Jeg er egentlig glad for, at jeg ikke selv har dyrket kartofler i min have i år. Det har været ganske frygteligt, hører jeg. På grund af regn. Kulde. Skimmel. Råd. Svamp. Snask. Mudder.
Så er det sjovere at bruge tiden i haven lige nu på at ordne staudebed, samle valnødder og spisekastanjer, lave kastanjedyr, plukke de sidste tomater og georginer inden frosten, lægge løg, samle frø og gøre klar til vinteren, der er på vej.
Desuden: I stedet for at grave kartoflerne op i min have, så har jeg fundet en ny metode. Jeg graver efter kartofler om natten. Ikke i jord. Men i skraldespande. Hør her hvordan.
Man venter til det bliver sent om aftenen. Tager en stavlygte. Et par handsker. Et par store poser. Tager ud med sin skralde-makker. Min hedder Jesper. Kigger i nærmeste supermarkeds skraldespand (det må man gerne, hvis den ikke er aflåst). Det mærkelige er: Der er altid kartofler, som er blevet smidt ud og som intet fejler. I fredags – dagen, hvor skolebørnene fik kartoffelferie – kunne vi have taget i hvert fald 100 kilo smukke nyopgravede, danske kartofler fra Vildmose med hjem. Er det ikke mærkeligt?
Mon kartoflerne, der intet fejlede og ikke var over dato, er blevet til overs, fordi efterspørgslen på kartofler er faldet?
Fordi det er blevet smart at spise low-carb?
Jeg holder nu fast i, at kartoflen er en dejlig grøntsag. Jeg elsker at spise kartoffelmos med smør. Bagte kartofler, som jeg bager i bål eller inde i pejsen. Og der går næppe en uge uden, at jeg har lavet kartofler i ovn med rodfrugter, både af citroner, timian og rosmaring, hvidløg og masser af salt og peber og olivenolie. Sådan en bradepande mætter godt og koster ikke alverden. Lad os spise en masse kartofler i efterårsferien og hylde denne dejlige danske grøntsag, som avlerne har haft så meget besvær med i år.
Vores kroppe og kulturhistorie består jo af kartofler
Det er mærkeligt med kartofler. Kartofler har været det vi danskere spiste hver eneste dag. Min mormor serverede kartofler næsten hver dag. Nu har vi glemt kartoflernes betydning for os. Tænker jeg, fordi jeg igen og igen ser kartofler smidt ud i alle supermarkedskæders containere. Der er altid kartofler. Som om kartoflerne er intet værd. Men kartofler har reddet tidligere generationer fra at sulte. Vi skylder kartoflerne stor tak.
Kartoflerne har været virkelig vigtige for os danskere. Og det var da kartoffelhøsten slog fejl, at en stor del af Irlands befolkning enten døde eller udvandrede. Ja, først havde kartoflen (som oprindeligt kommer fra Sydamerika) givet næring til en frugtbar landbrugsrevolution i Irland og mange andre lande i 1700-tallet. Men man gjorde sig for afhængig af denne ene afgrøde. Monokultur er aldrig godt.
En million irere døde, og dobbelt så mange flygtede til USA, under den store kartoffel-hungersnød. 40 millioner amerikanere menes at have irske rødder. De er efterkommere af den store irske immigrationsbølge, som bragte en fjerdedel af den irske befolkning til USA. Især på grund af kartofler. Den irske befolkning ernærede sig alt for ensidigt af kartofler. Men så skete der noget frygteligt. I 1845 slog høsten totalt fejl. Kartoffelplanterne fik svamp. Hele høsten gik tabt. Det samme skete de næste tre år. Hungersnøden hærgede. En million mennesker døde af sult. Vildt.
Er vi blevet historieløse? Kan vi slet ikke huske, at vores kroppe for en stor del består af… kartofler?
Nu er det moderne tider. Mærkelige tider. Mad smides ud. Vi hører igen og igen at der ikke er nok mad i verden. Til de mange milliarder mennesker vi er på vej til at blive. Der er munde at mætte.
Derfor må vi forbrugere anno 2017 forstå, at der skal bruges kunstgødning og insektdræbere og gift, så man kan dyrke jorden så intensivt, at der er gift i grundvandet og monokultur og bi-død. Det må vi forstå, fordi der ikke er mad nok til alle. Men i mens smides maden og kartoflerne, der længe har været en grundlæggende næringskilde, ud til forbrænding. Smides ud. I skraldespande og containere. Fordi der er for meget mad. Jeg ser det igen og igen. Kartoflerne er dyrket, passet, gravet op under hårde vilkår i dette våde efterår (jorden er tung og arbejdet er hårdt, selv med maskiner), de er vasket, pakket, putter i poser, kørt, sat på køl, holdt i mørke (så de ikke bliver grønne) og sat til salg. Og smidt ud.
Måske man stilfærdigt kunne foreslå, at al mad fremover bruges som mad og spises af mennesker. Det ville nu engang være mest etisk. Både overfor Moder Jord. Overfor de mennesker, som ikke har nok at spise. Og overfor kommende generationer, der kommer til at opleve knaphed på ressourcer – herunder ren jord at dyrke mad i – i en grad, vi nok ikke helt har forstået endnu.
Efterårsferie i haven
Nu skal vi fra klimakrise og kartofler over til hygge og sysler. Havestofområdet rummer det hele, det er det skønne ved det.
Græskar. Det er en hyggelig syssel at lavet lamper ud af orange græskar. Så er de klar til Halloween senere på måneden (den 31.oktober). Kernerne kan ristet i ovn med olivenolie og salt. De knaser dejligt, men smager ikke af noget særligt. Mange laver suppe af indmaden, her gives det bare til hønsene, fordi vi bedre kan lide andre supper.
Georginerne skal op nu. Vi har været nede på en halv plusgrad. Så er der ikke noget at gøre, da georgineknolde er sukkerholdige og ikke kan tåle frost uden at smatte ud og dø. De skal ind og vente på forår i en mørk kasse i en kold frostfri kælder. Lægges gerne i lag med aviser. Men ikke med væde. Knoldene børstes fri for våd jord.
En læser ville i sidste uge vide, om det er nu, man skal lægge Champost ud på bedene. Man skal ikke noget. Men holder man af Champost eller anden god kompost, så er det dejligt at vinterklargøre bedene. Det er også nu, man lægger halm på sine køkkenhavekasser, så de kan stå og skutte sig med dyne på vinteren igennem
Æbler – tag de sidste æbler ind i kasser og læg dem køligt. De må ikke røre hinanden, så rådner de. I de forrige uger har jeg også skrevet om æbler og givet min æbletærteopskrift, den kan du finde, hvis du ikke har læst med tidligere.
Kastanjer – nyd de sidste hestekastanjer og brug dem til kastanjedyr. Her billeder af hvordan mine drenge engang har lavet fine dyr til mig. Med knappenåle i stedet for tændstikker. Det er et godt tip, for det er meget nemmere at stikke nåle ind og nemt at lave flotte dyr på den måde.
Spisekastanjer kan samles nu. Snittes med kniv og lægges på et lag salt og i ovnen. Smager vildt godt med rødvin.
Byg måske et insekthotel en god dag i efterårsferien. Vi må hjælpe insekterne i en tid med insektgifte og monokultur. Der er brug for væresteder i haverne.
De sidste tomater tages ind.
Grønne tomater kan syltes eller bruges i gryderetter.
Husk, at rode i haven. Pindsvin og andre nyttige små dyr har brug for steder at gå hen og rod er helt nødvendigt.
Høst frø fra havens stauder og sommerblomster: Pak dem i kaffefiltre eller papirsposer med navn på. Opbevar dem tørt indtil foråret.
Det er nu du skal være opmærksom på mus og rotter. De søger ind i skure og drivhuse.
Winther is coming – her er mine serieforslag til efterårsferiens sofakartofler
Efterårsferien er tid til lange ture i skoven med visne blade, valnødder, kastanjer og hjem til varm kakao og ild i brændeovnen, hvis man er heldig at have sådan en.
Og så måske en lille serie og hen på sofaen… Således går kartoffel-ferie over i sofakartoffel-ferie.
Her er fem serier, jeg vil anbefale til ferien. Hvis du ikke har fået dem set, er du meget heldig, for så har du virkelig noget til gode. På Netflix og HBO.
Better Things – jeg er desværre lige blevet færdig med de to sæsoner. Ligeså ærgerligt som at slippe en god bog. Aldrig før er tilværelsen som enlig mor skildret så realistisk og så morsomt. Læs mere her.
Game of Thrones – jeg er i gang. Winter is coming!
The Fall – bedste krimi i tusind år. Med Gillian Anderson.
Vikings – tro mod vores historie og vildt flot serie. Meget voldelig. Men god at se med store sønner og en pude.
Big little lies – man får lyst til at flytte til Californien med det samme. Det gør man egentlig også af at se Better Things.
Ugens Bog
En avis koster 39 kroner
Kan du lide at læse med her? Har du tænkt over hvordan det fungerer, når man ikke rigtig er abonnent og ikke får en betalingsmur op og ikke rigtig bliver udsat for reklamer?
Det fungerer sådan, at jeg beder jer alle sammen om at støtte det videre arbejde via crowdfunding på mobilepay. Er det pinligt? Underligt? Bestemt ikke. Det er da ikke mere mærkeligt, end at jeg i denne uge har betalt 39 kr for en Politiken-avis i løssalg, fordi jeg ikke var hjemme, og gerne ville se avisen. Jeg var faktisk ikke klar over, at det nu er løssalgsprisen. Følte jeg det pinligt, at betale 39 kroner? Nej. Jeg synes heller ikke det er pinligt at vores tekster her på POV koster frivillige betalinger.
Jeg ved, at mange af jer ikke har vidst, at det her var sådan det fungerede. Det hører jeg, når jeg taler med jer. Derfor tillader jeg mig lige, at gøre opmærksom på det. Og du skal vide: Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg hører lyden af mobilepay, der for mig er lyden af, at nogen værdsætter mit arbejde som jeres udsendte haveskribent. Mange tak!
Der ligger haveklummer fra hele året frit tilgængeligt til jer. Link til alle nederst. Fra uge 1 og frem. Du kan søge frit i dem.
Husk: Hvis du er fattig, studerende eller pensionist, så læs med uden at betale! Nyd, at der er et sted, hvor du kan læse med uden betalingsmur, du er velkommen. Omvendt, hvis du har råd til en pose tulipanløg og et medieforbrug, så må du gerne betale. Du kan sende opbakning og skulderklap på MOBILE PAY: 21 43 54 63.
Fotokreditering: Alle billeder her er taget af mig og må ikke hapses uden tilladelse.
Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk
Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem til nu. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo!
Følg med på Instagram, hvor jeg gør mig umage for at formidle årstidens blomster, haver og natur. www.instagram.com/signewenneberg
Og en lille ting efter rulleteksterne