Den aften landet lukkede ned gav jeg mig til at skrive denne serie om “Hverdagsaktivistens guide til krisetiden”. Jeg vidste ikke, hvad der ville ske – men jeg havde en stærk fornemmelse af, at vi skulle være forberedte på det værste. Og at den “hverdagsaktivisme”, som jeg har skrevet om og talt om til alle de foredrag, der nu hastigt blev aflyst, kunne bruges til noget fornuftigt. Så jeg gav mig til at skrive. Mens telefonen ringede fra numre jeg ikke kendte med aflysninger, aflysninger, aflysninger. Jeg havde ondt i maven og rystede en smule på hænderne. Jeg drak stærk te og jeg skrev natten igennem i køkkenet i lejligheden i byen. Min mor var allerede bragt i sikkerhed i sommerhuset. Min yngste søn var sendt hjem fra gymnasiet om mandagen efter en terminsprøve, hvor det blev opdaget, at en kammerat havde været på et sted med smitte. Min anden biologistuderende søn sendt hjem fra Universitetet og måtte i hast fryse alle sine laboratorieprøver ned. Vi havde løg nok på altanen til at leve af løgsuppe i dagevis og et fyldt køkkenskab.

Så jeg skrev. Fordi jeg tænkte, at vi måtte komme igennem det her ved at kommunikere med hinanden. Fra hver vores isolation. Det blev til i alt ti kapitler om hverdagsaktivistens guide til krisetiden. Vi har talt om det svære: Hvordan man forebereder sig på sygdom. Vi har talt om det lette: Hvordan man dyrker sin have til et nogenlunde selvforsynende husbehov, ligesom man gjorde under krigen.

I dette sidste kapitel af guiden, skriver jeg til de unge. Alle dem der bliver studenter, alle dem der bliver færdige med et håndværksfag, alle dem, der bliver færdige med en ungdomsuddannelse. Heriblandt min egen søn.

Wulff & Morgenthaler. Bragt med tilladelse.

Men kapitlet er i grunden til alle. Også dem, der ikke er unge. Dem, som ligesom alle andre har været igennem prøvelser dette forår, hvor verden er gået fra pandemi-nedlukninger til protest-gadekampe.

Det her år tegnede godt. Men planerne blev ændret. Det kender alle! Den værste investering, jeg har foretaget i år er min store sorte papirkalender: Den var større end alle forudgående år. For at få plads til alle de noter, om alt. det, den skulle rumme i det travle 2020 (jeg udfasede digital kalender for mange siden). Nu er alt slettet, overstreget, ændret. Præcis som også de unges planer for deres forår, deres studentertid, deres festivalplaner, deres rejseplaner, deres sommer. Slettet. Overstreget. Ændret. 

Her kunne være en betalingsmur. Det er der ikke. Alt kan læses frit. Men du bliver her bedt om at abonnere frivilligt – betal hvad du kan – 10-20-50-100 kroner – eller hvad som helst på mobilepay 21435463. Så jeg kan drive bloggen videre i en krisetid. Del gerne indlæggene, hvis det passer ind.

Forskellen mellem tidligere årgange af studenter og 2020-årgangen stor: Min ældste søn blev fuldkommen ubekymret student i en tid uden epidemier og bekymringer og han tog sig to sabbatår og arbejdede og rygsæk-rejste rundt i verden og sov på lusede hostels i bunker i Østen med mange andre lusebefængte ikke-afsprittede unge og han dykkede ved Australien og brugte masker, som andre havde brugt og han transporterede sig i overfyldte bakteriefyldte tog på 3.klasse og blev med andre ord til nogen, før han blev til noget. Nu er han på sit speciale og har en lillebror, der bliver student. I en helt anden tid.

Hvilke råd skal man give de unge? Det eneste jeg kan sige med fuldkommen sikkerhed er, at det er en god hverdagsaktivistisk ide i krisetider, at være forberedt på det uforudsete og at lære noget så jordnært, som at dyrke mad, sanke mad og lave sin egen mad ud af forhåndenværende råvarer. På den måde kan man være klar, når næste krise rammer:

Lær at lave mad. Lær at dyrke mad. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. 

Hvad ellers? Det eneste vi nu ved med sikkerhed, er at vi intet ved med sikkerhed.

Det eneste vi ved er, at vi skal leve af den mad vi kan hive op ad jorden og vandet i undergrunden og det skal kommende generationer også.

Vi må hellere lære, at dyrke jorden og bruge råvarerne. Det har jeg skrevet meget om i Hverdagsaktivistens guide nr 1 – scroll her på forsiden af bloggen og find den – og læs i bogen “Spis din have – klimakrisen set fra køkkenhaven”.

Vi lever i krisetider. Krisen er her. Krisen bliver her. Og der er flere kriser samtidig. Corona, finans, klima.

Vi må endelig ikke begynde at tro på dem, der mener at vide, at krisen er forbi og hurra og nu skal der flyves oversøisk og ”svinges dankort” og ”sættes gang i forbruget” og tages til store arrangementer. Virus er her stadig. I nye mutationer. Flere mutationer vil blive hjembragt fra udlandet. I skrivende stund opdages nye typer af Corona fra nye dyrearter overført til mennesker. Og i går var den dag, hvor der var flest ny-konstaterede med Corona i verden nogensinde. Det er ikke slut.

Og den økonomiske krise er her.

Og klimakrisen gik ikke væk, bare fordi vi holdt op med at tale om den, da der var en pandemi, der løb med opmærksomheden – så Klimarådets anbefalinger druknede, da de kom ud samme uge som landet blev lukket ned og folk ikke vidste, om de skulle leve af løgsuppe og luftboller i nær fremtid.

I unge, der har været væk fra sidste del af jeres undervisning må nu tage eksaminer i blinde – mens jeres ældre søskende ”blanker den” til eksaminer på Universietet, fordi der ikke har været undervisning.

I unge, som er blevet fyret fra jeres studenterjobs og som ikke var sikret af hjælpepakker i jeres timebetalte stillinger. I unge, I ved godt, at krisen er her, krisen bliver her, krisen bliver voldsom i fremtiden.

Det var ikke det vi havde planlagt for jer, da I blev født omkring år 2000.

I bliver studenter – og I bliver færdige med andre ungdomsuddannelser – i skyggen af store kriser. Restriktioner. Ungdomsarbejdsløshed. Forsamlingsforbud. Afspritning. Nyoptagede Corona-lån på 300 milliarder, som I kommer til at hænge på. Sikke en fest. Vi må få det bedste ud af det. Og lige nu: 

I må forsøge at få den bedste sommer i mands minde på trods.

Indskudt sætning i den forbindelse: Jeg synes, at vi skal aftale, at der er må afkræves kvajebajere til alle dem, der finder på at klage over larmende ungdom på gader, i haver og på strande i år. For hvor skal I ellers være?

I må glemme alle de fester og festivaller, der er aflyst. Klap jer selv på skulderene, fordi I på trods af krise og pengeknaphed har vist så meget solidaritet, at I har beholdt alle jeres 2020-billetter til Roskilde, MIL og de andre festivaler, som har meldt udsolgt i 2021 allerede. Put billetterne i skrivebordsskuffen til bedre tider. Kom væk fra skrivebordet. Kom ud i lyset. Kom væk fra skærme. Kom væk fra Zoom og Teams og Skype.

Kom ud blandt nogle andre unge. I har været i karantæne så længe, at de andre unge også er raske. I kan ses på mange sunde måder. Hold havefester. Lav et bål på stranden i små grupper. Hop i havet flere gange end normalt. Nøgne. Brug sommernatten! Selv om den er anderledes. Så er det her sommeren 2020. Og denne sommer kommer aldrig tilbage.

Mange er kommet med mange forslag til, hvad I skal kaste jer over efter eksamen. Og hvad alle andre skal gøre og huske efter krisen. Mange mener, at I skal læse med det samme – fordi I hverken kan rejse eller arbejde – og der er til det formål skaffet 5000 ekstra studiepladser. Men I gør sikkert ikke, som de gamle foreslår…

Men hvis du søger ind på et studie, så: Tænk over, at det du sørger ind på, skal føre til at du laver noget du elsker otte timer om dagen resten af dit liv.

Hold nogle sabbatår.

Eller vent med at holde sabbatår, til du kan rejse og leve og få et job, som alle dem, der er omkring 30 år, ikke står og vil have her efter Corona-krisen.

Alle de bedste mennesker jeg kender, vidste ikke, hvad de ville være eller hvad de ville læse, da de var 20 år. Jeg havde selv en ide om, at jeg ville være journalist fra Journalisthøjskolen, men endte med at tage fire sabbatår i restaurationsbranchen, inden jeg blev journalist og retorikstuderende. Jeg havde ikke valgt rigtigt, hvis jeg havde skyndt mig. Og de fire år i tjenerforklæde var ikke spildt. Jeg lærte ting. Noget man kan bruge. Jeg lærte at lave mad. Jeg lærte mennesker at kende i en ny by. Jeg lærte at overskue meget store projekter med mange mennesker og meget stress. Det kan man bruge i mange sammenhænge og det kan man ikke lære på Universitetet.

Når alt det er sagt, så tænker jeg alligevel, at det smarteste man kan gøre med sit liv er, at blive lærer

…eller i det mindste blive en, der tænker og kommunikerer, som en lærer. Ja, vær lærer for andre. Lær noget som du kan lære fra dig. Opfør dig som en lærer. For en lærer fokuserer på andre – på formidling af viden – og det bedste man kan blive her i livet, er at være noget for andre. Være en, der inspirerer andre. Så selv, hvis du ikke bliver ”en rigtig lærer”, så vær en lærer – bliv i det mindste vikar – i en periode. Og selv hvis du ikke bliver lærer, vikar eller spejderleder, som også er en slags lærer, så bliv lærer alligevel. Vær lærer for andre i alt hvad du gør. Sæt dig selv i spil. Se på sociale medier. Hvis du tager ordet for at lære noget fra dig – i stedet for at lade det hele handle om DIG – så er du mere interessant at følge/abonnere på/lytte til/blive kæreste med/gå i læsegruppe med. Hav noget at byde på. Vid noget, som andre gerne vil vide. Fortæl det. Undersøg noget og fortæl bagefter. Vær en lærer, også selv om du ikke bliver en rigtig lærer. Hvis du har en tankegang som en lærer, så lærer du fra dig – også på sociale medier – i stedet for at fortælle hvordan det går med et eller andet navlepillende halløj. Og der bedre for verden i krise, at du fortæller noget om noget du ved noget om. Lær fra dig. Gør verden til et bedre sted ved at lære fra dig.

Nu vi er ved det: Som gammel kommunikationsrådgiver har jeg et tip til dig, der nu er ung, og skal til at kommunikere sådan for alvor og skabe dig dit eget ”navn” og skabe dig et ”netværk” som du kan bruge fremover: Undgå at dele for meget personligt, for privat, for nærgående, for nøgent. Det kan være fristende i situationen.

Derfor kommer her et godt råd: Vent. Det er godt at dele. Men det er endnu bedre at dele EFTER man har fået sjælen med på rejsen

…og har fået overblik over, hvad der skete og hvad man egentlig vil dele med andre mennesker.

Noget andet er, at man ikke i situationen tænker over, at Internettet husker alt. Jeg har i min tid fravalgt på papiret meget dygtige unge kommunikationstalenter ud fra deres dømmekraft på sociale medier – hvilket som kommende chef gav mig et fingerpeg om deres retoriske habitus. Jeg har engang – på et medieburau – fravalgt en SoMe-rådgiver, der dagen før ansættelsessamtalen havde lagt et billede ud af sig selv ridende på en elektrisk ko topløs.

Hold på det! Hold på hovedstolen! Hold på det vigtigste!

Vi lever i en tid med sociale medier – derfor ligger det ligefor, at vi deler alt. Mit råd er, at holde det vigtigste privat. Så har du altid et særligt sted, at tage hen, som ingen kender til. Mit råd er: Vis ikke billeder af dig selv afklædt. Vis ikke billeder af dine (kommende små) børn, træf ikke beslutninger på deres vegne. Vis ikke billeder af hvem du er kærester med på sociale medier.

Stol aldrig på nogen vedrørende billeder af dig nøgen. Vær nøgen live.

Vær ikke nøgen på billeder i en digital tidsalder. Hvis du er nøgen på billeder, så gælder den gyldne regel: Aldrig kønsdele og ansigt i samme billede. Mennesker har fået deres liv ødelagt, piger har fået deres liv ødelagt, ved at have de to ting i samme billede. Lad være.

Tilgiv dig selv! Vi har alle sammen begået fejl.

Tilgiv dig selv for det. Vask tavlen ren hver aften. I morgen kommer endnu en dag og så prøver vi at gøre det bedre.

Brug det du har lært af krisen: Det er fedt at arbejde hjemme og arbejde digitalt.

Men det er også fedt, at se mennesker i virkeligheden og være offline.

Nu kommer der noget om kærlighed: Vælg livspartner med stor omhu. Det lyder kedeligt. Men hvem du får børn med er den største beslutning, du kommer til at tage i dit liv. Det er altid at foretrække, at finde en, man ikke ret hurtigt har lyst til at blive skilt fra, det er noget rod for børn og for voksne. Vælg også svigermor med stor omhu – vælg en, der gider hjælpe dig med at passe børn og hunde og som gider at holde med dig mod sit eget afkom en gang i mellem.

Vid, at det er lige meget om du finder kærligheden, når du er ung eller gammel. Man kan faktisk godt finde kærlighed, selv om man er blevet gammel.

Nogle finder lykkeligt sammen med den første de kysser. Det er skønt. Dem, der gør det, skal passe på med senere at blive bedrevidende kærligheds-orakler, bare fordi de lykkes med at holde den første de kyssede ud. Det er held. Og tilfældigheder. Ikke spor andet end held og tilfældigheder. Vær ikke en af dem, der bliver højrøvet over for dem, der ikke har dit held i kærlighed. Forklar dem ikke, at de bare skulle have ladet være med at være så kræsne eller skulle have lade være med at være så vilde. Du havde held. I første hug. Andre finder først den eneste ene, når de er gamle.

Det eneste man skal vide i forbindelse med at finde kærligheden er: 1. Hvis man er i tvivl, er man ikke i tvivl (så skal det ikke være). 2. Stol på din egen mavefornemmelse (den tager ikke fejl). 3. Ægteskabet er ikke noget at stræbe efter som helt ung (Det gjorde jeg, og blev gift som 23-årig).

Nogen skal fortælle unge mennesker det her: Ægteskabet er en social konstruktion. En konstruktion, der i høj grad stadig fastholder kvinder i det, som nogen vil opleve som ”en ulønnet bed-and-breakfast-værtinde-rolle”, som er designet (og det her er baseret på statistik og fuldkommen kolde kendsgerninger) til, at den samboende kvinde laver målbart meget mere husarbejde end den samboende mand og passer mange flere børn i mange flere timer og dage og måneder og år end mænd. Samtidig med, at de skal gå med på samfundets norm om at mænd er ”søde”, hvis de ”hjælper til” (med deres eget husarbejde) eller hvis de er så søde at ”passe børn” (deres egne børn). Kvinder gør det bare uden at det i samfundets øjne er noget særligt. Er du i tvivl om det kan have sin rigtighed, så søg på tallene (Kvinfo og Danmarks Statistik har dem). Og se bare for sjov på eksemplet med, hvor mange forskningsartikler, der er produceret af mænd henholdsvis kvinder under Corona-krisen. Mænd har skrevet kloge ting med lukket dør til arbejdsværelset. Kvinder har passet børnene, taget sig af de gamle, taget opvasken, hjulpet nogen med noget over Zoom og er faldet bevidstløse om på sofaen om aftenen. Når den privilegieblinde mand kom ud fra arbejdsværelset med sin forskning. Ak ja.

Når det er sagt, så er der også sindssygt mange søde mænd og søde unge drenge og de bliver helt sikkert gode at danne par med – mine egne sønner og min bror og mine venner medregnet. Men hav nu alligevel mine ord i baghovedet. Om du er dreng eller pige. Vi skal se at få gennemført den der ligestilling i praksis fordi uligestilling er uværdig, hvis man nu antager, at begge køn er lige kloge og har lige stort potentiale.

Det vigtigste, du skal vide om livet og arbejdslivet: Vær rar. Vær hjælpsom. Vær imødekommende

Vær en af dem, du gerne vil være ven med. Vær ikke en af de andre.

En lærdom man tager med sig fra skoletiden er, at der altid er nogen, der er 1. ubehagelige. 2. af en eller anden selvopfundet grund bare ikke kan lide dig og som vil dig til livs. De typer findes. Min erfaring er, at det er en ud af ti. Det ændrer sig ikke senere. Hvis man flytter ind i en opgang vil der være en ud af ti, der er forfærdelig, en der forsøger at ødelægge det for alle andre, en der er sur for en sikkerheds skyld. Hvis man flytter ind på en vej, vil der være en ondskabsfuld tosse, som vil dig til livs. Hvis du kommer ind på en arbejdsplads, vil der være en modbydelig type, der dolker dig i ryggen ude i kopirummet. En ud af ti. Det er bare sådan det er.

Lær at lokalisere idioterne. Og vær en af de venlige, flinke, hjælpsomme typer selv. Verden har brug for modvægten. Vær en af de ni

Vid dog også, at dem, der er modbydelige overfor andre – om det er i klassen, i opgangen, i grundejerforeningen, på arbejdspladsen, i kommentarspor, de er modbydelige, fordi de ikke ved bedre. Fordi nogen har været modbydelige mod dem engang for længe siden. Eller fordi de mangler kærlighed. Giv dem et kram. Tilgiv de modbydelige typer og lad dem ikke fylde for meget i dit liv. Man kan ikke ændre andre mennesker. Det kan de kun selv.

På arbejdspladsen og i parforholdet: Man kan ikke ændre andre mennesker. Det kan de kun selv.

Vær meget venlig og meget overbærende og meget hjælpsom overfor dine søskende. Der kommer en dag, hvor du vil finde ud af, at de er livets største gave og de eneste mennesker, der kommer til at være dine virkelige livsvidner. Det er vigtigt. Pas godt på relationen til dine søskende.

Vær meget, meget sød og overbærende over for alle enlige forældre. Dine venners forældre. Dine egne enlige forældre. Enlige forældre kæmper dobbelt så hårdt og har dobbelt så mange udgifter og dømmes dobbelt så hårdt som alle andre på skoler, i nabolag og i samfundet som helhed. Og de har også kæmpet dobbelt så hårdt som ALLE andre under Corona, med børn hjemme og arbejde og ingen at flekse med. Og deres økonomi er dobbelt så presset (hvis de ikke er så heldige, at de er på fuld løn under Corona). Vær flink ved enlige forældre. Mange er det ikke. Og det er en diskrimination, der aldrig tales om. Bemærk dig dette videre i livet.

Vær ikke en af dem, der forsvinder, når nogen bliver syge eller nogen dør. Vær ikke en af dem, der siger “du kan jo bare ringe”. Det allervigtigste i verden er “small acts of kindness” – hvor småt det end er, så gør en lille venlig handling. Saml skrald op, der ikke er dit. Hold tilbage i trafikken. Send en sød sms.

Prioriter søvn (se blogindlæg om søvn her på bloggen). Hvis du kan sove er du heldig. Sørg for at få sovet nok. Det her er vigtigt. Det gider man ikke høre på, når man er ung og sover godt. Men tag det med dig. Mærk dig mine ord. Søvn er meget, meget vigtigt for at få et godt liv.

Slå notifikationer fra på din telefon en gang for alle og slå dem aldrig til igen

Bemærk, at Rigshospitalet har meldt ud, at der er 90 procent færre for tidligt fødte børn dette forår på grund af lockdown. Måske er dette den vigtigste læring, der er kommet ud af dette forår: Nye mennesker kan ikke lide den måde, vi havde indrettet os på i den gamle verden og kunne ikke tåle al den stress, der var i vores før-Corona-samfund. Vi må ikke gå tilbage. Vi må virkelig ikke gå tilbage til den tid, hvor små børn blev født alt for tidligt fordi vores samfund var sygt stresset. Der var gode ting at sige om at vi blev *domesticeret.

Nu vi er ved fertilitet. Når man er ung er det nemt for mange, at få børn. Senere bliver det sværere for mange. I den forbindelse: Det er ingen katastrofe at få børn, mens man læser. Det er faktisk meget rart, så slipper man for at tage sig selv alt for alvorligt. Hvis muligheden viser sig, så begynd at få børn når du er i 20erne. Vent ikke for længe.

Vær meget kritisk overfor prævention til kvinder. Det har altid været højstatus at forske i mænds potens – og lavstatus at forske i smarte måder kvinder kan undgå uønsket graviditet. Derfor lever unge kvinder i den højfertile alder stadig med fortidslevn som P-piller som præventionsform (de blev frigivet på det danske marked i 1966). Pillerne var gode til at frigøre unge menneskers bedstemødre i 1960erne og 1970erne og give dem adgang til sex. Men nu ved vi bedre. Vi ved at pillerne går ud over så fine ting som: Humøret, sexlysten og koncentrationsevnen.

Lad være med at trække over på dit dankort eller sætte dig i gæld for forbrug

Det er det dummeste man kan gøre. Lyst til forbrug er skabt af en kapitalistisk mafia, der er gået i ledtog med regeringer og reklamebrancher, for at få dig til at tro, at du bliver lykkeligere af at ”holde gang i hjulene” og ”svinge dankortet” og sætte dig i gæld, for at få en ny taske, en ny garderobe, en ny computer. I virkeligheden gør det dig ulykkelig. Fordi det er en ulykke, at stå i gæld. Fordi det betyder, at man får taget sin frihed fra sig. Og frihed er det fineste man som menneske kan besidde. Samtidig kan man være ulykkelig over, at man nu både er gældsat og har været med til at forstærke klimakrisen ved at købe et eller andet kommercielt bras.

Lad være med at købe bras du ikke har brug for – for penge du ikke har – for at imponere venner, som du i grunden ikke gider

Køb bøger! Hvad du end gør, så køb bøger. Ej dine egne bøger. Lyt til bøger. Læs på skærm. Men nyd også glæden ved bøger på papir. Køb gerne bøger brugt. Tag dem ud af gratis-bogskabe. Find dem til storskrald. Ej dine egne bøger. Læs!

Mette Frederiksen i afslutningsdebatten i Folketinget 22.juni 2020

Dyrk noget motion. Også selv om du ikke gider motionere

Det kan godt være, at det er kedeligt. Men så gå med en podcast i ørene, det er også motion. Eller tag cyklen. Og trappen. Som ung har man ikke problemer med ryggen. Det får man senere. Og så er det godt, at have lært, at have fokus på ”core” og kunne nogle gode øvelser.

Mediter. Også selv om du ikke gider meditere. Kig ud i luften. Gå en tur. Tag ud og fisk. Gå på jagt uden at skyde noget. Hiv ukrudt op af en have. Det er også meditation. Hjernen har brug for ro ind i mellem. Det ved jeg med sikkerhed.

Praktiser taknemmelighed. Det bliver en vane. Du kan lige så godt starte tidligt, så du får et langt liv med et positivt livssyn.

Kom hviledagen ihu. I gamle dage var søndag vores hviledag. Nu her efter Corona er dagene udviskede og vi arbejder alle dage. Det er en god ide, at tænke lidt over, om vi ikke skal genindføre en ugentlig hvile-hovedet-dag, hvor vi slukker alle skærme og lægger os på en græspæne og kigger op i himlen med en kæreste eller en god bog eller begge dele.

Fortsæt den gode vane fra Corona-tiden: Vask hænder, sprit hænder. Man kan undgå virkelig mange forkølelser, influenzaer, svamp, fnat, lus, skavanker og utilpasheder, hvis man ikke deler alle de bakterier, der er på hænder.

Plant træer. Det har også noget med tid at gøre. Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre ved klimakrisen og gerne vil gøre et eller andet, så plant træer. Jo yngre du er, når du planter, jo bedre. For når du så bliver gammel, kan du se, det du har plantet og måle din succes i høje træer, der er gode for atmosfæren (CO2-balancen). Det vil give dig en følelse af succes, af at have gjort en målbar forskel i det her liv.

Vær en god gæst. Hvis du ikke ved, hvad det vil sige, at være en god gæst, så spørg nogen, der ved det. For eksempel ældre gæstfri mennesker.

Besøg nogen! Vi står foran en sommer med aflyste rejser. Hvor det eneste vi kan foretage os af morskab, er at besøge nogen rundt omkring. Jeg er vokset op i et stort krævende hus på landet. Når der kom gæster om sommeren, så vidste vi, at det betød mere arbejde, mere madlavning, mere husarbejde, mere køkkenhavearbejde. Jo mere gæsterne hyggede sig, jo længere blev de, og jo mere trætte blev vi, der var værter for gæsterne. Tilbyd at hjælpe. Eller endnu bedre: Brug øjnene og se, at der er noget, der skal gøres. Fej køkkengulvet, grav kartoflerne op, tag ud af bordet, tøm opvaskemaskinen, læg rent sengetøj på nogle senge, slå en græsplæne, fyld brændekurven op, tag skraldespanden ud – også den fra badeværelset. Gør dig nyttig. Så er der større sandsynlighed for, at ud bliver inviteret igen eller får lov til at blive hængende. Og alle hygger sig – fremfor, at det kun er de tilrejsende, der hygger sig. Det her er et af de bedste råd, jeg kan give dig, det vil åbne så mange døre for dig resten af dit liv at du bliver kendt for at være ”en god gæst”.

Gør dig umage med at være godt selskab. Det er 100 gange vigtigere at lære at være godt selskab end at tage en lang uddannelse

Tag skoene af, når du er hjemme hos folk – især hjemme hos dem, der har små børn, som kravler på gulve. Det er ekstremt ulækkert, at de skal kravle rundt i partikler af tis, som vi ved fra undersøgelser af den slags, sidder fast på sko, der har gået på gaden. Tag bare altid skoene af uden at spørge, sådan at værten skal være en kedelig Japan-type, der beder om, at du tager skoene af.

Smid badevægten ud. Køb ikke ind når du er sulten. Spis aldrig efter at du er blevet mæt. Spis sammen med andre. Spis på små tallerkener. Levn gerne. Det er ikke uhøfligt, det er fornuftigt og det er nøglen til at undgå overvægt og slankekur.

Spis rigtig mad. Spis mest grønt

Spis ikke alt for meget af det ”supermarkedsmad”, der står midt inde i et supermarked (frost, dåser, mel, gryn, langtidsholdbart bras og færdigmad blandet af ingredienser fra mange forskellige kontinenter med en holdbarhed på flere år). Spis det friske, der kan købes ude i siderne af supermarkedet – eller på et rigtigt marked – det er frisk mad, og du skal have frisk mad ind i din krop og ind i de kroppe, du har ansvar for at give mad (venner, børn, kærester). Spis og drik ikke sødestoffer.

Spis ikke slik, der er lavet af kemikalier (læs på pakken). Spis ikke slik fra bland-selv, man har fundet vira og fæces-bakterier i den slags slikblandinger og det er super ulækkert og det var derfor, de anordninger blev nedlukket under epidemien (yak!). Spis ordentlig slik, hvis du skal spise noget lækkert. God lakrids. God chokolade. Gode figenkugler. Nødder. Mandler. Lidt men godt.

Tag trapper i stedet for elevator. Tag cykel i stedet for bil. Gå tur hver dag.

Begynd aldrig ryge.

Here we go again: Interesser dig for jorden! Det er den, der skal brødføde dig og dine børn og dine efterkommere

Der er ikke noget mere vigtigt at interessere sig for end jorden. Lær dyrke mad. Lær at passe på jorden. Lær at passe på grundvandet og insekterne og biodiversiteten.

Lær at lave mad. Lad være med at tro, at det her er et husmorfif i den bløde ende

At lære at lave mad er den vildeste empowerment for unge mænd og unge kvinder. Hvis du kan lave mad, dyrke mad og lave mad ud af rester, så kan du klare dig bedre, når næste krise rammer. Du kan overkomme finanskriser, klimakriser og coronakriser meget bedre – og som meget mere uafhængig – hvis du kan koge mad ud af tørre ting i køkkenskabe og ud af noget, du kan dyrke på en nedlagt parkeringsplads. Lær det. Det er frisættende.

Vær kritisk. Stil spørgsmål til det bestående. Du er ung, du skal være kritisk.

Vær med til at kæmpe for, at de nuværende vilkår for skoleelever og elever på ungdomsuddannelser bevares. Det har jo aldrig været bedre! Små klasser. Mange lærere. Udendørs undervisning når vejret tillader det. Meget rengøring på toiletter. I årevis – I hele jeres skoletid – er vilkår for elever blevet forringet. Mindre plads. Mere indendørs. Flere i klasserne. Mindre rengøring. Ulækre toiletter. Mere sygdom blandt elever. Mere larm. Mere hovedpine. Flere maveproblemer og mere forstoppelse. Mere stress. Mere angst. Flere diagnoser. Nu er der gladere elever og gladere medarbejdere, bedre trivsel, mindre sygdom.

Brug taletiden fornuftigt. Brug hver eneste taleboble du har fornuftigt og brug den på et (implicit) budskab. Brug taletiden. Brug taletiden. Brug taletiden. I det her liv. Det er så vigtigt. Og livet er kort.

Bliv publicist, selv om du ikke er publicist. Alle er publicister i vores digitale tidsalder. Alle, der har en profil på et socialt medie og alle der har en telefon, kan udkomme. Publicer noget af betydning. Vær ikke tavs. Har du 50 følgere, så har du et publikum, der kan betragtes som ”mediators of change”. Nogen, der kan hjælpe dig med at skabe den forandring du ønsker at se i verden.

Bliv aktivist! Vær aktivist selv om du ikke er aktivist. Bliv hverdagsaktivist. Stil spørgsmål. Gør dig nyttig. Kæmp for de sager du tror på. Ingen er for lille og for ubetydelig, til at kæmpe for det hun tror på. Det er Greta Thunberg et eksempel på. Det er Burhønen Maggie fra Burhønsenes Befrielsesfront et eksempel på. Det er Black Lives Matter et eksempel på. Kæmp aktivistisk. Gå på gaden. Vi er gået fra pandemi til protest! Skriv på sociale medier. Det er det mest powerfulde, der er sket i min tid som journalist og retoriker – altså ment som EMPOWERING – at alle aktivister kan vinde tilslutning og nå andre via Internettet. Brug det. Film noget der sker. Læg det ud. Skriv om det du oplever. Vær en græsrod. Ændr den verden, som du overtager. Gør modstand!

Vær dig selv! Det her råd skal med takket være studenterne fra Gladsaxe Gymnasium, som ikke måtte komme til eksamen i deres valgfag retorik, men som måtte fik mig til alternativ eksamination og peptalk forleden dag. De understegede vigtigheden af endelig at få lov til at blive fri. Være sig selv. At have modet til at være sig selv. Det er vigtigt.

Fra seneste indlæg her på bloggen.

Lad ikke andre fortælle dig, hvad du skal være eller hvad du skal gøre. 

Dan dine egne meninger om alting. Det vigtigste er, at du ”arbejder hårdt og er rar ved andre mennesker” som der altid har stået på en seddel over mit skrivebord. Gør dig umage med alting, så kan det ikke gå galt – gør dig umage med din mad, din krop, dine relationer. Gør dig umage med at være taknemmelig og med at tilgive. Ikke mindst dig selv! Vær en af de ni flinke ud af ti. Altid. Vær en af de flinke. Resten finder du ud af. Selv.

****

Ønsker du at læse alle de tidligere indlæg om “Hverdagsaktivistens guide…” så læs her på bloggen, scoll ned. De ligger i nummerorden.

OBS: Der er ikke betalingsmur på mine tekster – og der er heller ikke annoncer – og noget der står og blinker ude i siden, som på andre medier. Men der er (modsat i gode tider, hvor jeg hiver lønnen hjem på foredragene) en venlig opfordring til at betale for at læse med. Et frivilligt støtte-abonnement, hvis du har muligheden og stadig har løn. På forhånd tak: Mobilepay 21435463 

Du kan også støtte min uafhængige journalistik på andre måder. Køb en af mine bøger – se øverst her på siden under bøger, de kan blive sendt til dig med Post Nord  eller de kan afhentes uden porto.

Du kan også støtte mine sønner og mig ved at købe vores rom og gin. Se mere om den på www.instagram.com/botaniskgin – og her www.botaniskgin.dk – du kan få sendt to flasker og spare porto. De sendes fra Køge. Vi sælger dem også når markeder genåbner og direkte fra lager i Hellerup/Tisvilde. Se i øvrigt forhandlerlisten på hjemmesiden.

God sommer! 

Facebook kommentarer

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed. New posts will not be retrieved.

There may be an issue with the Instagram access token that you are using. Your server might also be unable to connect to Instagram at this time.

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

There may be an issue with the Instagram access token that you are using. Your server might also be unable to connect to Instagram at this time.

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Click here to troubleshoot

Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er forfatter og foredragsholder - samt uafhængig journalist. Udkommer på egne platforme. Er især at finde på Instagram - her på bloggen - og på Facebook-siden. Følg med hvis du interesserer dig for hverdagsaktivisme, dyrevelfærd, bæredygtighed, ressourcer, hus og have, mad og madspild.

Pin It on Pinterest

Tak fordi du deler...