Det værste man kan sige til en søvnløs er, at det kunne være en rigtig god ide, at tage en lille lur. Måske en eftermiddagslur. Eller prøv at gå tidligt i seng og se at få sovet.
Det er provokerende. Og frustrerende. Og den søvnløse får den tanke, at nogen ikke hører efter. For hvis man ikke kan sove, så betyder det, at man ikke kan sove. Man kan ikke sove lur. Man kan ikke få sovet ud. Man kan ikke sove.
Det er som hvis nogen fandt på at spørge en type med total udlængsel – i Corona-karantæne i en lukket storby – om de egentlig ikke vil med ud at danse og feste og have det sjovt. De kan jo ikke lade sig gøre! Det er jo netop det, der er problemet.
Håbløst søvnløs. Men endelig fandt jeg ud af at sove
Men jeg ved, at man kan komme til at sove godt, selv om man er en ”lost case”. Derfor har jeg har meget længe villet skrive noget lidt længere om søvn. Vigtigheden af god søvn. Vigtigheden af at prioritere søvn. Og om, hvor svært det er at få sovet. Jeg har overskuddet til at skrive det nu, fordi jeg endelig sover. Efter 15-20 år med omsiggribende søvnløshed.
Derfor sagde jeg straks ja, da min samarbejdspartner på forskellige små historier (se fx natbukseopslag!) her i foråret – Juna – foreslog, at jeg skrev lidt om søvn, i anledning af, at de har fokus på #sovgodt.
Det giver mening – også fordi nogle af jer læsere har spurgt om søvn – i forbindelse med sengetøj og nattøj og hvad med sved og overgangsalder og varme og kulde og soveværelsesindretning og så videre.
Lad os tage det fra en ende af. Søvn. Jeg er ikke sikker på, at der har været et mere håbløst søvnløshedstilfælde end mig i Danmark. Jeg er i hvert fald engang – af en af Danmarks førende søvnforskere, en overlæge på søvnklinik – blevet kaldt ”et af de mest håbløse tilfælde indenfor søvnløshed”. Den tog jeg så med mig hjem fra Glostrup Hospital og tænkte lidt over om natten, når jeg alligevel ikke kunne sove. Søvnklinikken var sidste station i jagten på at få hjælp til at kunne sove for mig. Jeg havde inden da prøvet alt. Jeg havde været til massage, Body SDS, hypnotisør, zoneterapi, akupunktør, svensk hestehealer (!), åndeuddriver (der mente, at min søvnløshed skyldtes et gammelt spøgelse i mit soveværelse). Intet hjalp. Heller ikke Søvnklinikken.
Søvnløsheden sætter ind
Enhver søvnløs har sin egen historie, om hvornår den frygtelige tilstand satte ind. Ikke alle er så heldige, at de også, som jeg, kan fortælle hvornår det sluttede.
For mig begyndte det med, at jeg havde en baby, der skreg meget og kun sov 40 minutter ad gangen også om natten. Jeg opgav til sidst at sove, selv hvis barnet faldt hen, jeg ventede bare på, at han vågnede igen og kunne sætte uret efter, at det ville ske. Det kunne ikke betale sig at lægge sig til at sove. Senere, da drengen voksede lidt til, sov han bedre og jeg sov også lidt mere og var langsomt ved at få styr på uroen i kroppen, der kommer efter en periode med søvnløshed.
Men ak. Da drengen var to år fik han type 1 diabetes og jeg skulle op om natten og tage blodprøver med nåle i små fingre og eventuelt injicere insulin i et lille lår midt om natten. Nogle gange hver time. Så bliver man en ret vågen natsygeplejerske, fordi man er nødt til at agere korrekt, for at passe på et lille liv. Og derefter kan man ikke bare sådan lige sove. Så jeg sov ikke. I mange år. Det blev langt værre, da jeg blev eneforsørger for to små børn. Jeg følte ansvaret tynge. Især om natten. Hvad hvis nu jeg ikke tjente penge nok til terminerne? Det kunne give mig ret meget stress om natten. Så det med sygdommen var ikke den eneste grund til min søvnløshed. Det var bare igangsætteren. Sådan vil det være for de fleste. Man kan måske huske, at søvnløsheden blev trigget af en særlig episode, men hvad der fastholder den søvnløse tid, er sværere at få styr på. Jeg mener, at jeg har fundet svaret nu.
Vigtigheden af naturlig søvn
En veninde har taget et par glas rødvin mod søvnløshed i en del år og vil ikke anbefale det. En anden veninde har taget stærke Melatonin-piller købt i USA eller Grækenland mod søvnløshed. De har aldrig virket på mig, men mange tager dem på flyveture. Andre forsøger at tæske sig selv igennem med hård motion for at sove.
Jeg tog engang piller. Jeg led af en form for sovestress. Det kan du måske genkende? Hver aften var ”farlig” fordi jeg rykkede tættere på ”problemet”, som var søvnløsheden. Jeg var derfor i et par perioder afhængig af at tage indslumringspiller. Især da jeg havde mit sidste faste job, hvor jeg virkelig gerne ville lykkes og være dygtig. Jeg vidste, at jeg skulle sove. Pillerne hjalp på det med at frygte aftenen og natten, fordi jeg havde besluttet, at tage en pille. Så var eftermiddagene og aftenerne mere rolige. Pillen ventede. Roen ventede. Men det var som at tisse i bukserne. Meget lune til at starte med. Meget irriterende senere. På et tidspunkt tog jeg en halv indslumringspille hver aften i otte måneder i træk. Man bliver afhængig af at tage den slags piller og der er ikke noget godt at sige om dem, så hold dig endelig fra dem. Med en halv pille kunne jeg falde i søvn i 3-4 timer. Jeg var ikke mere bedøvet end jeg kunne høre mine børn, og stå op hvis der var noget, men jeg sov dog lidt. En underlig søvn uden drømme, en søvn, man ikke blev spor udhvilet af. Man var bare væk en tid.
Efter de otte måneder med sovepiller besluttede jeg, at det skulle være løgn. Og tog en kold tyrker. Mange nætter helt uden søvn. Tre uger kan jeg huske. Man er en underlig zombie. Man bliver dårlig til at huske. Man bliver dårlig til at køre bil. Man bliver ikke sløv – som man skulle tro – men underligt ”hyper”. Man er den sidste mand på broen, på et skib i en storm, og man har adrenalin susende rundt i kroppen. Det er svært at få kroppen til at finde balancen og roen igen.
Man kan slutte fred med søvnløsheden
En af de vigtigste erkendelser, jeg nåede frem til om natten, når jeg ikke kunne sove, var, at holde op med at frygte søvnløsheden. Holde op med at fodre frygt med frygt for ikke at kunne sove. Det var et vendepunkt for mig.
Da jeg var ung og søvnløs talte jeg hvor få timer, jeg havde fået, og tænkte over, hvor lidt jeg havde sovet i løbet af dagen. Som barn og ung havde jeg sovet som en sten og haft et enormt søvnbehov – så det var ukendt land for mig, at leve i de søvnløses verden. Jeg brugte min tid forkert kan jeg se nu. Man skal aldrig dvæle ved det, man ”ikke fik” – men i stedet koncentrere sig om ”det der er”.
Senere fandt jeg ud af, at jeg ville angribe søvnløsheden som en Pippi, der ikke er bange for noget: Så jeg sagde, kom bare an, søvnløshed, så kigger vi lidt på dig, vender og drejer dig, udnytter tiden, trækker vejret helt ned i maven, læser måske lidt i en kedelig bog (jeg kom igennem min eks-mands kedelige bøger fra Handelshøjskolen på den måde) og går måske lidt rundt hver anden time, prøver måske en anden seng.
Det eneste, jeg ikke ville, var at give søvnløsheden angstfyldt opmærksomhed. Den skulle ikke få lov til at få ram på mig. Så jeg genkaldte mig i stedet systematisk alle de ting, jeg havde klaret, med succes, uden at sove. Undervise på universitetet. Holde kursus. Holde foredrag. Holde børnefødselsdag. Jeg gav mig til at samle på eksempler på noget, jeg havde gjort godt og fået ros for, selv om jeg havde været søvnløs natten inden, og når søvnløsheden ville have ram på mig, så sagde jeg: ”Jeg er ligeglad, jeg har klaret det og det og det, så jeg kan også klare i morgen uden søvn, bare kom an”. Det hjalp. Virkelig meget.
Gør plads til søvn
Jeg indledte med at nævne det værste man kan sige til en søvnløs: ”Tag en lur!”. Det næst-værste er alle de kloge hoveder, der selv sover fortrinligt, men som alligevel giver gode råd om sovevaner og soveværelsesindretning. Jeg skal derfor nok træde varsomt nu. Jeg fortæller dig IKKE, at du kommer til at sove som en sten resten af dit liv, hvis du vælger det rigtige sengetøj og holder op med at drikke kaffe om aftenen.
Men der er alligevel nogle gode vaner, som jeg vil driste mig til at minde om. Fordi de har hjulpet mig.
mit gamle soveværelse
Ingen lys fra dimser i soveværelset
Jeg ved med sikkerhed, at der ikke bør være skærme i soveværelset. Selv et vækkeur med grøn digital skrift og klik klik er udelukket. Selv et dvalelys fra et tv går ikke an. Alt elektronisk skal ud. Fjernsyn. Computere. Vækkeure. Når det sagt, så finder jeg det utroligt beroligende at se ufarlige apps på min telefon lige inden sovning. Min yndlings-sove-app er Lauritz.com, jeg falder næsten i søvn, mens jeg kigger på genbrug af møbler og smykker, jeg ikke skal have.
Drengesenge i lejligheden, som vi bor i nu
Flyt seng
Min barndomsveninde, der også lider af søvnløshed og som bor i et større hus i USA, har held med at gå ind i et andet værelse, i en anden seng, i løbet af natten og sove videre der. Det har jeg også forsøgt. Jeg går fra min seng i soveværelset og ind i en drengeseng et sted. Eller på sofaen i sommerhuset. Eller op på hemsen. Eller over i annekset, hvor min gode gamle seng fra det gamle hus står. Men jeg sover helst i min egen seng. I sommerhuset er det en hård futonseng. Hjemme er det en bedre seng, der har godt sengegærde, så man kan ligge og kigge ud af altandørene fra sengen.
Det er en lille smule tabu, at nævne, at dem, som nogen søvnløse deler seng med, kan være dem, der holder dem vågne. Fordi de snorker. Eller sveder. Eller er urolige. Eller står op mange gange. Jeg har ikke haft det uheld, at andre var skyld i min søvnløshed, men er det tilfældet, så kan man overveje at have to soveværelser og så gå til og fra. At få sovet om natten bør der ikke tages let på.
Selvforkælelse i soveværelset
Jeg har fundet ud af, hvor stor værdi der er i, at soveværelset er et rart sted. Mange enlige forældre vælger at sove på en sovesofa i stuen – 10 point til dem for at opgive egne behov, for at børnene kan få egne værelser – men at have sit eget sted at sove, er virkelig at foretrække. Et sted, der kun er til søvn, sex og sengelæsning. Et dejligt soveværelse, der hvor der er luftet ud. Hvor dynerne er friske og luftede (helst tidlig morgen eller sen aften af hensyn til pollen). Hvor der er tykke mørke gardiner, der holder lys ude – også månelys, især ved fuldmåne. Og hvor der er absolut ro. Alle, der lider af søvnløshed kan beskrive nattens lyde meget nøje. Naboerne, der tramper. Trafikken, der sætter i gang på gaden. Køleskabet, der summer. På hotelværelser hiver jeg køleskabet ud af stikket og bruger ørepropper og sovebriller. Stadigvæk.
Annekset denne sommer. Med bæk-og-bølge og hørsengetøj fra Juna
Pæn buket på natbordet
At være søvnløs er nok også, at være særligt sensitiv. Man hører mere end andre. Man værdsætter ro mere end andre. Man bruger mere tid på at spekulere over småting end andre. Derfor skal soveværelset være roligt og rart og fyldt med selvforkælelse. Sørg for at der ligger gode bøger fremme. Lad der være rolige farver i soveværelset (det betyder også farvel til sønnernes fodboldsengetøj, den orange endevæg og rod). Sæt en pæn buket på natbordet. Anerkend, at det at sove, er noget sanseligt og omgiv dig med noget, i soveværelset, som taler roligt til sanserne. Invester i en god dyne (alle mine er købt på udsalg) og en god hovedpude. Sørg for at have en god seng. Og noget rigtig rart nattøj (hvis man som jeg er sådan en der fryser) og noget rigtig rart sengetøj. Hvis du er i overgangsalderen – som en læser skrev til mig, efter jeg havde postet noget om sengetøj på Instagram – så vælg ”bæk-og-bølge”-sengetøj, som er køligere.
Undgå det, der giver potentielt giver uro
Det her er et underligt råd. Men det har hjulpet mig at sætte restriktioner op for mig selv vedrørende potentielt svære ting. Jeg må ikke gå på netbank efter kl.16.00 – det overholder jeg stadig og sådan ender jeg ikke med at ligge og spekulere på økonomi hele natten. Jeg må ikke gå på Facebook fra min telefon og aldrig om aftenen. Jeg må ikke drikke te efter kl.17.00 – noget, der er meget svært at overholde, men jeg forsøger. Andre drikker kaffe og kan med fordel undgå kaffe efter kl. 17.00.
Soveværelset i lejligheden i Kronprinsessegade, hvor vi boede i 2016. Emil var med!
Sådan kom jeg til at sove igen
Der er ingen som helst nem vej til at komme til at sove igen, hvis man har været alvorligt søvnløs. Men det kan lykkes. Jeg sover nu som en sten. Helst otte timer hver nat.
Mit bedste råd, til dig, der måske engang i mellem sover dårligt, er, at du skal tage det meget alvorligt. En nat er ingen nat. To nætter er for meget. Tre nætter er et problem. Søvn skal prioriteres. Gå tidligt hjem fra fest, hvis du er på vej mod sovestress. Prioriter din søvn og din sovetid over alt andet, hvis du er i en dårlig periode. Hvis man først har et par måneders søvnløshed bag sig, bliver det sværere og sværere at bryde cirklen. Kroppen vænner sig til en dårlig vane. Har man mange års søvnløshed bag sig er det næsten umuligt at bryde. Men kroppen har brug for søvnen. Den skal prioriteres.
Et lille eftermiddagshvil med en bog hjælper også på at drosle ned.
Kroppen er klog
Læg mærke til, at jeg kalder det ”sovestress”. Jeg sagde til søvnforskerne, at jeg var bombesikker på, at jeg havde en ”fysisk ubalance” i kroppen, at det bestemt ikke var ”stress”. Men jeg ved nu, at min krop forsøgte at fortælle mig noget. Om livsomlægning. Og mit bedste råd, til dig, der har en krop, som vækker dig om natten eller ringer på en indre ringeklokke, er, at åbne og høre, hvad det er din kloge krop gerne vil fortælle dig. Kroppen ved alt. Kroppen husker. Kroppen er klog. Og en krop, som vores kloge hoved stresser i løbet af dagen, gør modstand om natten og siger: Der er noget galt. Med det private liv eller med arbejdslivet eller familielivet eller med noget sygdom eller noget økonomi… Og kroppen foreslår, at vi gør noget ved det, og giver os tiden til at tænke over det, ved at holde os vågne om natten.
Se. Der er ingen nem vej ud af søvnløshed. Men hvor er det dog dejligt at sove, når man endelig har fået fred til at gøre det. Sov godt!
OBS. Hvis du har læst med så langt, så kommer her en RABATKODE i præmie. Du kan få 20 procent på økologisk, dansk sengetøj fra Juna på www.juna.dk ved at bruge denne kode. Rabatkoden gæler til hele webshoppen til og med søndag d. 14. juni. Tast dette ind:
Koden er: JUN-KEXE4C
