Måske havde du glædet dig til jordbærsæsonen? Muligvis har du glædet dig for tidligt.
For nye tal fra Danwatch – baseret på aktindsigt i Fødevarestyrelsens kontroller – viser, at der blev fundet pesticider i 21 ud af 47 undersøgte jordbærprøver. Det svarer til næsten 45 procent af prøverne. I de forurenede prøver fandt man mellem tre og ni forskellige pesticider. Velbekomme!
Samtidig viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening, at pesticidrester blev fundet i 86 procent af de danske + konventionelt dyrkede jordbær. For importerede jordbær var tallet 97 procent.
Det vil sige, at du kan være næsten helt sikker på, at spise gift, når du køber udenlandske jordbær i supermarkedet – 97 procent tester positivt for gift
De danske jordbær – de konventionelle – er altså en af de afgrøder, hvor der alt for ofte findes rester af sprøjtemidler.
Problemet med at indtage “rester af sprøjtemidler” er som bekendt, at det er giftigt (!). Det skader vores fertilitet, giver nerveskader, skader vores immunforsvar, skader vores tarmflora og det er kræftfremkaldende.
Danmark er det land i Europa med de fleste kræfttilfælde. Og det er “skægt nok” også det land, som gennem 30 år har fået nogle meget “spændende” kompensationer fra EU-forbud af giftstoffer til fødevareproduktion via Miljøstyrelsen. Det har jeg skrevet om her. Hvor jeg også fortæller om at jeg selv er en af dem, der blev ramt.
Lovlig gift
De nye uappetitlige fund af pesticidrester i jordbær betyder ikke nødvendigvis, at jordbærrene overskrider lovlige grænseværdier. Men det betyder, at pesticider nu er blevet en fast del af vores før så elskede sunde sommer-jordbær.
Nu melder spørgsmålet sig derfor: Hvordan filan får vi fingre i ikke giftige jordbær?
Svaret burde være enkelt: Køb økologisk. Men hvor finder vi de økologiske bær?
Madørken
Jeg ved ikke med dig, men jeg har endnu ikke fundet øko-jordbær. Det betyder, at jeg har endnu ikke spist jordbær i år. Og at jeg overvejer at anlægge et jordbærbed, selv om det fylder godt op i en lille villahave. Men alle har ikke have og kan tænke i selvforsyning.
Det skal da være muligt at få sunde jordbær i jordbærsæsonen, ikke?
Ja, naturligvis kan det lade sig gøre at finde de økologiske jordbær, men det er svært: En dag fik jeg således et tip fra en læser om at var nogle i Rema, hvis jeg skyndte mig, men der ligger ikke nogen Rema i nærheden af hvor jeg bor. Supermarkedet Alma (der for tiden er ved at åbne filial nummer tre i Carlsbergbyen og nummer fire på Amager) gik til yderligheder og sendte mig en personlig DM bagom på Instagram. De skrev til mig, at der lige netop i dag var øko-jordbær at finde i deres butikker (som ikke lige er i nærheden, af hvor jeg bor). En anden dag fik jeg et godt tip med billede om, at der var øko-jordbær i en gårdbutik som ligger en dagsrejse fra hvor jeg bor.
Hvilket alt sammen igen minder mig om, at jeg – til trods for at jeg bor i udkanten af en storby ved Ryvangen i Hellerup – bor jeg i en decideret madørken.
Jeg har aldrig nogensinde, end ikke da jeg boede i en skov langt ude på landet i 1980erne, haft så ringe adgang til at købe smagfulde, friske, økologiske, danske råvarer og frugt, grønt, bær. Jeg har aldrig haft så dårlige muligheder for at finde ægte mad.
Grøn indkøbsrejse
Der er supermarkeder – javist, og der er rigtig mange af dem pr indbygger i Danmark. Vi har kvantitet. Men vi har noget nær nul kvalitet (og tak til de få butikker, som leverer kvalitet). Det her har jeg beskrevet i serien #dengrønneindkøbsrejse, som jeg skrev på Instagram med over 50 afsnit, før Den lille grønne avis rykkede herover på website (du kan finde via hashtag).
Den totale ødelæggelse af vores madkultur og vores muligheder for at købe god, grøn, sund, økologisk er sket på ganske få år. Og det er værre i nogle landsdele end andre (Jylland er meget, meget bedre stillet end Sjælland, der ikke længere har Irma-kæden, som sikrede kvalitet i butikkerne – nu er niveauet ramlet mod bunden på Sjælland, mens der er Nyma, Gårdbutikker, Salling Super mm i Jylland).
Det, som vi danskere har nu, er hyldemeter efter hyldemeter med ultraforarbejdede fødevarer, papkassemorgenmad, energidrikke, billigt svinekød fra torturerede dyr og dertil slatne konventionelle grøntsager som regel indkøbt fra meget fjerne egne. Det kan ikke overraske, at hovedparten af danskernes aftensmåltider nu er take-away.
Hvor skal folk få inspirationen til at lave mad selv i de rodebutikker med skrammelmad, som branchen byder os?
Ingen af de butikker, der findes i mit nærområde, finder på at spørge sig selv: Skal vi egentlig ikke gå en ekstra mil for at finde nogle lækre økologiske og ikke giftige jordbær til vores kunder, kunne det egentlig ikke være en meget god ide her i jordbærsæsonen? Skulle vi egentlig ikke lave et lille marked ud af det? Sådan ligesom i Sydeuropa? Skulle vi egentlig ikke gøre det hele lidt indbydende for kunderne?
Det skulle gå frem og ikke tilbage med den her udvikling, ikke sandt?
At vi ikke kan finde danske, økologiske jordbær er et symptom på noget større.
Danmark er i dag overhovedet ikke selvforsynende med frugt og grønt. Vi er blevet meget afhængige af masse-importeret frugt og grønt fra alle egne af verden – Sydamerika, Afrika, Australien – you name it. Vores frugt og grønt har taget turen.
Ifølge Madkulturens analyser 2025/2026 er kun 26 procent af grøntsagerne på det danske marked produceret i Danmark. For frugt er tallet helt nede på 9 procent. Resten kommer fra udlandet.
Tallene er bemærkelsesværdige, fordi udviklingen er gået den stik modsatte vej af det vi danskere ønsker. Vi taler mere end nogensinde om lokale fødevarer, kortere transport, forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
Alligevel er vi blevet mindre og mindre selvforsynende.
For bare 60 år siden så Danmark helt anderledes ud.
I 1963 blev 92 procent af grøntsagerne og 54 procent af frugten på det danske marked produceret herhjemme. I dag er tallene faldet til henholdsvis 26 procent og 9 procent.
Vi har gjort det alt for svært for avlerne og vi har ikke – før nu, med det nye regeringsgrundlag – haft fokus på at støtte småskala-avlere og producenter af frugt og grønt. I det nye regeringsgrundlag er der lykkeligvis lagt op til, at momsen fjernes fra frugt og grønt. Det vil alt andet lige få priserne til at falde og gøre det attraktivt for forbrugerne, også dem, der er holdt op med at købe frugt og grønt fordi det er dyrt, at købe det igen.
Helt genialt kunne det selvfølgelig være, hvis økologi fik en særlig forlomme. Hvorfor ikke hjælpe dem, der ikke forgifter os?
Bag tallene gemmer sig en stille afvikling af danske frugtplantager, gartnerier og bæravl
Udviklingen kan også ses direkte i de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I 2025 blev der produceret 6.700 tons jordbær på friland i Danmark fordelt på blot 558 hektar og 95 bedrifter. Hertil kom 1.106 tons jordbær fra væksthuse. Til sammenligning blev der samme år produceret 21.506 tons æbler. De øvrige danske bær fylder endnu mindre. Produktionen af solbær, ribs, hindbær, blåbær og andre bær udgjorde tilsammen blot 1.636 tons på landsplan. Og bærproduktion er helt på vej ud af regnestykket.
Tallene understreger, hvor lille den danske bærproduktion efterhånden er blevet. Når de danske jordbær forsvinder fra hylderne, er det eneste alternativ udenlandske/ giftige varer.
Og når de økologiske jordbær er udsolgt, bliver valget ofte importeret frugt eller konventionelt dyrkede bær med pesticidrester.
Hvordan vil vi egentlig bruge vores jord i Danmark og hvad vil vi spise?
Gennem årtier er antallet af producenter faldet, mens konkurrencen fra importeret frugt og grønt er steget.
Vi har et af verdens mest intensive landbrug. Omkring 60 procent af Danmarks areal dyrkes landbrugsmæssigt. Vi eksporterer enorme mængder landbrugsvarer (især svin). Men samtidig producerer vi kun en lille del af den frugt og de grøntsager, som myndighederne anbefaler os at spise mere af.
Alene importen af frugt og grøntsager løber op i milliarder af kroner hvert år.
Når vi taler om dansk landbrug, handler debatten ofte om svinekød, mælk, foderafgrøder og eksport. Langt sjældnere taler vi om jordbær, æbler, pærer, kål, løg og gulerødder – altså de fødevarer, der ender direkte på danskernes middagsborde.
Savnet af jordbærrene i jordbærsæsonen fortæller en større historie om det danske fødevaresystem. En historie om pesticider. Om manglen på økologiske alternativer. Om tabet af danske producenter. Og om et land, der år for år er blevet mere afhængigt af importerede fødevarer.
Jordbærsæsonen burde være en fejring af dansk sommer og dansk dyrkning
I stedet minder den os om, hvor langt vi er kommet væk fra den selvforsyning, som tidligere generationer tog for givet.
Måske er det på tide at spørge, om hvilket land vi egentlig vil leve i – hvad vi egentlig vil dyrke, eksportere, importere. Og hvorfor vi kunne ende i en situation, hvor vi kun dyrke ni procent af den frugt, som findes på markedet, når nu vi har verdens bedste klima til at dyrke frugt og bær?
Hvis ikke vi kan skaffe helt almindelige ugiftige danske økologiske jordbær i jordbærsæsonen – hvad siger det så egentlig om retningen for landbruget?
Link til Danwatch artikel her
Støt Den lille grønne avis – støt på 580587 – eller støt med fast abonnement. Alle bidrag går til at fortsætte driften. På forhånd tak!
13 kommentarer
Trist trist Signe, jeg har også mistet lysten til jordbær før jeg finder nogle økologiske, det er ikke lige sket endnu
Har nu 2 gange været heldig at købe øko jordbær i Føtex food her i den nordlige ende af Odense. Men det burde jo ikke være en gevinst i lotteriet men standard, så vores børn, børnebørn og vi selv kan få ren mad!
Enig, Signe. Det er så trist. Og det værste – alting smager af absolut ingenting 😞
Måske det her kort fra Økologisk Landsforening kan være en lille trøst: https://okonu.dk/mad-og-marked/se-kortet-her-finder-du-danske-oekologiske-jordbaer?utm_source=ActiveCampaign&utm_medium=email&utm_content=Ugens%20gang%20if%C3%B8lge%20%C3%98kologisk%20Nu%20%7C%20Nyheder%20fra%20alle%20sektioner%20%F0%9F%8C%8F&utm_campaign=Alle%20sektioner%20ugentlig%20%28HTML%29
Giver dig ret. Det meste smager af ingenting. Fuldstændig kønsløst. Det er sørgeligt … 🙁
Hej Signe
Jeg købte jordbær hos Rema…40kr
De så fine ud… men de var FOR fine.
De var uden nogle pletter/ tryk. De var nærmest polerede…
De smagt af ‘ingenting’. Aldrig mere køber jeg jordbær… kun hvis de er øko.
Tak for dine input 👍🇩🇰
Ja, det er trist med den skævvredne brug af land, vi er underlagt. De såkaldte markedskræfter er jo også blevet fordrejet af lobby-styret lovgivning, som forkæler de mest grådige og mindst fornuftige producenter og skaber ulyksalige problemer både for fornuftige forbrugere og for potentielle nye jordbrugere med ønske om at producere på ordentlig måde og på ordentlige vilkår. Gid regeringen vil tage det seriøst, selvom selv guderne kæmper forgæves mod dumhed, som et årtusindgammelt mundheld siger.
kære Signe
Jeg synes du peger på et vigtigt problem – lukning af den økologiske avl i DK!
Hvis vi forbrugere nu efterspurgte og faktisk købte den økologiske kvalitet – jeg forsøger selv, men det er nok vigtigere at du og andre trendsættere finder de argumenter som faktisk rykker forbrugerne, dvs efterspørgslen.
Tak for momsnedsættelsen- bare den virker – .
Åh Signe jeg har det lige på samme måde og sådan som vores samfund stille og ubemærket har ændret sig hen over hovederne på os, fordi vi blir gjort mere og mere handlingslammede ja så føler man bare en afmægtighed og desværre en resignation. For hvor går man hen og får en embedsmand i tale. Der er ventetid. Det er digitalt eller der er ingen personlig betjening. Mennesket er væk. Tidligere i 70’erne gik man ud og demonstrerede og gjorde sig synlige. Folk gjorde det bare. I dag skal alting forberedes, igennem mange forskellige instanser før der kan afholdes møder. Og så er der nogen man ikke kender som skal drøfte det videre. Og folk gider ikke. De / vi vil hellere sidde foran en af de utallige skærme som i den grad dræber og passiviserer os. Det er ret svært som almindelig borger at ændre noget. Undskyld. Det var dagens brok og ikke særligt visuelt eller konstruktivt, men hvor er vi mange der tænker sådan. What to do? Jeg er dog umådelig taknemmelig for at være borger i DK og vores demokratiske processer i de fleste sammenhænge. Jeg er begyndt at dyrke mit lille frimærke af et 60 km rækkehus. Jeg har et lille drivhus et par højbede og et stort bed med bærbuske. Og jeg vil som økonomien tillader udbygge i det omfang jeg kan klare det. Jeg vil anbefale alle at gøre det samme. Fordi det er sjovt og fordi det er en stille og fredelig protest mod alt det konventionelle mad. Og så boykottede jeg al grisekød og endte så som vegetar og nu studerer og læser jeg om fremtidens fødevarer. Det er spændende. Kh og rigtig god arbejdslyst og medvind i dit nye job. Lillian👍🍀🕊️😀
Liste med øko-jordbæravlere
https://iloveoko.dk/oplev-oekologi/besoeg-en-oekologisk-jordbaeravler/
Der er heldigvis fornuftige mennesker som trodser tidens trends og fx dyrker jordbær økologisk selvom jordbær er sarte overfor forskellige svampe og dyr. Dem bør vi jo støtte med nogle af de mange penge, der flyder i Danmarks økonomi. Både strukturelt / lovgivningsmæssigt OG privatøkonomisk. Men nemt er det jo ikke at finde de for få logiske avlere.
Måske er en af dem, der vises i denne guide i nærheden af et sted, man uden alt for stor omvej alligevel kommer.
https://iloveoko.dk/oplev-oekologi/besoeg-en-oekologisk-jordbaeravler/
Det er sørgeligt og absurd, at det skal være så svært at finde MAD uden giftstoffer. Jeg spiser også KUN økologiske bær, og ellers undværer jeg. Heldigvis har jeg en smule bær i haven, som jeg nyder et for et. Men det er jo bare at redde sig selv. Der skal laves om på vores dyrkningsmetoder, så alle kan nyde godt af sunde, velsmagende råvarer. Det har været en af mine kæpheste gennem mange år.
Jeg er så enig. Jeg køber helst dansk men står valget mellem økologisk udenlandsk eller konventionelt dansk, ja så bliver det ikke dansk. Jeg køber konsekvent økologiske varer. Og der må da være en målgruppe til økologisk danskproduceret frugt og grønt, så vi kan få et bedre udvalg.
Tak for dig, kære Signe! Jeg har efterspurgt økologiske jordbær (og i øvrigt også hvide asparges) i vores lokale og meget store Super Brugsen, men får at vide, at jordbærrene kan de ikke skaffe, og at de overvejer om de vil bestille hvide asparges hjem, for hvad hvis de ikke kan få solgt dem?! Det er jo håbløst. Hvis der ingen er, så er der i hvert fald ingen, der køber dem. Jeg kommer heldigvis en del på Samsø, og dér kan jeg få begge dele 😊
SuperBrugsen i Roskilde er nu begyndt at sælge nogle små lukkede plastbakker med rimeligt velsmagende økojordbær i god tilstand.
Alt taget i betragtning er langt bedre køb end de billigere større papbakker med “vi er danske jordbær”.