I går delte jeg en kronik om pantsystem af tøj. Det afstedkom en stor debat på min Facebook-side – og jeg har derfor lovet, at skrive lidt mere om genanvendelse af tøj. I tilfælde af, at du ikke læser videre, giver jeg dig lige hovedpointen her: ALT tekstil kan og skal genanvendes – også alt, der er hullet og ubrugeligt som enten beklædning, gardiner, duge eller som sengetøj.

Smid aldrig tekstil i skraldespanden!

Det siges, at der nu er dobbelt så meget tøj i verden som der er brug for. Og tænk dig dette scenarie: Vi er nu syv milliarder mennesker. Vi er på vej mod at blive ti milliarder. Hele verdenssamfundet arbejder sammen ud fra et fælles værdigrundlag, som vi kalder De 17 Verdensmål. Her er vores mål nummer 1 at bekæmpe fattigdom. Det vil sige, at vi arbejder for at flere mennesker kommer over fattigdomsgrænsen – og får penge mellem hænderne. Og det betyder, at de bliver forbrugere af tøj og ting og møbler og senge og toiletter og bekvemmeligheder og knallerter og fossile brændsler. Lad os her holde os til tøjet. Der er ikke en kinamands chance for, at vi har nok jord i verden til at dyrke nok bomuld til at skabe så meget tøj, som der for tiden er efterspørgsel på og som der bliver efterspørgsel på, efterhånden som vi bliver flere og flere, der får mulighed for at købe tøj.

Her ender Europas overskud af brugt tøj.

I vores del af verden er vi i løbet af de seneste 20-30 år gået fra at passe på tøj – til at købe og smide væk. I dag har generationerne et enormt forbrug af tøj. Der kommer flere kollektioner i dag end for fem år siden. Skørt mange kollektioner årligt. Stop lige jer selv modebranche! Babyer, børn, unge og voksne har et enormt forbrug af tøj. Mange beklædningsgenstande bruges kun få gange. Noget tages slet ikke i anvendelse. Prismærket bliver siddende i nakken. Meget tøj købes enormt billigt! Det er blevet muligt at købe en t-shirt absurd billigt set i lyset af, at det koster 700 liter rent drikkevand at producere en t-shirt. Kæmpe supermarkederne er storsælgere af tøj, tøj, tøj. Billigt, billigt, billigt.

Jeans sorteret med jeans, jeans, jeans…

Tøj har ikke værdi på samme måde, for den enkelte, som dengang tøjet var længe ønsket, af god kvalitet og måske skræddersyet. Og historisk: Jeg tænker tit på hende der fandt guldhornene, en fattig bondepige, hun skulle have en belønning for at gøre dette ubetalelige fund: Hun bad om at få, det eneste hun virkelig ønskede sig – et rødt skørt – som hun sikkert havde resten af sit liv.

Tøj kunne indtil for et par generationer siden holde i bogstaveligt talt 100 år. Min ældste kjole er fra 1940erne (købt i Kirkens Korshær i Haslev, da jeg gik i gymnasiet) og den har det fint. Tøjet kunne repareres og sys om. Ind og ud. Op og ned. Det blev ikke smidt ud. Det var elsket og det blev passet på. I dag er tøj blevet noget, der glædesløst fylder op i skabe og skuffer. Og som smides væk.

Men det udsmidningstrip må stoppe nu. Og her er der brug for alle hverdagsaktivister på broen! Vi må få fortalt alle – naboer, børn, forældre, venner, veninder – at de ikke må smide en iturevet skjorte i skraldespanden.

Tøj må aldrig smides ud! Vi skal genbruge ALT og vi må have en ny tilgang til alle ressourcer: Cirkulær Økonomi.

Vi MÅ ALDRIG NOGENSINDE smide ressourcer ud. Alt kan afleveres. Vinduer, døre, mursten, køkkener, brædder, møbler, jern, ting og sager. Og naturligvis også tøj! Mange genbrugspladser har endnu ikke indført tøjcontainere. Og i det hele taget vedbliver genbrugspladser med, at være et mysterium for mig i den grønne omstilling, da vi, der gerne vil genbruge ting og sager fra genbrugspladser, bliver skældt ud: Vi må forstå, at ting og sager fra GENbrugspladser ikke skal GENbruges, men skal brændes af i fjernvarmeværker, der tilhører en tid, da man troede på, at Moder Natur havde så uendeligt mange materialer, at vi bare kunne brænde dem af. Det er en varme, der er lige så god, som den fra tis i bukser.

Her er isoleringsblokke. Skabt af tekstilstøv.

Hvor kan du så aflevere til genbrug, hvis du ikke kan aflevere dit tøj på GENBRUGSPLADSEN? Du kan aflevere det i alle H&M-butikker også ARKET og ZARA. Du kan aflevere ALT. Også duge, lagner, tæpper osv. Du skal vide, at Røde Kors får sammen økonomiske gevinst ud af kiloprisen på det ubrugelige tøj, som hvis vi havde afleveret det i deres egne containere. H&M overfører til Røde Kors. Du kan altså også lægge i Røde Kors Containere – også tøj, som ingen vil kunne gå med, fordi det er for slidt og hullet. Det skal være rent – men helt ærligt, ingen afleverer beskidt tøj til nogen, der skal røre ved det, så det giver sig selv! Du kan også aflevere til andre nødhjælpsorganisationer – læs på containerne. Du skal aflevere tøj på præcis samme måde som du afleverer glas i glascontainere, aviser i papircontainere og så tøj i tøjcontainere.

Vi tager den lige igen. Du kan aflevere alt! Også gardiner, sengetøj og hullede jeans. Alle fibre kan genbruges. Og SKAL genbruges. Teknologien er langt: Jeg har set med egne øjne, at det kan lade sig gøre og at tøjet virkelig genbruges (nej, alle jer, der skriver til mig at tøjet brændes, fordi I har set det i et tv-program. Tøjet brændes naturligvis ikke. Der er nemmere måder at lave et bål på end at indsamle folks gamle klude. Tøjet bliver indsamlet til GENBRUG. Det tøj, man har set blive brændt i tv, er det, der pga svampesporer er sundhedsfarligt, det SKAL brændes, mennesker må ikke arbejde med det).

I oktober 2016 besøgte jeg – sammen min kollega Carla Christine Strube (chefredaktør på Fashion Forum) en kæmpe-fabrik syd for Berlin (I:Collect). Fabrikken sindssygt stor – som mange fodboldbaner lagt sammen – og den er fremtidssikret med grøn energi og solceller. Her fik vi syn for sagen.

Alt det tøj vi afleverer genbruges! ALT! Godt tøj/pelse sælges videre fra fabrikken til et net af genbrugsbutikker. Genanvendelse er jo stadig mest bæredygtigt! Alt sorteres i grupper. Det, der er dårligst skæres op i strimler på maskiner og skæres helt ned i fibre. Tøjstøv laves om til isoleringsmateriale. Jeans-materiale laves til grundsubstans i nye jeans. (Køb disse jeans! Kig grundigt på strygemærket).

Derfor: Smid intet ud. Aflever alt. Køb mindre. Køb ikke billigt bras. Køb brugt. Køb kvalitet. Genanvend. Brug dit tøj. Brug det i meget længere tid end nu. Slid det op. Reparer! Det er faktisk rimeligt revolutionært på græsrodsmåden at reparere – hvem skulle have troet det?

Se godt på billedet. Det er metalaffald fra tøjet. Når tøj går tilbage til at blive til fibre, så er der kun lynlåse og knapper tilbage.

PS. TAK til den københavnske modeuge, der finder sted netop nu. Tak for den netop publicerede meget ambitiøse 3 -års plan vedrørende bæredygtighed og cirkulær økonomi. Kan læses her!

HER KAN DU LÆSE MERE:

Læs min artikel fra Stockholm om beklædningsinnovation 

Læs min rapport fra pressemøde i London, da H&M lancerede deres cirkulære strategi sammen med Dame Ellen MacArthur Foundation https://www.ellenmacarthurfoundation.org

Læs om I:CO – kæmpe-fabrikken Nord for Berlin, hvor dansk tøj sendes til med henblik på genanvendelse på den bedst mulige måde. Og her er det bedste selvfølgelig, at det bliver brugt at mennesker som beklædning en gang til. Hvis det slet ikke kan bruges som beklædning – så kan det skæres op og fibre kan bruges igen. Til nyt tøj og andet, der er lavet af tøjfibre. https://www.arket.com/en_dkk/suppliers/supplier-ICO.html

I:CO er en forkortelse for I: Collect. En virksomhed, der har systematiseret indsamling og genbrug af brugt tekstil, tøj og sko. Det er et logistiknetværk som er ret unikt i tekstilindustrien. Tøj samles hos partnere i over 60 lande. Tøjet sorteres omhyggeligt og de enkelte dele sendes videre eller genanvendes https://www.ico-spirit.com/en/

Hvordan kan virksomheder få glæde af at blive mere cirkulære – det læste jeg lige en ny artikel om her.

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...