En giftig jordbærsæson

Måske havde du glædet dig til jordbærsæsonen? Muligvis har du glædet dig for tidligt.

For nye tal fra Danwatch – baseret på aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontroller – viser, at der blev fundet pesticider i 21 ud af 47 undersøgte jordbærprøver. Det svarer til næsten 45 procent af prøverne. I de forurenede prøver fandt man mellem tre og ni forskellige pesticider. Velbekomme!

Samtidig viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening, at pesticidrester blev fundet i 86 procent af de danske + konventionelt dyrkede jordbær. For importerede jordbær var tallet 97 procent.

Det vil sige, at du kan være næsten helt sikker på, at spise gift, når du køber udenlandske jordbær i supermarkedet – 97 procent tester positivt for gift

De danske jordbær – de konventionelle – er altså en af de afgrøder, hvor der alt for ofte findes rester af sprøjtemidler.

Problemet med at indtage “rester af sprøjtemidler” er som bekendt, at det er giftigt (!). Det skader vores fertilitet, giver nerveskader, skader vores immunforsvar, skader vores tarmflora og det er kræftfremkaldende.

Danmark er det land i Europa med de fleste kræfttilfælde. Og det er “skægt nok” også det land, som gennem 30 år har fået nogle meget “spændende” kompensationer fra EU-forbud af giftstoffer til fødevareproduktion via Miljøstyrelsen. Det har jeg skrevet om her. Hvor jeg også fortæller om at jeg selv er en af dem, der blev ramt.

Lovlig gift

De nye uappetitlige fund af pesticidrester i jordbær betyder ikke nødvendigvis, at jordbærrene overskrider lovlige grænseværdier. Men det betyder, at pesticider nu er blevet en fast del af vores før så elskede sunde sommer-jordbær.

Nu melder spørgsmålet sig derfor: Hvordan filan får vi fingre i ikke giftige jordbær?

Svaret burde være enkelt: Køb økologisk. Men hvor finder vi de økologiske bær?

Madørken

Jeg ved ikke med dig, men jeg har endnu ikke fundet øko-jordbær. Det betyder, at jeg har endnu ikke spist jordbær i år. Og at jeg overvejer at anlægge et jordbærbed, selv om det fylder godt op i en lille villahave. Men alle har ikke have og kan tænke i selvforsyning.

Det skal da være muligt at få sunde jordbær i jordbærsæsonen, ikke?

Ja, naturligvis kan det lade sig gøre at finde de økologiske jordbær, men det er svært: En dag fik jeg således et tip fra en læser om at var nogle i Rema, hvis jeg skyndte mig, men der ligger ikke nogen Rema i nærheden af hvor jeg bor. Supermarkedet Alma (der for tiden er ved at åbne filial nummer tre i Carlsbergbyen og nummer fire på Amager) gik til yderligheder og sendte mig en personlig DM bagom på Instagram. De skrev til mig, at der lige netop i dag var øko-jordbær at finde i deres butikker (som ikke lige er i nærheden, af hvor jeg bor). En anden dag fik jeg et godt tip med billede om, at der var øko-jordbær i en gårdbutik som ligger en dagsrejse fra hvor jeg bor.

Hvilket alt sammen igen minder mig om, at jeg – til trods for at jeg bor i udkanten af en storby ved Ryvangen i Hellerup – bor jeg i en decideret madørken.

Jeg har aldrig nogensinde, end ikke da jeg boede i en skov langt ude på landet i 1980erne, haft så ringe adgang til at købe smagfulde, friske, økologiske, danske råvarer og frugt, grønt, bær. Jeg har aldrig haft så dårlige muligheder for at finde ægte mad.

Grøn indkøbsrejse

Der er supermarkeder – javist, og der er rigtig mange af dem pr indbygger i Danmark. Vi har kvantitet. Men vi har noget nær nul kvalitet (og tak til de få butikker, som leverer kvalitet). Det her har jeg beskrevet i serien #dengrønneindkøbsrejse, som jeg skrev på Instagram med over 50 afsnit, før Den lille grønne avis rykkede herover på website (du kan finde via hashtag).

Den totale ødelæggelse af vores madkultur og vores muligheder for at købe god, grøn, sund, økologisk er sket på ganske få år. Og det er værre i nogle landsdele end andre (Jylland er meget, meget bedre stillet end Sjælland, der ikke længere har Irma-kæden, som sikrede kvalitet i butikkerne – nu er niveauet ramlet mod bunden på Sjælland, mens der er Nyma, Gårdbutikker, Salling Super mm i Jylland).

Det, som vi danskere har nu, er hyldemeter efter hyldemeter med ultraforarbejdede fødevarer, papkassemorgenmad, energidrikke, billigt svinekød fra torturerede dyr og dertil slatne konventionelle grøntsager som regel indkøbt fra meget fjerne egne. Det kan ikke overraske, at hovedparten af danskernes aftensmåltider nu er take-away.

Hvor skal folk få inspirationen til at lave mad selv i de rodebutikker med skrammelmad, som branchen byder os?

*Sådan så udvalget af bær ud i min nærmeste butik onsdag aften den 17.juni 2026*

Ingen af de butikker, der findes i mit nærområde, finder på at spørge sig selv: Skal vi egentlig ikke gå en ekstra mil for at finde nogle lækre økologiske og ikke giftige jordbær til vores kunder, kunne det egentlig ikke være en meget god ide her i jordbærsæsonen? Skulle vi egentlig ikke lave et lille marked ud af det? Sådan ligesom i Sydeuropa? Skulle vi egentlig ikke gøre det hele lidt indbydende for kunderne?

*Arkivbillede: Drømmescenario. Det er sådan et udvalg vi leder efter, ikke sandt?*

Det skulle gå frem og ikke tilbage med den her udvikling, ikke sandt?

At vi ikke kan finde danske, økologiske jordbær er et symptom på noget større.

Danmark er i dag overhovedet ikke selvforsynende med frugt og grønt. Vi er blevet meget afhængige af masse-importeret frugt og grønt fra alle egne af verden – Sydamerika, Afrika, Australien – you name it. Vores frugt og grønt at taget turen.

Ifølge Madkulturens analyser 2025/2026 er kun 26 procent af grøntsagerne på det danske marked produceret i Danmark. For frugt er tallet helt nede på 9 procent. Resten kommer fra udlandet.

Tallene er bemærkelsesværdige, fordi udviklingen er gået den stik modsatte vej af det vi danskere ønsker. Vi taler mere end nogensinde om lokale fødevarer, kortere transport, forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

*Citat fra Madkulturens seneste rapport.*

Alligevel er vi blevet mindre og mindre selvforsynende.

For bare 60 år siden så Danmark helt anderledes ud.

I 1963 blev 92 procent af grøntsagerne og 54 procent af frugten på det danske marked produceret herhjemme. I dag er tallene faldet til henholdsvis 26 procent og 9 procent.

Vi har gjort det alt for svært for avlerne og vi har ikke – før nu, med det nye regeringsgrundlag – haft fokus på at støtte småskala-avlere og producenter af frugt og grønt. I det nye regeringsgrundlag er der lykkeligvis lagt op til, at momsen fjernes fra frugt og grønt. Det vil alt andet lige få priserne til at falde og gøre det attraktivt for forbrugerne, også dem, der er holdt op med at købe frugt og grønt fordi det er dyrt, at købe det igen.

Helt genialt kunne det selvfølgelig være, hvis økologi fik en særlig forlomme. Hvorfor ikke hjælpe dem, der ikke forgifter os?

Bag tallene gemmer sig en stille afvikling af danske frugtplantager, gartnerier og bæravl

Udviklingen kan også ses direkte i de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I 2025 blev der produceret 6.700 tons jordbær på friland i Danmark fordelt på blot 558 hektar og 95 bedrifter. Hertil kom 1.106 tons jordbær fra væksthuse. Til sammenligning blev der samme år produceret 21.506 tons æbler. De øvrige danske bær fylder endnu mindre. Produktionen af solbær, ribs, hindbær, blåbær og andre bær udgjorde tilsammen blot 1.636 tons på landsplan. Og bærproduktion er helt på vej ud af regnestykket.

Tallene understreger, hvor lille den danske bærproduktion efterhånden er blevet. Når de danske jordbær forsvinder fra hylderne, er det eneste alternativ udenlandske/ giftige varer.

Og når de økologiske jordbær er udsolgt, bliver valget ofte importeret frugt eller konventionelt dyrkede bær med pesticidrester.

Hvordan vil vi egentlig bruge vores jord i Danmark og hvad vil vi spise?

Gennem årtier er antallet af producenter faldet, mens konkurrencen fra importeret frugt og grønt er steget.

Vi har et af verdens mest intensive landbrug. Omkring 60 procent af Danmarks areal dyrkes landbrugsmæssigt. Vi eksporterer enorme mængder landbrugsvarer (især svin). Men samtidig producerer vi kun en lille del af den frugt og de grøntsager, som myndighederne anbefaler os at spise mere af.

Alene importen af frugt og grøntsager løber op i milliarder af kroner hvert år.

Når vi taler om dansk landbrug, handler debatten ofte om svinekød, mælk, foderafgrøder og eksport. Langt sjældnere taler vi om jordbær, æbler, pærer, kål, løg og gulerødder – altså de fødevarer, der ender direkte på danskernes middagsborde.

Savnet af jordbærrene i jordbærsæsonen fortæller en større historie om det danske fødevaresystem. En historie om pesticider. Om manglen på økologiske alternativer. Om tabet af danske producenter. Og om et land, der år for år er blevet mere afhængigt af importerede fødevarer.

*Billedet er taget hos en nu lukket bær-producent i Nordsjælland.*

Jordbærsæsonen burde være en fejring af dansk sommer og dansk dyrkning

I stedet minder den os om, hvor langt vi er kommet væk fra den selvforsyning, som tidligere generationer tog for givet.

Måske er det på tide at spørge, om hvilket land vi egentlig vil leve i – hvad vi egentlig vil dyrke, eksportere, importere. Og hvorfor vi kunne ende i en situation, hvor vi kun dyrke ni procent af den frugt, som findes på markedet, når nu vi har verdens bedste klima til at dyrke frugt og bær?

Hvis ikke vi kan skaffe helt almindelige ugiftige danske økologiske jordbær i jordbærsæsonen – hvad siger det så egentlig om retningen for landbruget?

Link til Danwatch artikel her

Støt Den lille grønne avis – støt på 580587 – eller støt med fast abonnement. Alle bidrag går til at fortsætte driften. På forhånd tak!