Lige siden, jeg for nylig viste et billede af min nye terrasse, der er afsluttet med et højbed, har jeg fået en masse spørgsmål. I vil gerne vide:
Hvordan bygger man en plantekasse/ et højbed? Hvad for noget træ skal man bruge? Hvorfor er det en fordel at dyrke i kasser? Hvad kan man dyrke i kassen? Hvordan skal den fores? Hvad for noget jord skal man bruge? Hvad skal der i bunden?
Nu svarer jeg lige. Og den gode nyhed er, at det er pærelet og kan gøres ret billigt. Jeg gennemgår det nedenfor. Den fine kasse, den nemme kasse og den praktiske kasse.
Plantevenner
Det har store fordele at dyrke i en plantekasse. Også i sådan en tør sommer, som vi oplever i år. Det er nemmere at vande på begrænset plads og nemmere for planterne at holde på fugten, når de står tæt. Hvilket hvert år får mig til at blive helt glad. Lad mig ikke blive revet med, men det ser for mig altid ud som om planterne står og passer på hinanden. Og lad os bare blive i den kærlige terminologi: Når du tilplanter din kasse og du sætter planterne tæt, så læs med fordel om ”companion plants” eller plantevenner. Nogle kan lide at stå sammen og får det bedste frem i hinanden, andre planter har det så skidt sammen at de nærmest går ud.
Container Gardening
Jeg har læst et sted, at man allerede dyrkede i højbede – trækasser – inde i baggårdene i Paris, bag de fine restauranter, i 1800-tallet. Det var ikke så ligetil at få friske grøntsager og friske krydderurter kørt ind til byens køkkener med hestetrukne køretøjer. Nemmere at skrabe noget hestemøg op fra gaden og dyrke tæt i en kasse omme bagved. Sådan synes princippet at være tænkt.
John Seymour, der udgav have-biblen ”Den Selvforsynende Have” – som blev flittigt læst i mit og mange andres barndomshjem – kredsede også om fordelene ved ”container gardening”. For dyrker man i en høj trækasse (kan dog også være et højbed lavet af sten), med løs jord, så kan man dyrke sine grøntsager meget, meget tæt. Rødderne gror nedad vertikalt i stedet for som på friland horisontalt. Sådan kan der være mange planter, som får næring samtidig. Og ja, det er nemmere at styre næring i et lille område.
Bedre for ryggen
Der er flere fordele. At dyrke i køkkenbords-høje kasser er en meget bedre måde at arbejde på, når man har dårlig ryg. Fordi der ikke er så meget med at ligge og rode på knæ nede på jorden.
Tramp ikke
Det er vigtigt, at man ikke tramper rundt oppe i sine plantekasser. Hvis man nu skulle få lyst til det. Det er nu heller ikke ligetil, hvis de er høje. Jorden skal være helt blød hele tiden og må ikke blive presset sammen. Jorden skal være af en sådan beskaffenhed, at man hele tiden lige kan stikke fingrene i den. Helt let.
Tilsæt kompost
Man skal sørge for, at der er masser af velomsat kompost i kasserne – og også meget gerne husdyrgødning med halm. Det er her mine høns yder deres fine bidrag til haven. Og her alt det grønne affald fra køkkenet (især kaffe- og te-grums samt æggeskaller) bliver brugt på en rigtig fin måde.
For resten. Hvis du ikke er kommet i gang med at lave din egen kompost, så er der ikke noget at betænke sig på. Du kan starte lige nu i en bunke i haven – eller lave kompostkassen på samme måde som den nemmeste version af plantekassen (se nedenfor). Så er du i gang. Og du kommer hurtigt i en vane med, at bære alt organisk affald (minus brød og kød, som tiltrækker rotter) ud på din kompost. Der går hurtigt sport i at se, hvor meget man kan genanvende og hvor hurtigt, man dermed kan have nok materiale at arbejde med. Orme kan komme af sig selv nedefra.
Bemærk, når jeg taler om have og kompost, vil der altid være nogen, der siger, at ”det er jo ikke alle, der har have”. Og her er mit svar: 86 procent af danskerne har adgang til en eller anden form for have og det er dem, jeg henvender mig til, når vi taler om kompost og plantekasser i haven.
Hvad skal du dyrke i kassen?
Som altid er der ikke noget ”skal” i min verden. Du kan gøre lige som du vil. Vil du have kasser med udelukkende mynte, så er der da rigeligt til mohitos, kan man sige. Vil du have kasser med blomster, så er det jo så dejligt at se på. Og vil du have kasser med krydderurter, så er du ligesom mig, for det er så skønt, at have lidt drys til maden sommeren igennem. Man kan gøre lige hvad man vil. Man kan have kål, kartofler, gulerødder, ærter, krydderurter og tomater og blomster i kasserne. Man kan lave ”børnekasser” og sørge for, at de står særligt solbeskinnede steder i haven, så børnenes første haver lykkes. Man kan have en kasse med græs til katten på altanen. Og man kan have en meditations-kasse, hvor man lige skal nusse lidt hver dag, og til den vil jeg anbefale tallerkensmækkere, som er blomsterkarse, der skal plukkes hoveder af hver dag (og de kan spises på salater).
Vand med regnvand
Det er svært at forestille sig, at der kommer regn nok til at indsamle i en regnvandstønde. Men invester alligevel i sådan en og stil den i nærheden af dine kasser. Det er bæredygtigt, at bruge vandet direkte fra oven, i stedet for at bruge rent drikkevand fra vandværket til at vande i haven. Hav en god vandkande i nærheden og brug et øjeblik på vanding, der er god haveterapi.
Den fine kasse
Denne metode er den dyreste, den grundigste og den fineste. Hvis man bygger en meget holdbar og ordentlig ny plantekasse, så bygger man i helt nyt træ. Og man bygger gerne noget træ, der kan holde i virkelig mange år, fordi det er ”hårdt træ”. Man forer kassen og det hele bliver rigtig flot.
Her ses min nye plantekasse. Den, der har givet anledning til så mange spørgsmål… Den er lavet ud af hårdt træ. Og lad mig understrege: Hvad du end gør, så må du ikke bygge plantekasser ud af trykimprægneret (giftigt) træ. Det er meget vigtigt. De skal gerne være lavet af noget træ, som er ”selvimprægneret”. Det er dansk lærk og tuja eksempelvis. Og det er denne tropiske træsort – Guariuba – som mit nye højbed er bygget af. Spørg i byggemarkedet efter noget godt træ, som kan holde til noget. Udendørs. Fagfolkene omme på pladsen – det er den udendørs træafdeling i byggemarkedet – ved hvad de taler om. Du kan godt takke ja til brædder med bark på, sådan som tuja-planker ofte sælges.
(Link: her kan du læse hvorfor det kan være bæredygtigt at bruge en mindre kendt træsort, også selv om den kommer fra oprindelige folks skovproduktion langt væk, det handler om naturbevarelse og klimaforandringer).
En ny kasse i træ kan med fordel fores. Man kan bruge fibertex eller en gammel presenning, som clipses på siderne. Foringen holder på jord og væde. Hvis der er afstand mellem brædder kan meget snask – og endda også rødder, komme ud den vej.
Mine gamle højbede var bygget af dansk lærk. De var meget høje højbede – 80 cm – og havde jeg lagkage-lag af grov kompost, halm fra hønsegården og ny jord købt via en anlægsgartner. Der blev brugt meget jord på alle de lag. Og der var intet i bunden, så kasserne havde så at sige forbindelse med den rigtige jord: Jordkloden!
Det er almindeligt, at lægge noget i bunden på lavere kasser. Mere om det nedenfor.
I min nye kasse (på terrassen i sommerhuset) har jeg fået en bund bygget af træ. Sådan at der ikke er plads til jord hele vejen ned til jordoverfladen. Det ville blive for tungt at arbejde med. Og jeg snyder. Jeg har mine planter i kassen i krukker. Det kan man ikke se på billeder. Jeg har foldet en gammel presenning og lagt i bunden. Grunden til, at jeg ikke har dyrkning og jord over det hele i kassen er, at kassen er ny og måske fylder jeg den op senere. I år har nøjedes jeg bare med at købe nogle meget, meget store krukker i genanvendt plast med en kapilær-funktion i bunden. (Fås i byggemarked). Sådan at planterne har gode levesteder. Men på den måde er plantekassen faktisk en slags blomsterkumme. Det kan ændre sig næste år.
Den nemme kasse
Andre steder i haven – som ved hoveddøren – har jeg plantekasser fyldt op med jord. De bruges til dyrkning af det, vi ikke kan undvære at have lige ved hånden. 1. Mynte, som er smart at have i kasser, fordi det breder sig helt vildt. 2. Rabarber, som ser store og flotte ud. 3. Krydderurter. 4. Ærteblomster, som jeg håber vil gro op ad kirsebærtræet i år.
Disse kasser ved hoveddøren er lavet på den nemmeste måde, jeg kender: Jeg har fået fat i nogle genbrugte palle-kasser. Dem med metal i siderne. For nogle år siden kunne man kun finde dem brugt. Men nu er det så heldigt, at man er begyndt at kunne få dem i byggemarkeder – også hos XL-byg. Der har flere typer. De koster ikke alverden. Og de fås i to størrelser. Rammer, som foldes ud og sættes ovenpå hinanden. Smart.
Når man har lavet sådan en ramme på et par sekunder, så står den som regel på græs. Læg derfor aviser i et godt lag i bunden. Eller fyld op med hvad du nu har, som kan være en god bund. Jeg har både lagt et par gamle rådne brædder og noget grenaffald. Plus nogle sten, jeg alligevel skulle af med. Det dræner godt. Først i de øvre lag hælder man sin allerbedste jord og fin kompost. Jeg havde brug for meget kompost til kasser denne gang og hentede et læs gratis på genbrugspladsen i foråret. Det kan alle gøre.
Men man kan også få bragt Champost eller anden god jordforbedring til sin dør. Man kan købe det både i poser og store bigbags og byggemarkedet bringer det ud. Det har jeg benyttet mig af tidligere. Køber man det i poser er det lidt mere handy at få rundt på grunden og op i nye kasser.
Den praktiske kasse
Den tredje og sidste løsning indenfor højbede / plantekasser er en selvbygget løsning. Denne slags kasser viste jeg på haveudstillinen CPH Garden sidste sommer på denne tid. Jeg havde bygget kasserne ud af brædder, der var blevet til overs da jeg byggede mit sommerhus tre år tidligere. Og jeg byggede huset ud af nyt træ – der er så mange, som tror, at jeg har bygget huset ud af genbrugstræ, men det har jeg altså ikke. Hvis man vil bygge et hus, der kan holde, så skal man bygge i nyt træ, for det er faktisk mest bæredygtigt sådan. Og så kan man holde øje med spild og sørge for, at alt det fine træ, som man har fået leveret, bliver brugt. Derfor har jeg et lille lager af træ liggende. Det bruges til ad hoc opgaver. Og det bruges til at lave nye trækasser til dyrkning. Jeg har lige lavet to mere.
Hvis du ikke har brædder liggende, så kan du købe dem i dit byggemarked. Her kommer mit bedste råd i den anledning. Tag derud en tirsdag. Hvor alle andre ikke er i byggemarked. Sådan kan man lære en masse, fordi der er god tid og medarbejderne ikke skal tale med alle mulige andre. Jeg sørger for altid at komme på planteskoler og i byggemarkeder, når andre ikke er der, så er der tid til at tale længe med personalet.
Held og lykke med ”projekt plantekasse”. Husk, at du ikke får held med at dyrke grøntsager og blomster, med mindre du sørger for det mest basale (noget, der også gælder for os mennesker). Kassen skal have kærlighed + sol + vand…
Har jeg husket at svare på alt? Ellers skriv dit spørgsmål nedenfor – eller under billedet på Instagram – så holder jeg øje og svarer hurtigt.
