Jeg fik 500 ord af Magasinet Lime (hos Netto). Til at fortælle om fremtiden – og de grønne tendenser. Set gennem mine optimistiske hverdagsaktivistiske briller.
Fremtiden er grøn
Mode og bæredygtighed er hinandens modsætninger. I dag bruges hvert stykke tøj få gange. Vi vil gå tilbage til farmor-garderoben. Få, men gode ting. Kvalmegrænsen er nået i forhold til ”fast fashion”. Vi kommer til at se kvalitet, genbrug, skræddersyet tøj og håndstrikkede sweatre fra Bornholm. Håndarbejde og håndværk, der kan holde i hundrede år, er tilbage.
Også når det kommer til byggeri: Her vil vi være mere bevidste om bæredygtighed. Og om at boliger, kontorer og byggeri er der hvor vi belaster miljøet mest med vores tilstedeværelse. Vi vil stoppe vanviddet med at smide gode materialer – som kernetrævinduer og dannebrogsdøre – ind i ilden på forbrændingsanlæggene. Så det kan lune os i et par minutter. I stedet vil vi istandsætte og vedligeholde. I fremtiden vil vi næsten ikke tro på, at der engang var noget der hed storskrald, hvor vi smed fine ressourcer til afbrænding.
Vi vil begynde at værdsætte materialer. Vi anerkender, at alt ikke skal være nyt. Nu hvor vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på jordkloden, der alle har brug for tøj, mad, grøn energi, hjem og materialer. Vi taler om, at det også er meget hyggeligere, at omgive os med patinerede møbler og materialer med historie. Vi lever i den cirkulære økonomi.
Vi vil heller ikke tro på at der engang var helt unødvendig plastindpakning af mad og vand. Og gigantisk madspild. Så vi statistisk kun spiste 25 ud af 100 kartofler. Resten røg ud. Efter at have belastet jorden med at blive produceret. I fremtiden mener vi, at det var en uetisk og flov måde at forbruge på. Uden tilstrækkelig tanke på kommende generationer. Vi vil igen forstå vores jord og muld. Og den fantastiske ressource jorden er, for os, og for kommende generationer. Den giver os mad og vand og liv. Og vi passer rigtig godt på den.
I fremtiden deltager vi alle sammen i fællesskaber. Også omkring arbejdet med at vedligeholde skove, jord, kyster. Og med at producere ren mad. Vi er medlemmer af gård-fællesskaber, hvor vi tager ud og er med i månedlige arbejdsweekender, yder mikrolån og stiller vores viden til rådighed for fællesskabet. Vi spiser sammen – måske i store forsamlingshus-drivhuse. Vi kender maden fra jord til bord og fra stald til spisebord. Vi spiser lokal mad fra vores eget land – kål, fisk, muslinger – og ikke så meget kød. Inde i byerne har vi krydderurter til daglig brug, høns til husbehov og masser af blomster, der tiltrækker de livsvigtige insekter og bier, der var lige ved at uddø i 2017.
