Vegansk læder fra Peru. Tøj lavet af brændenældefibre fra Kenya. Et tysk digitalt system, der kan gøre tøj bæredygtigt fra start til slut. Børnetøj i materiale, der magisk kan vokse med barnet. Fritidstøj med komposterbar giftfri membran. Det er vilde og innovative ideer som unge iværksættere fra hele verden modtog penge og hæder for, da non-profit-fonden H&M Foundation uddelte en million euro til deling mellem fem vinder-projekter.

”Vinderne af Global Change Award beviser, at det er muligt at forbedre modeindustriens miljøpåvirkning. De er en sand inspiration og fantastiske partnere for enhver modevirksomhed, som vil bidrage til at beskytte både vores planet og levevilkår” Karl-Johan Persson, bestyrelsesmedlem i H&M Foundation og CEO i H&M group.

I slutningen af sidste uge var jeg i Stockholm for at deltage i pressemøder og summit i forbindelse med overrækkelsen af Global Change Award. H&M fonden har indstiftet Global Change Award for at belønne designere og iværksættere fra hele verden, der har geniale ideer til hvordan modeindustrien kan blive mere miljøbevidst og bæredygtig.

Jeg har allerede skrevet en smule om begivenheden på Instagram (og har vist bæredygtige kjoler!)

Og jeg har lovet, at der ville komme lidt flere ord om prisuddelingen. De kommer her. (Længden på denne artikel er som en kronik i Politiken).

Der var mange bemærkelsesværdige og vældig positive ting, at iagttage ved dette års Global Change Award – både til prisoverrækkelsen torsdag aften og i særdeleshed til de forudgående konferencer og pressemøder.

Lad mig nævne tre pointer: Der har aldrig tidligere været så mange ansøgninger til Global Change Award – 6.640 ansøgere fra 182 lande – søgte om at kunne få penge til at arbejde videre med bæredygtighed. De er ret fantastisk, fordi det vidner om at der er et vækstlag derude, som står på spring for at arbejde med tekstil og bæredygtighed – om de bliver belønnet for det eller ej. Der er lige mange kvinder og mænd, der har søgt (og vundet) – og husk på, der er tale om virksomhedsejere og innovatører fra hele verden, det ses ikke ofte, at kvinder har de samme muligheder som mænd, eller den samme selvtillid som mænd, når der ledes og når der ansøges om penge og hæder. Og det er naturligvis en skam, hvis man nu abonnerer på den tanke – og lad mig da bare antage, at vi kan gøre det sammen – at der er lige så stort potentiale blandt kvinder, som blandt mænd. Og endnu en iagttagelse, jeg vil dele, så vi sammen kan glæde os over det: Global Change Award er for alvor blevet GLOBAL: Der har aldrig tidligere været så mange ansøgere fra lande som Indien, Nigeria, Pakistan, Ghana, Bangladesh, Kenya, Indonesien og Sydafrika… Læg dertil at alle vinderne tilhører den unge generation denne gang – den ældste vinder, som jeg fik en samtale med, var 30 år – alle andre var i 20erne, det vil sige, at vi har at gøre med unge mennesker, der er født i 1990erne og som nu har sat sig for at gøre en kæmpe forskel.

Vinderne bliver præsenteret af professor Rebecca Earley.

At vi vinder denne pris betyder at vores projekt nu får international anerkendelse og den troværdighed, der gør, at vi kan skalere forretningen op og engagere flere lokale partenere. Mentor-delen giver os muligheder for at forbedre vores produktion. Vi vil bruge pengene fra prisen til at forudbetale farmerne, forbedre vores faciliteter og vores research”. Jonah Mwangi, 27 år, Green Nettle Textile, Kenya.

Da jeg til pressemødet spurgte Erik Bang, Innovation Lead hos H&M fonden (og dertil nybagt far og i midten af 30erne), om hvad der gør ham glad – og ked af det – lige nu (kontekst klimakrise), sagde han:

”Det gør mig vildt glad, at opleve, at der er kommet så utrolig mange ansøgere med så helt fantastiske ideer i år og at der er mulighed for endnu mere støtte til dem via crowdfunding. Det gør mig ked af det, at opleve skolestrejkerne: At det skal være nødvendigt… for børn og unge, at gå på gaden, for at råbe ældre generationer op. Det burde ikke være nødvendigt, at det var kommet hertil.

De fem vinderes produkter.

De fem vindere modtager alle sammen klækkelige beløb (se nedenfor) og – nok så vigtigt – mulighed for et års coaching og sparring med de bedste i branchen – samt studierejser – sådan at deres ide kan komme ud over stepperne. Det et-årige såkaldte accelerator-program er udbudt af H&M Foundation i samarbejde med Accenture og KTH Royal Institute of Technology. Der er allerede nu erfaring for, at sådan et forløb kan fremskynde innovationernes udviklingstid med flere år. Nok så interesant: Blandt de mange tusinde ansøgninger til årets konkurrence, der angiver 45 procent af ansøgerne, at ”funding” – altså økonomisk bæredygtighed – er den største hindring for at kunne føre deres geniale ideer ud i livet. Derfor prøver man noget helt nyt i år – modsat tidligere år. H&M Foundation har for første gang indgået et samarbejde med crowdfunding-platformen Indiegogo sådan at alle almindelige mennesker og virksomheder, der interesserer sig for at støtte dem, der vil gøre tekstilindustrien bæredygtig, kan gå ind og crowdfunde. Før i tiden kunne man bare stemme på de projekter, man mente, skulle have applaus. Den nye model udgør et stort potentiale for innovationernes fremdrift og mulighed for at gøre en forskel.

Vegansk læder fra Peru.

”For os er dette en mulighed, der kun sker en gang i livet. Vi er fra Peru og det har ikke været let, at finde de midler, der kunne understøtte vores ide. Med pengene fra denne pris kan vi bygge den første fabrik – og vi vil nu kunne klare produktion og distribution. Men hvad der er endnu vigtigere for os er, at vi via accelerator-programmet kan få adgang til viden, netværk og kontakter”. Cruz Loayza, 28 år, Le Qara, Peru.

Global Change Award gives til de designere og iværksættere, der verden over har fået de bedste ideer til, hvordan modeindustrien – der er en af de mest klimabelastende industrier i verden (efter byggeriet, der er nr.1) – kan lave en kæmpe kovending. Og dermed ændre sig til at blive en meget mere bæredygtig og cirkulær industri. Modsat en lineær industri, hvor der bruges og smides væk. I den cirkulære industri bliver materialer genanvendt i det uendelige og man sørger for at ”blive i cirklen” sådan at intet smides ud til forbrænding, sådan som det ses i det ikke-bæredygtige industrisamfund, vi lever med pt.

Cradle to Cradle-legenden Willam McDonough talte også om cirkulær økonomi i Stockholm.

Tidligere års vindere af Global Change Award har da også i høj grad arbejdet med cirkulær økonomi. Her er nogle eksempler på nogle af de tidligere års vinderprojekter: *Alger fra havet er blevet genanvendt til tøjfibre, der kan blive til smukt tøj. *Jeans laves på mål – kunden stiller sig i en roterende maskine (som i lufthavnen) og bliver scannet, bukser bliver syet derefter, hvilket forhindrer fejlkøb. *Restprodukt fra vin-produktion laves om til et slags lædermateriale, der bliver til tasker og sko. *Genanvendelse af restprodukter fra produktion med afgrøder som hamp, sukkerrør, bananer og ananas bliver til biofibre, der bliver til tekstil. Bonusinfo: En kjole af dette materiale blev til dette års aftenfest på Rådhuset i Stockholm (hvor også Nobelpris-festen finder sted) båret af klimaaktivsten og journalisten Bandana Tewari, der er tidligere chefredaktør for Indisk Vogue. *Genanvendelse af gamle plastflasker og fiskenet, der bliver til pellets, der bliver til en slags ny polyester, som bliver til smukke nederdele (blandt andet den grønne, som mine Instagram-følgere har set mange gange #lykkenederdel). *Genanvendelse af gammelt indsamlet tøj til nye tøjfibre, der bliver til nyt tøj – og jeg ved med sikkerhed, at det indsamlede tøj bliver genanvendt, det har jeg skrevet lidt om før og jeg har besøgt ICollect-fabrikken i Tyskland, der er den største facilitet for tøj-genanvendelse i Europa (søg på #signewennebergicollect på Instagram) eller læs her. Samt: *Genanvendelse af appelsinskaller til et blødt silkeagtigt materiale, der bliver anvendt i dette forårs #hmconsciousexclusive kollektion, som kommer ud nu på torsdag den 11.april 2019.

Garderobeskabene har præcis det samme problem som køleskabene

Sådan som det ser ud nu, er der brug for to-tre jordkloder, for at fremstille materialer ud af jordens ressourcer – vand, jord, dyr…bomuld, uld, silke, olie til ny polyester etc – til alt det tøj, som verdens vokseende befolkninger midlerne til at købe. Købe og bruge og smide væk – for det er sådan over- og middelklassen har håndteret det ansvar, det også er at have en garderobe, her de seneste 20-30 år. Før i tiden var tøj noget man passede på, reparerede, strikkede, syede, genbrugte, syede om, værnede om, luftede, håndvaskede og havde ganske lidt af. Nu masseforbruger vi. Og køber tøj, vi ofte ikke engang når at have på, før vi smider det ud… I garderobeskabene er præcis det samme problem som i køleskabene: Tøj smides ud ubrugt eller brugt ganske få gange. Madvarer smides ud uåbnet i emballage eller smides ud selv om der bare er spist ganske lidt af den mad, det har kostet ressourcer i alle led fra produktion – dyrkning, høst, opbevaring, emballage, nedkøling, transport – at producere. Ingen af de to måder at omgås ressourcer er bæredygtig.

Jeg mødte klimaaktivsterne Bandana Tewari fra Indien og kenyanske Wanjira Mathai (hvis mor var den første afrikanske kvinde til at modtage Nobels Fredspris for sit arbejde med Green Belt Movement, et arbejde som datteren nu viderefører efter moderens død). Begge har siddet i bedømmelsesudvalget bag Global Change Award.

Der er en hulens masse problemer forbundet med tøjproduktion – miljømæssigt og arbejdsmiljømæssigt. Og da levestandarden stiger i Indien og Kina især – plus de store byer i Afrika – og da der er flere og flere, som kan kalde sig middelklasse, så er der også flere og flere som har lyst til at købe jeans, gummisko, løbetøj, polyester-tøj med mikroplastpartikler og bomuldstøj lavet af det bomuld, som vi er ved at løbe tør for og som sluger så meget af det drikkevand, som der er større og større mangel på… Tøjet har – i en kort men belastende periode i verdenshistorien – været hurtigt produceret og pakket (i plast naturligvis) og er kørt og fløjet til ventende forbrugere. Så. Noget må gøres.

Med mindre nogen får uddelt en hulens masse prævention i raketfart + givet små piger uddannelse i udviklingslande (man ved, at jo mere en pige har læst, jo færre børn får hun senere), ja, så er vi på vej mod at blive 10 milliarder mennesker på jordkloden. Dette er det største problem i forhold til klimakrisen og biodiversitetskrisen overhovedet, fordi de 10 milliarder mennesker bliver forbrugere af tøj og ting og huse og transport og fødevarer og mekanik og ukrudtsbekæmpelse, som forurener grundvandet og 5G, som slår insekterne ihjel og plastik, plastik, plastik som forhindrer dybhavsfiskene i at kunne komme tilbage i dybet, fordi de har plast i maverne og som forstyrrer naturens orden på tusind andre måder.

Der er ingen vej udenom, at lægge forbruget om fra det ekstremt belastende – for jordklodens naturressourcer – forbrug, til et bæredygtigt, cirkulært forbrug, der kan sikre, at efterkommere også har en jordklode, der er egnet til et huse mennesker, planter og dyr.

Som Jonah Mwangi, 27 år og fra Kenya, sagde, da jeg til pressemødet fik lejlighed til at spørge de fem unge vindere, hvad de tænker om den klimaaktivisme, der overalt i verden engagerer de unge:

”Dem, der var her før os gjorde ikke det arbejde, de skulle have gjort, for at sikre planetens fremtid og kommende generationers fremtid. I de sidste 25 år er alt blevet værre. Da jeg så, at der var indstiftet denne pris, besluttede jeg mig for at søge med mit projekt (brændenældefibre, der bliver til en høragtigt tekstil, red). For jeg vil gerne være med til at skabe fremtidens Afrika og det samfund, jeg gerne vil være en del af om 25 år”.

FAKTABOKS

I 2013 gav moderselskabet – det af familien Persson ejede Hennes & Mauritz – en milliard kroner til H&M Foundation, som fik til opgave at arbejde med innovation, cirkulær økonomi og bæredygtighed indenfor modeindustrien. Fonden fokuserer på fire områder: Uddannelse, vand, lighed og planeten.

H&M Foundations overordnede mål er at accelerere de fremskridt der er behov for, for at nå FN’s Verdensmål inden 2030 og for at bistå med skiftet fra en lineær til en cirkulær modeindustri.

Som med andre fonde – Nordea Fonden og Novo Fonden eksempelvis – er også denne fond en selvstændig konstruktion. Det er således ikke tøjfirmaet, men H&M Foundation, der hvert år på denne tid uddeler denne store, kostbare og prestigefyldte pris til designere og iværksættere, der arbejder med ny bæredygtig viden og nye bæredygtige materialer.

Hverken H&M Foundation eller H&M Group tager nogen form for materielle eller immaterielle rettigheder over de frembragte idéer i Global Change Award.

De fem vindende, innovative ideer er udvalgt blandt 6.640 ansøgninger fra 182 lande. Flest ansøgninger kom fra Indien, Nigeria, Pakistan, USA, Ghana, Bangladesh, Kenya, Storbritannien, Indonesien og Sydafrika. 47% af innovationerne ledes af kvinder. Omtrent 34% er studerende og 41% af ansøgningerne er mellem 25 og 34 år. Det er et panel af eksperter inden for bæredygtighed, der har udvalgt vinderne. Fordelingen af en million euro fra H&M Foundation er som følger:

€300.000 – ‘The Loop Scoop’af circular.fashion (Tyskland): Et digital system, der har til formål at skabe et lukket kredsløb for alle tekstiler fra design gennem forbrug og til produktet skal genbruges: https://youtu.be/MkgAKsiqyQk

€250.000 – ‘Sane Membrane’af dimpora (Schweitz): En biologisk nedbrydelig og mineralbaseret membran til funktionsovertøj: https://youtu.be/ITnbnxVz-F0

€150.000 – ‘Sustainable Sting’af Green Nettle Textile (Kenya): Produktion af brændenælder til at skabe bæredygtige fibre og muligheder for bønder i Kenya i forhold til at forbedre deres levevilkår: https://youtu.be/zsUfKXHienc

€150.000 – ‘Clothes that Grow’af Petit Pli (UK): Outfit der kan vokse med barnet og dermed reducerer miljøpåvirkningen: https://youtu.be/Pr5sV4vhLZA

€150.000 – ‘Lab Leather’af Le Qara (Peru): Brug af mikroorganismer til at skabe vegansk, biologisk nedbrydeligt læder til modeindustrien: https://youtu.be/j_q9SYeZr-Q

Læs mere her: www.globalchangeaward.comog www.hmfoundation.com– her kan du også se videoer.

Foto: Alle fotos tilhører mig eller er hentet fra pressematerialet til fri afbenyttelse.

OBS. Jeg var som den eneste danske journalist, det eneste danske medie, inviteret med til Global Change Award summit og prisoverrækkelse. Jeg er uafhængig og freelance. Jeg har ikke fået betaling for at dække denne begivenhed. Det er ikke reklame og det er ikke sponsoreret. Og jeg bestemmer helt selv, hvad jeg skriver.

PS. Der kommer som lovet et andet blogindlæg om alle de svar, jeg har kunnet finde, om mikroplast og svar på flere læseres spørgsmål vedrørende brug af genbrugsplast til pellets, der bliver til tekstiler, der bliver syet til tøj. Og jeg kan her fremvise en vaskepose til den slags. Stay tuned!

 

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...