Jeg har sådan glædet mig til at komme i gang med en ny artikelserie om byggeri, maling og hus-og-have, som jeg laver i samarbejde med XL-byg. Det er et ambassadørsamarbejde, som giver mig mulighed for at skrive lidt om nye byggeprojekter. Og som giver dig mulighed for at læse med. Så er det på plads.

Foto: Ditte Isager til bogen Byg Bæredygtigt.

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker at bygge, male, ordne, fikse og gå i haven. Jeg er mest glad, når jeg har gang i et eller andet byggeprojekt, jeg kan gå og tænke lidt over. Sidste år var det lejligheden i mange farver. Hvor jeg skiftede gulve, rev vægge ned, lavede et lille grønt parisisk badeværelse (som jeg elsker) og et grønt snedker-køkken (som mine veninder vil have magen til).

I vinter byggede jeg plantekasse og terrasse (pjat, jeg fik de gode tømrere til det, men jeg tegnede). Og da jeg jo ikke kan sidde stille, er jeg selvfølgelig i gang igen.

Jeg manglede ny frisk maling og kørte op til en afdeling af XL-byg i Allerød, som ligger på vejen til sommerhuset. Jeg elsker værktøjsmagasiner og byggemarkeder, jeg kan være der i meget lang tid, det var jeg også denne gang. Mens mine veninder går i skobutikker på rejser, så går jeg i byggemarkeder. Jeg elsker, at tage et eller andet underligt stykke havegrej eller værktøj med hjem fra Grækenland eller Philadelphia. Jeg har mange minder af den slags i mit værksted. Og jeg kommer altid til at købe lidt mere, end jeg egentlig har planlagt.

I byggemarkedet i Allerød blev jeg genkendt, men jeg er sikker på, at alle ville få den samme gode service, som jeg fik i malerafdelingen. Her var meget professionelt og meget kompetent personale (jeg ville ikke sige det, hvis jeg ikke mente det). Jeg blev belært om den nye serie af maling, der hedder RUM, som har nogle ret fine farver (og som er på tilbud – jeg tog et billede af det til dig). Jeg fik at vide, hvad for maling, der er blandet i nye nuancer, hvad der dækker rigtig godt, og hvad for noget, der er Svanemærket (vigtigt for mig) og hvordan det er diffusionsåbent. Det træ, jeg maler på skal kunne ånde. Jeg blev også mindet om vigtigheden af at bruge grunder og at grunder godt kan se sådan lidt frostsprængt ud.

Nu er jeg i sommerhuset. Det er vinterferie. Der er ro. Mine sønner er på ski og på uni. Og jeg synes jeg er heldig, for jeg har fred og fri og tid til at ordne mine små projekter indendørs. Inde i sommerhuset. Det er vigtigt for mig at gøre lige nu, for jeg ved godt, at jeg lige om lidt kommer til at have fokus på haven og drivhuset. Så det er nu, jeg skal male inddækninger rundt om døre og vinduer.

Før maling…

Ja, jeg maler inde i sommerhuset. Her må vi lige stoppe og komme med en indskudt sætning til dig, der har fulgt mit husbyggeri i diverse artikler (#sommerhusbyggeri), i tv-serien på TV2 (den ligger stadig på TV2-play #sommerdrømmehuset) eller som har været på workshop eller et andet besøg i huset. Eller dig, der kigger med på Instagram og derfor kender det nu tre år gamle hus. Der er jo ikke malet i huset! Alt er bare råt træ. Huset består af 98 procent træ – og 14 FSC-certificerede træsorter, som patinerer smukt på hver sin måde og som er udvalgt til netop at kunne være vedligeholdelsesfri. Eller næsten. For jeg har givet trætjære til konstruktionstræ. Jeg har smurt træbeskyttelse på de mest udsatte søjler. Og jeg vidste godt, da jeg fik Douglas-træ inde i huset – på gulve, vægge og i lofter – at den slags træ bliver mørkere med tiden. Savværket forklarede mig klogt, at i gamle dage kalkede man den slags træ (hvilket også holdt fluer væk – tak for info) og jeg fik det råd, at kalke hele huset indvendigt. Det har jeg nu ingen planer om. I stedet gør jeg noget andet, nu hvor træet er ved at blive mørkere, og det er noget, du også med fordel kan gøre. Jeg lysner inddækninger. Efter en mørk vinter har jeg indset, at der er brug for at hive lys indenfor.

Det vil sige, at jeg lige nu maler med hvid maling.

Jeg føler mig altid – og også denne gang – meget kedelig, når jeg beder ekspedienten om en bøtte hvid maling. Men jeg minder mig selv om, at jeg maler med hvid, fordi hvid giver lys.

Farver inspirerer mig i mit arbejde. Jeg har altid boet med mange farver. Jeg malede mine gulve aubergine-farvede, da jeg var helt ung og malede dem skriggrønne, da børnene var kommet til. Jeg kan virkelig anbefale farver!

Se bare her: Forleden afleverede jeg en kjole hos firmaet Stine Goya og sådan så der ud i entreen. Nedenunder ses et gammelt hus i en baggård i Bredgade, der er malet flot lyserødt med petroleumsgrønne vinduer.

Her ses farven på Douglas-træet… Det er blevet lidt mørkt og det er helt naturligt.

Men i sommerhuset er der en anden form for zen, der er have, der er marker, der er høje gamle træer, der er åben himmel og huset kiler sig næsten ubemærket ind i det hele. Her er udelukkende naturfarver. Det giver en dejlig ro. Så jeg maler hvidt!

Held og lykke med dine maleprojekter. Se at få det gjort, inden vi skal i haven!

Link til Bo Bedre artikel om sommerhuset her. 

Link til Bo Bedre artikel om den farverige lejlighed her. 

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Facebook kommentarer

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...