Betydningen af gode lærere. Betydningen af at have ro til at lære. Betydningen af at øve sig og bruge 10.000 timer på at blive rigtig god til noget. Berlingske stillede mig nogle spørgsmål om mine tanker til årets studenter i deres interviewserie. Svarene kommer her.

Signe Wenneberg, foredragsholder, forfatter, kulturjournalist. Digital formidler på blog og Instagram. Uddannet retoriker/kulturjournalist og student fra Haslev Gymnasium.

Hvad var det væsentligste, du havde lært, da du blev student?

At jeg har brug for ro på bagsmækken, for at kunne fordybe mig. Forleden dag var jeg tilfældigvis tilbage på mit gamle gymnasium. Jeg elskede tiden på gymnasiet. Vennerne, festerne, parken, de smukke bygninger og endda kantinen. Men jeg ærgrede mig, da jeg var tilbage, virkelig meget over, at jeg ikke var bedre til at finde ro og fordybe mig og lære, da jeg gik på gymnasiet. Men jeg havde været ude for en stor trafikulykke som 17-årig, som fyldte meget i mit hoved, jeg var flyttet hjemmefra som 16-årig, jeg ernærede mig som bartender på et diskotek, serveringspige, pizzabager og rengøringsdame og jeg boede på et teknikumkollegium. Plus: Jeg er ”særligt sensitiv” og har brug for ro. Men jeg havde hovedet fuld af lige dele voksenproblemer og fest, så der var ikke meget tilbage til fordybelse. Og jeg læste alt det forkerte: Bunker af aviser. Masser af romaner. Men jeg læste ikke det, jeg skulle. Så det, jeg især havde lært, da jeg blev student, var, at jeg skulle have gjort mig mere umage med mine fag. Det var en vigtig lære, som jeg kom til at gøre god brug af senere på Universitetet.

Hvad lærte du af dit livs laveste karakter, og hvad fik du den i?

Jeg tror, jeg fik 5 i latin og biologi. Der var også en eksamen, jeg ikke nåede frem til, så fik jeg 0. Jeg husker ikke i hvad. Jeg var sløset. På et eller andet tidspunkt må jeg have givet op. Hvad jeg ikke regnede ud var, at jeg senere ville have glæde af at have lært ALT, hvad der var at lære også i fagene latin og biologi. Jeg måtte senere læse meget op. Det betaler sig med rettidig omhu.

Hvad ville du gerne have vidst om arbejdslivet, da du blev student?

At det er utrolig gavnligt, at få en uddannelse og få lov til at arbejde med noget, man elsker hver eneste dag. Da jeg blev student, handlede det om at tjene til dagen og vejen og have det sjovt i weekenderne. Men arbejdslivet er en stor del af livet. Man tilbringer mere tid med arbejde end man holder fri. Mit held var, at jeg i København – hvor jeg tog nogle supplerende fag, mens jeg var tjener – mødte en dedikeret lærer, som foreslog, at jeg skulle læse retorik. På Universitetet blev jeg den vildeste stræber og endte med at have 12 i gennemsnit på 13-skalaen. Både på retorik og på kulturjournalistik mødte jeg professorer, der troede på mig. Det var livsforandrende. Og jeg skylder de lærere og mine første redaktører på Politiken alt.

Hvad ville du gerne have vidst om livet, da du blev student?

At det nok skulle gå. Jeg burde have haft en seddel i min taske med teksten ”det ender godt”. Jeg var ikke sikker på, at der var nogen vej frem for mig, da jeg blev student. I disse dage skriver jeg på 10 afsnit af min serie om ”Hverdagsaktivistens guide til krisetiden”. En opmuntrende tale til årets studenter, hvoraf min søn er en af dem. Noget af det vigtigste er, at ”intet varer evigt”. Kriser går over. Kærlighed er flygtig. Ungdom går over. Men finder man et godt fag at fordybe sig i, så får man et virkelig dejligt liv med sit fag og sit arbejde.

Hvad er de største misforståelser, vi fortæller hinanden i tiden?

  1. At det er ”at vise samfundssind at svinge dankortet”. Nej, det er klimabelastende.
  2. At der er ligestilling mellem kønnene. Nej, det er der ikke. Hverken i hjemmet, på arbejdet, i ejerforhold, i politik, i bestyrelser og magt over penge, der kan bruges til bæredygtighed eller det modsatte.
  3. At det ikke betyder noget, med al den ”hate” på sociale medier. Ord betyder noget. Det er voksenmobning og det æder sjæle op. Og vi gør ingenting ved det. Nogen påkalder sig endda ret til ytringsfrihed, mens de siger de mest uhyrlige ting – især til kvinder, handicappede, homoseksuelle og farvede.
  4. At det er nødvendigt med alle de kedelige møder på arbejdspladserne.
  5. Og endelig ”at alt er muligt”. Man skal være meget flittig, meget talentfuld og meget ydmyg for at lykkes med det meste.

Foto: Camilla Stephan

Hvad er dit bedste råd til de nye studenter?

Du skal vide, at man ikke når i mål med sine drømme uden at øve sig og bruge mindst 10.000 timer på at gøre sig umage, med det, man drømmer om at drive det til. Man bliver ikke dygtig til at skrive uden at skrive meget og læse meget. Man bliver ikke en god kok uden at lave meget mad. Mit andet råd er hentet fra stoicismen: ”Det handler ikke om dig”. Prøv at bruge din taletid i det her liv på at gøre en forskel. Brug ikke din taletid på negativitet, had eller bare selvcentreret selfiehalløj. Tænk grundigt over det. Hvis du har 100 følgere på Instagram, så brug din taletid til, at tale til de 100 mennesker om noget vigtigt, noget der gør verden bedre, noget positivt. Det kan være små ting som glæden ved sommer i Danmark til større ting, som at dele inspiration til bæredygtig ferie. Jeg taler med unge på Instagram hver dag – jeg har næsten 50.000 følgere – og fra retorikken ved vi, at alt er en ”retorisk situation” og ethvert publikum kan ses som ”eksponenter for forandring”. Vær den forandring som du ønsker at se i verden. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Hvad er det værste råd man kan give?

At gøre ingenting. For ingenting sker, hvis vi ingenting gør. Vi skal altid være noget for andre. Træde til. Vise kærlighed. Vise medfølelse. Være venlige. Være flittige. Lære noget. Lære noget fra os. Ikke gøre ingenting.

********

Denne tekst blev ikke bragt i Berlingske alligevel. Det er min skyld. Jeg er nødt til at passe rigtig godt på min lille virksomhed – som er lammetævet af Corona – og min virksomhed kan ikke tåle, at jeg ikke er meget omhyggelig med at godkende alt, der kan blive clickbait. Jeg fik ikke lov til at godkende af Berlingske. Jeg ville ikke risikere en rubrik, der lever på Internettet for altid. Så når man leder efter en dygtig foredragsholder og bliver mødt med en rubrik, der fortæller at jeg er udygtig og useriøs. Det er den nye digitale virkelighed. Os, der skal op på hesten igen efter Corona, må være meget påpasselige (er min analyse, af denne bemærkelsesværdige retoriske situation). Bemærk, hvis du tænker “ophavsret”. Jeg har skrevet alle ordene overfor, derfor er ophavsretten min og jeg kan sagtens bringe teksten her på min blog. Jeg brugte ganske lang tid på at svare skriftligt på spørgsmålene – derfor bringer jeg dem her.

Facebook kommentarer

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...