anden have?

Min nemmeste tærtebund til rabarber er denne: 200 gram mel, 200 gram rørsukker, 200 gram let blendede mandler. Blandes sammen med en halv pakke smør og lidt salt. Måske vand på hænderne for at samle til sidst. Så på køl. Rulles ud mellem to lag bagepapir. Deles i to. Et til strimler af låg, et til bund. Lægges i smurt form. Forbages på 200 grader. Før en masse af rabarber, sukker og vanilje lægges på efterfulgt af strimler og så igen i ovn. Spises med cremefraiche.

UGENS SPØRGSMÅL 

Jeg skriver som regel en version af det her efter mine klummer: “Der er mange læsere af denne klumme. Tak for det. Vi får ikke løn her på POV. Vi får løn direkte fra jer læsere. Så støt meget gerne arbejdet. Send en opbakning på MOBILEPAY: 21435463. Jeg ser det! Og bliver virkelig glad”

Mange har efterhånden spurgt, hvor meget der egentlig kommer ind via denne crowd funding. Et helt rimeligt spørgsmål. Her kommer mit svar.

Det tager mig aldrig under en dag – og som oftest to arbejdsdage – at sammensætte denne haveklumme og redigere billeder, kode osv. I løbet af ugen svarer jeg desuden på tillægsspørgsmål. Jeg modtager mellem 225 kr (sidste uge, en trist uge) og 785 kr (højdespringer, for længe siden, jeg blev så glad). Det er før skat. Så det er ingen guldgrube, at bede læserne/spørgerne betale. Men vi håber stadig – her på POV – at vænne læserne til at betale, ligesom de betaler for andre aviser. Og jeg er stadig af den holdning, at alle skal have lov til at læse med – også de unge og de ældre, der ikke har råd til medieforbrug. Jeg tror inderligt på public service. Jeg tror inderligt på, at vi skal bekæmpe misinformation (fake news) med tilgængelig information. Og jeg tror stadig, at det er en god ide at lægge alle artikler ud, så alle kan læse med uden betalingsmur og larmende reklamer og uden, at du bliver ringet op i tide og utide og bliver bedt om at abonnere. Håber det giver svar på jeres mange spørgsmål om betalinger. Ellers spørg bare igen. Måske skal jeg lige nævne, at når jeg skriver om noget andet end have, så er betalingen langt bedre. Men nu er det bare sådan, at jeg elsker at skrive om haven og synes det er nødvendigt for nye generationer (som læser med her, kan jeg se) at lære noget om det helt grundlæggende  udendørs – om træklatring, klima og giftfri haver. Det giver mening for mig.

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu uge 22 og fortsat. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!

Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse.

Se flere billeder her.www.instagram.com/signewenneberg

Ugens bog – kan ikke anbefales nok! Læs tysk skovmands visdomsord

Og en lille ting efter rulleteksterne…

Facebook kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...