I dag har jeg en kronik i Politiken. Kronikredaktøren spurgte mig, om der er et særligt vendepunkt, jeg havde lyst til at skrive om. Jeg skulle ikke tænke længe over det. Vendepunktet hed Maggie. Jeg var i valgkamp lige præcis den september måned for otte år siden, da Maggie ved et tilfælde flyttede ind i min have… Jeg troede, at jeg ville kunne være med til at ændre verden fra Folketinget – men blev ikke valgt – og så lærte Maggie mig, at der er andre måder. Maggie lærte mig alt hvad jeg behøvede at vide om aktivisme og om, at det var ok, at jeg ikke blev valgt – for man kan også komme langt med aktivisme. Hverdagsaktivisme. Og sammen skabte vi Burhønsenes Befrielsesfront, som fik over 14.000 dedikerede medlemmer.

Linket til hele teksten er her. Den er låst for abonnenter – men jeg lægger hele teksten ind her på et senere tidspunkt, så alle kan læse med. Nu skal Politiken bare lige have den.

KRONIK BEGYNDER SÅDAN HER: – “Det er først nu, så lang tid efter, at jeg kan se, at der var tale om et vendepunkt. Jeg har interesseret mig for det samme hele livet.

“Ikke udviklet mig en skid” – som jeg siger, når jeg holder foredrag, for det er altid sjovt at få folk til at grine på sin egen bekostning.

Fra en tidlig alder var jeg interesseret i have, selvforsyning, høns, dyr, mad, botanik, byggeskik, klima, miljø, bæredygtighed. Vi havde en stor giftfri (hed det dengang) køkkenhave, da jeg var ung teenager på landet ved Haslev/Tureby.

Jeg dyrkede blandt andet kartofler, asparges, bønner, bær og en masse snitblomster. Jeg havde ænder, sommetider op til 30 høns og en flok får og lam. Naboerne havde heste og køer. Jeg interesserede mig for politik både lokalt – jeg ville gerne have flere cykelstier – og globalt.

Brundtland-rapporten, som er kendt for sloganet ’Tænk globalt, handl lokalt’, kom det år, jeg blev student (1987), og jeg var fan af Gro Harlem. Optaget af det, man dengang kaldte miljø, men som man i dag ville kalde klima, bæredygtighed, etisk forbrug og hverdagsaktivisme.

Jeg var sikkert en grøn nørd: en langlemmet tænksom udendørs landlig type med hestehale og gummistøvler, som havde et ’Vedvarende energi’-klistermærke på kernelæderrygsækken, og som var optaget af livet i sin kompost og glad for sine høns.

En dag skrev jeg et læserbrev om noget med kyllinger. Man kunne få 5 for 100 kroner på frost, hvilket jeg mente var en skandale, for alene ud fra foderprisen kunne man jo regne ud, at det ikke kunne lade sig gøre, at de dyr havde haft et anstændigt liv, skrev jeg. Og jeg blev inviteret i tv og diskuterede med statsminister Poul Schlüter, der gav mig ret…”

Læs videre her. 

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...