Måske bliver det her en helt ny måde vi indretter vores arbejdsliv på?  Måske kommer vi til – som arbejdsmarked og som mennesker – at gøre alting anderledes efter verdens vildeste benspænd, kaldet Corona-krisen. Måske rummer denne hårde opbremsning i arbejdsliv og i vores private økonomi (hvis vi ikke er særligt heldige lønmodtagere) en iboende mulighed. Måske finder vi pludselig ud af at tage hensyn til A-mennesker og B-mennesker. Og de introverte, der er glade for den sociale distance. Og dem, der hader at kysse-kramme hvem som helst, de holder møde med. Og dem med de små forkølede børn. Og de enlige forældre. Og dem med hunde, der ikke kan lide at være alene hjemme og omvendt heller ikke fungerer så godt med deres særheder på effektive kontorer. Og dem, der hader de fleste tag-selv-bord frokostordninger og måden maden er skramlet sammen på store fade, som mange tager af og måden, man skal være tvangsselskabelig i sin pause. Og dem, der tænker bedst og kun kan arbejde koncentreret udenfor hektiske, larmende, storrumskontorer, hvor man ikke må have sin egen opslagstavle med børnebilleder, sin egen plante eller sin egen plads, for det hele skal være så new-public-management.

Måske bliver det her en helt ny æra for dem, der har brug for ro, fred og hyggelige ritualer, for at kunne arbejde (heriblandt mig!). Måske bliver der en helt ny harmonisk måde at have work-life-balance på og måske kan vi virkelig få de der ”økologiske kontorer”, som jeg i noget, der nu ligner en fjern fortid, holdt flere foredrag om i efteråret 2019.

Måske bliver det her måske ligefrem en mere organisk, økologisk og miljørigtig måde at arbejde på, hvis vi holder fast i vores nye vaner, som vi blev kastet hovedkulds ind i. Måske bliver dette den endelige død for de klimabelastende plastikvandflasker, jeg har kæmpet mod i årevis, men som synes at have sneget sig ind (i kæmpepaller ude bag ved) på alle arbejdspladser, hvor der ellers synes, at være fine adgangsforhold til vandhaner, rent drikkevand og kander.

Måske bliver der færre biler i byerne og færre parkeringskældre, fordi vi bliver hjemme og arbejder. Måske kommer vi slet ikke ind til byen, for at arbejde, fordi vi fjernarbejder og vitterligt endelig migrerer FRA byerne og TIL landet, hvor mange af os kommer fra, som en artikel i Washington Post påpeger i dag.

Måske holder vi op med at tage bil tværs over landet og indenrigs- og udenrigsfly til møder, fordi vi nu har erfaret, at de kan klares via Skype og Zoom. Og nu har vi og alle vi samarbejder med fået en god vane med det. Måske indretter vi gamle forladte stationsbygninger i de byer, vi bor i, til ”kreative fælleskontorer”, hvor vi kan tage hen for at dele en farveprinter, nogle printmagasiner og holde et par fysiske møder?

Måske får vi øjnene op for, at vi ikke har brug for andet end en computer og et hurtigt internet for at arbejde. Måske vil vi bruge cafeerne mere og gå mere ud og holde møder, men droppe de bunde kontorkvadratmeter. Måske finder flere ud af, at man ikke behøver at have dobbelt op på kvadratmeter, internet, arbejdsindretninger og energiforbrug i byerne, fordi vi både skal have et bord hjemme og et bord henne på et såkaldt arbejde.

Måske kan alle de forladte kontorer, der vil komme ud af det, inde i byerne, omdannes til de boliger, vi har sådan brug for til mennesker, der mangler ordentlige boliger i byerne. Og så kan der kan komme liv og glade dage og blomster og sang fra altaner og vasketøj i gårde og liv på baren på hjørnet – inde i de byer, der var blevet noget forladte at se på om aftenen.

Måske kan vi bruge denne disruption i vores arbejdsliv til at revolutionere måden, vi arbejder på i dette årtusind. Tænk engang. Hvor vildt!

Mit arbejdsliv blev disruptet til hjemmearbejde mange år før mange af jer andre blev sendt hjem. Men lige så pludseligt og lige så uplanlagt.

Så jeg har samlet mine bedste erfaringer efter mere end tyve år med hjemmearbejde.

Rod og arbejde ved spisebordet i lejligheden. Sikkert en velkendt situation for mange nu.

Mit arbejde – og det jeg skriver om her – handler naturligvis om kontorarbejde, sådan noget, der kan udføres fra et køkkenbord eller et spisebord. Det er her jeg arbejder. Så lad mig lige indlede med at sige, at jeg godt ved, at alle ikke kan arbejde fra et køkkenbord. Jeg samarbejder med mange faggrupper, der er i arbejdstøjet på en anden måde.

Samfundets nye superhelte

Og lad mig i forbindelse sige: Jeg kan godt lide, at samfundet har fået nye superhelte – nogle, som ikke før var så værdsatte, men som heldigvis er det nu: Sundhedspersonalet, kassedamerne, laboranterne, apotekerne, postbudene, fragtmændene, lastbilchaufførerne, slagteriarbejderne, landmændene, blomster- og grønsagsgartnerne, restauratørerne, der kæmper og omlægger til take-away, som alle kan regne ud ikke kan dække udgifterne, dem fra energiforsyningen, lærerne, der underviser online, politikere, der arbejder i døgndrift og alle publicisterne på aviser, tv og radio, der giver vigtig information videre til borgerne. Alle dem, der får det Danmark vi kender, til at køre videre på nødblus i disse dage.

Det er alle kontortyperne, der er sendt hjem. Nogle af jer blev sendt hjem for at arbejde (eller holde fri) for to-tre uger siden, da krisen indtraf. ”Det varer ved” sagde Mette Fredriksen i sin vigtige tale i går . Og hun lod forstå, at vi aldrig kommer til at gå tilbage til tiden før Corona.

Det betyder, at dette bliver det nye normale: Vi kommer til at arbejde mere hjemmefra

Vi kommer til at arbejde og gå i skole i skiftehold, så der ikke er så mange sammen på samme tid – heller ikke i den offentlige transport. Og vi kommer til at arbejde anderledes, hårdt, effektivt, målbart… Fordi vi kommer til at være i en stor økonomisk krise efter dette.

For rigtig mange er det meget uvant, at være så meget hjemme og have børn hjemme og forsøge at arbejde hjemme.

For mig er det hverdag. Det har det været siden jeg blev sendt hjem meget pludselig den fredag d. 15.maj 1998. Intet har været det samme siden her i min ende. Jeg blev ramt på arbejde, karriereplaner, økonomi og mit barns helbred på en og samme formiddag. Min lille dreng på da 2 år fik konstateret type 1 diabetes den fredag. Vi kom på hospitalet. Vi blev smidt ud af dagplejen. Jeg måtte passe drengen hjemme. Jeg kom på lønkompensations-ordning i et par måneder – sådan som mange, vil komme nu, via de nye lønkompensationsordninger. Jeg havde indtil da været fuldtidsstuderende på Universitetet, med fast freelance kulturjournalist-kontrakt på Politiken og dernæst hevet ind som redaktionschef på TV2-programmer om livstil i en alder af 26 år. Det så ud som om jeg ville få en fin karriere på kontor. Men så blev jeg sendt hjem som 29-30-årig. Og har været der siden med ganske få kortvarige afbrydelser. Jeg er kommet til at elske mit hjemmearbejdsliv. Som passer perfekt til sådan en som mig, der er introvert, hader storrumskontorer, kan lide at koncentrere mig i lange stræk, kan lide at afbryde mig selv med gåture med hund og som kan lide at spise hjemme og har nok socialt i at holde lidt møder, tale lidt i telefon og møde mange, når jeg holder foredrag.

Her kommer nogle af mine iagttagelser – 15 gode råd og erfaringer – fra 20 år med hjemmearbejde.

1. Giv lige dem med små børn en chance! Især nu, hvor der er hjemmeskoling og hjemmepasning. Det er ganske få år, der er små børn i hjemmet.

2. Tænk over, hvor mange arbejdsår, der er uden små børn! Både som kollega, arbejdstager og arbejdsgiver kan det være værd at tænke over, at der er enorme ressourcer hos dem, der er ude over stadiet med små børn. Det kun er en kort periode i et langt arbejdsliv, at der er små børn. Når man har små børn fylder det alt og man kan ikke forestille sig andet. Men med krisen in mente kommer vi ikke til at kunne gå tidligt på pension og der er et dejligt langt arbejdsliv med ro og fred og ingen hjemmeskoling efter tiden med små børn. Man har groft sagt kun små børn i 10-15 år. Med mindre man tager flere hold, selvfølgelig. I den offentlige debat omkring hjemmearbejde lyder det som om ALLE har små skolebørn. Det har ALLE ikke. 25 procent får aldrig børn. Majoriteten har børn, der for længst kan klare sig uden hjælp.

3. Skab et skema. Så der er plads til arbejde og børnetid! Jeg har naturligvis også arbejdet hjemmefra med børn omkring mig. Jeg har to drenge, har boet alene med dem siden de var knap 4 og 8 år gamle og jeg har været eneforsørgende freelancer det meste af tiden. Fordi det var for svært at kombinere, at være på en arbejdsplads, og kunne være i nærheden af skolen med insulin/blodsukkermåler og mad. Mine børn har været meget hjemme. Når man er lille diabetiker bliver man meget træt og klarer ikke lange dage i skole/fritidshjem/børnehave. Det betød, at jeg havde mindre tid til at arbejde uforstyrret. Vi lærte os, at være sammen uden at forstyrre hinanden. Jeg arbejdede, mens drengene lavede noget andet – i huset og i haven – og de vidste hvor jeg var, og at jeg skulle arbejde. Sådan har det været i alle tider – for alle kvinder – de har arbejdet med børn omkring sig, med mindre de var fra den øverste overklasse. Hvad mine formødre i håndværk- og arbejderklasse ikke har været. Min oldemor arbejdede eksempelvis fra hjemmet i det centrale Aalborg som skrædder med fem børn om benene. Mine børn var virkelig søde til at respektere, at jeg skulle arbejde, fordi vi på den måde ville få penge til at betale huslejen. Det forstod de godt. Jeg arbejdede fra om morgenen, når de var afleveret. Og til de kom hjem. Så havde vi en tid sammen og fik klaret, hvis der var noget de ville tale om, og så gik vi hver til sit. Vi spiste aftensmad sammen og lavede lektier. Når børnene sov arbejdede jeg igen – og på heldige dage turede jeg rundt og holdt foredrag om aftenen, mens mormor eller farmor passede børnene. Jeg kom tit hjem fra Jylland kl.2 om natten, så jeg kunne spare en hotelovernatning + være der for børnene til morgenmaden. Det kræver superkræfter, at være enlig forsørger, have børn, være mor og være selvstændig fuldtidsarbejdende. Det tænker jeg på, når jeg ser jer, der gør det så godt derude!

4. Sørg for at gå på arbejde, selv om du befinder dig i din egen lejlighed/hus! Del dagen op – kun sådan sikrer man, at man får lavet noget. Beslut hvad der skal nås formiddag + eftermiddag. Hvis man er selvstændig/freelancer, så tjener man kun penge pr. afleveret opgave og der kommer ikke løn ind hver måned. Derfor lærer man at være meget effektiv og få produceret noget.

5. Hold fyraften, hvis det er muligt. Det sikrer en bedre nattesøvn. Jeg ved godt, at det er svært. Jeg står tidligt op hver dag. Men jeg har ikke selv kunnet holde fyraften siden krisen satte ind. Men nu skal det ændres. Og jeg holdt min første fridag i 2020 i søndags. Jeg havde skriveorlov til at skrive bog i januar-februar, en enorm luksus jeg havde taget mig ud af mit eget budget, hvor jeg skrev syv dage om ugen i sommerhuset på min kommende bog. Fra marts skulle jeg tilbage på mit arbejde – hvor jeg tjener penge, løser forskellige kommunikationsopgaver, holder foredrag, deltager i paneldebatter, skriver ting, sælger gin og laver regnskaber. Jeg har som alle andre kæmpet lidt med, at alt blev aflyst, så der skulle ske noget andet og jeg tog aftenerne til hjælp. Men nu må det være slut.

6. Stå op på samme tid hver dag. Gå i bad. Tag tøj på. Tag gerne make-up på, hvis det er en måde at føle dig civiliseret. Spis morgenmad med familien eller find nogen, at skåle i kaffe med på Instagram. Gå ned med hunden. Eller lav morgen-yoga. Kom tilbage og arbejd. Sådan har mine dage set ud i mange år. Rutiner hjælper. Og det hjælper på effektiviteten, at ”civilisere sig selv om morgenen”. Det hjælper også efter kriser, som jeg skrev om i bogen ”Lev Livet Selv” – der handlede om selvkærlighed, kommunikation og store kriser.

7. Vær flittig! Jeg har aldrig nogensinde set et eneste afsnit af en tv-serie eller taget en lur i løbet af en arbejdsdag derhjemme. Jeg kunne aldrig finde på det. Med mindre jeg var meget syg, men så er det noget andet, for så er man ikke på arbejde. Jeg har ikke is nok i maven til at pjække, når jeg ved, at der skal betales regninger til den første og den eneste mit eventuelle pjæk ville gå ud over, er mig selv, fordi jeg er selvstændig. Jeg kan ikke længere huske, hvordan det føles, at få en månedsløn, som ikke er afhængig af, hvad man har produceret og faktureret. Jeg tror, at vi kommer ind i en tid, hvor mange flere vil være små selvstændige. Og hvor dem, der er ansat, vil opføre sig som om de er selvstændige, fordi vi har fået en stor økonomisk alvor ind i vores liv. Vi ved, at tusindvis kan blive fyret på en uge. Vi har lige set det. Og vi ved, at vi ikke er bedre end den seneste uges arbejdsindsats og hvem vil være undværlig.

8. Sørg for at få en masse motion, så er du en bedre arbejdskraft og sover bedre. Jeg går lange ture. Jeg laver (normalt) også walk-and-talk med møder, som er meget mere effektivt end kaffemøder. Og så har de et naturligt sluttidspunkt. Desuden: Jeg har (normalt) bevilliget mig selv lov til at gå til Pilates i arbejstiden, fordi jeg tænker, at det var noget, jeg ville gøre hvis jeg var til og fra på en arbejdsplads og så bruger jeg de tider, der passer. Min krop, min stemme og mine arme og min vejrtrækning er mine vigtigste redskaber i mit arbejde som foredragsholder og forfatter. Jeg er nødt til at holde mit instrument ved lige. Jeg har også tilladt mig at gå til Body SDS og stemmetræning i arbejdstiden efter samme tankegang. Det kan overføres på, at mange – desværre endnu ikke jeg – bruger hjemmearbejdstiden på online yoga, dans og fitness og anden digital træning. Jeg har været for chokeret over udviklingen i mit regnskab, til at finde ro til at træne, men snart vil jeg joine jer andre.

9. Sørg for ikke at blive forstyrret af for mange ”kaffeaftaler” – også selv om de er på Skype og Zoom. Hvis man virkelig skal have noget fra hånden, så er det min erfaring, at man have samlet tid. Fordybelse kræver, at der er et timelangt indløb til at være dybt koncentreret og så tiden til at være det. Hvis man har alle mulige små-aftaler i løber af en dag, kommer man ikke til at arbejde dybt og koncentreret. Og det er der brug for. Saml aftaler på en dag.

10. Læg telefonen i et andet rum. Det er meget fristende hele tiden at gå på Instagram og Facebook og se hvad der sker og hvem siger hvad. Men det forstyrrer. Nogle bruger hjælpeprogrammer til at blokere sociale medier på telefon og computer og anbefaler det.

11. Sluk for nyhedsstrømmen, så du kan arbejde. Jeg ved, at mange i min branche har tv-nyheder og radioen kørende hele tiden i disse Breaking News tider. Det var fint de første dage. Men forstyrrende. Nu er de nye vilde tider det nye normale, så nu skal vi finde en måde, at agere på i det. Jeg har slukket tv. Og hører radio om morgenen. Plus når Adam Holm og Mads Aagaard har sendetiden på P1. Derudover har jeg aktiveret de notifikationer på min telefon, jeg har været glad for at have slået fra i flere år. Nu er der notifikationer på CNN, BBC, DR, TV2 og Politiken. Men uden lyd, så jeg får at vide, at Boris Johnson har Corona, men uden at skulle forstyrres yderligere.

12. Ræk ud mod andre! Det her er vigtigt. Hvis du kan noget, så giv noget væk. Hvis du ved, hvordan man laver håndsprit, så lav det (sådan som vores Destilleri, der normalt laver vores gin og meget andet alkohol, er begyndt på). Hvis du er god til at nå ud til mange, så gør det på vegne af andre (som jeg gør, når jeg laver gratis stories for små virksomheder der trænger til opmærksomhed). Hvis du kan hjælpe nogen, så gør det. Man bliver ikke lykkelig i sit eget selskab – og på hjemme-arbejdspladsen – hvis man kun kigger indad og kun mærker efter hvordan man selv har det. Man må ud og mærke andre – også selv om det er digitalt. Man må sætte sig selv i spil og være generøs. Det giver andre noget. Og det giver os selv meget.

13. Gør det til en vane, at gå i dialog med andre. Det har hjulpet mig meget alle årene at have virtuelle mødesteder for kolleger. Jeg har både dannet mere formelle netværk med dem – og det hjælper mig meget nu – og jeg har bare været med i det store Intranet på Facebook med kolleger og studiekammerater. Byd ind. Vær med. Vær venlig i tråde på Facebook og Instagram. Giv noget af dig selv. Men gå hurtigt videre, hvis du har brug skrive grimme ting. Verden har brug for venlighed, åbenhed, fælleskab, solidaritet og generøsitet. Og vi har brug for at stå sammen og have en følelse af, at vi er en del af et fælleskab alle sammen. Også selv om vi sidder derhjemme og arbejder alene.

14. Drøm stort! En brydningstid giver rum til nyorientering. Nu er mange hjemme og arbejder er helt anderledes end normalt. Giv det en tanke, at du kan give dig til at drømme om hvad du vil med dit liv fremover, nu her, i denne mærkelige tid. Skriv op hvad du drømmer om at gøre om 3 måneder, 1 år, 3 år… Hvis man tør drømme, så tør man måske også føre drømmene ud i livet. Det var sådan det startede, da jeg lavede et lille spiritusfirma med mine store sønner for et par år siden.

15. Skriv lister! Ikke bare til alt det arbejde, du skal have fra hånden, men også for drømme og tanker og noget, at være glad for. De første lister – arbejdslister – har den fordel for os, der bare flytter små tegn på en skærm, at vi føler, at vi får noget fra hånden ligesom i en køkkenhave, hvor vi kan se resultatet af vores eget arbejde og sætte flueben efter en arbejdsdag. De andre lister er til glæde og gavn for vores mentale sundhed.

Til slut får du min positive liste, om mit arbejdsliv – i en tid, hvor det alligevel kan lade sig gøre, at se meget lyst på fremtiden. Det er en øvelse, som alle kan gennemføre. Jeg har en ven, som også er selvstændig, og når han ringer og taler om katastrofe og fallit og konkurs og frygtelige tider, så er joken blevet, at jeg siger: ”Ja, men så lad os tænke på vores plan B” og den er, at vi forlader alt og køber en autocamper og sover et nyt sted med smukke udsigter hver nat og sælger blomster på et marked og det er måske i grunden ikke den værste plan.

Men inden du får listen nedenfor lige en gentagelse fra de forrige tre blogposter. Jeg beder dig om at betale for at abonnere på mine klummer nu. Modsat før, hvor foredragene betalte festen. Alle medier er betalingsmedier og her hos mig slipper du for flimmerreklamer og betalingsmur. Du kan donere hvad du vil på Mobilepay 27721

Hvis du synes at det er mærkeligt for dig at støtte min journalistik økonomisk, så støt på en anden måde. Køb gerne mine sønners og min fantastiske gin (link her) – det sætter vi også stor pris på og vil kunne leve af: Link til køb af rom og gin, som kan leveres til døren – spar portoen ved køb af 2 flasker. Kan holde sig i årevis. Flaskerne kan også afhentes fra vores lager i Hellerup eller i en af de butikker, som har åbent og som har dem på hylderne – se www.botaniskgin.dk

Du kan også købe nogle af mine bøger her og få dem sendt hjem til dig. Det er der mange, der har gjort. Tak for det!

HER ER MIN POSITIVLISTE – DU KAN LAVE DIN EGEN

Aldrig nogensinde har det i grunden givet mere mening, at være journalist og formidler.

Aldrig nogensinde har det givet mere mening, at være hverdagsaktivist.

Aldrig nogensinde før har jeg modtaget så mange spørgsmål fra læsere. Fordi mange vil høre om lige præcis alt det, jeg altid har skrevet om lige nu, hvor der er krisetid. Det er meget opmuntrende.

Aldrig nogensinde har det givet mere mening af være optimist!

Aldrig nogensinde har været mere motiverende at være klimaaktivist. Og tale om, at vi må skrifte paradigme og gå fra et heftigt globaliseret hypermobilt samfund med et helt vanvittigt forbrug, hvor udenlandsk mad, kinesiske varer og mennesker helt unødvendigt flyves rundt om jordkloden… Det er destruktivt for jorden, men det spreder også virus, der udsletter os… Det går ikke længere. Vi må konvertere til en på alle måder mere bæredygtig livsstil. Det er spændende tider!

Aldrig nogensinde havde jeg troet, at vi på tre uger ville vise så meget samfundssind, så meget solidaritet og så meget forandringsvillighed også i forhold til, hvad det er for et samfund vi vil have på den anden side. Vi har på tre uger på mange måder skabt det samfund vi drømte om – hvor luftforureningen falder, flyene er forbeholdt vigtige rejser, familierne har mere tid sammen, børnene er sammen med deres forældre, vi hjælper andre, vi dyrker haven og vi kun køber ting, vi har brug for: Mad, bøger, kultur, planter, frø til køkkenhaven. Undersøgelser viser, at vi er holdt op med at købe tøj og ting. Og Højskolesangbogen er kommet på bestsellerlisten for første gang nogensinde.

Aldrig nogensinde, har det givet mere mening at have mine egne kanaler og min egen platform, som jeg kunne rykke hurtigt på og genoptage min gamle blog og skrive ud herfra

Aldrig givet mere mening, at have en Instagram-konto. Faktisk! Fordi der er så fin dialog derinde. Og folk hjælper hinanden.

Aldrig i min tid har så mange tilsyneladende været interesserede i naturen og i at dyrke jorden…

Så næste blogindlæg handler selvfølgelig om hvad vi kan lave i haven i påsken… Stay tuned!

Link til de fire tidligere blogindlæg her – du kan altid finde dem øverst på signewenneberg.dk

OM HVERDAGSAKTIVISME I KRISETID – vi har gjort det før, under 2.verdenskrig, da dyrkede vi også…. nr 1

OM AT FORBEREDE SIG PÅ AT BLIVE MEGET SYG – nr 2. 

OM KOMPOST i en krisetid – nr 3

Efter rulleteksterne

Hvis du kun skal læse en artikel i denne uge, hvor du er travl med hjemmearbejde, så lad det være denne… Den er på engelske og den er lang, men den er gennemtænkt og handler om Corona.