Nu kommer der nye boller på suppen. Flere bælgfrugter – mindre bacon. Den nye regering og det parlamentariske grundlag har gjort noget vildt i forårets forhandlinger. Noget, der kommer til at ændre alt til det bedre for dansk landbrug og fødevaresikkerhed. Landbrugsministeriet er afskaffet efter 130 år. Landbrugserhvervet er lagt over i Erhvervsministeriet – for at ligestille det med andre erhverv, der heller ikke har selvstændigt ministerium.
Madkulturen hører også hjemme i Erhvervsministeriet. Overtrædelser af dyrevelfærdsloven – det var dem, som borgerforslaget fra januar handlede om – er flyttet til Justitsministeriet, hvor de ikke nyder Landbrug & Fødevarers traditionsrige beskyttelse. Dyrevelfærd bor nu hos minister for natur, grøn trepart og dyrevelfærd.
Det stopper ikke her: Fødevaresikkerhed har også den nye beredskabsministers bevågenhed, har hun allerede meldt ud. Således er det, der før hørte hjemme i et beskyttet værksted for storbønder – Fødevareministeriet – nu spredt ud på mange ministerier.
Forsyningssikkerhed
Regeringen vil styrke Danmarks fødevareforsyningssikkerhed gennem en ny national fødevarestrategi. Det kan vi læse i regeringsgrundlaget. Målet er at øge selvforsyningen med frugt, grønt og bælgfrugter, samtidig med at det økologiske areal skal fordobles.
I regeringsgrundlaget 2026 lægges der også op til flere lokale og økologiske fødevarer i de offentlige køkkener. Samlet peger regeringsgrundlaget mod et mere mangfoldigt og grønnere dansk landbrug med større fokus på planteproduktion.
Ja, bælgfrugter er nævnt i regeringsgrundlaget.
Desuden – og det er værd lige at tage med her – så vil regeringen indføre et nationalt sprøjteforbud nær vandboringer.
Nu skal Jens Hansen igen have en bondegård
Regeringen lægger også op til at stoppe internationale kapitalfondes opkøb af dansk landbrugsjord for at styrke dansk fødevareproduktion og forsyningssikkerhed.
I dag ejes 3 procent af jorden i Danmark af udenlandske kapitalfonde, hvilket er lidt mærkeligt – når man påtænker, at flinke tyske turister ikke kan købe et sommerhus på vestkysten, mens storkapitalister fra udlandet kan købe al vores jord til brug for svinefabrikker og intensiv gift-dyrkning af konventionelt dyrefoder, som sviner ud i vores have og vandløb, hvor vi, skatteyderne skal betale for forurening og konsekvenser.
Set fra luften
Vores land er et gigantisk landbrugsland. Se det hele oppe fra et af de små fly, der fotograferede gårdene på landet, da jeg var barn. Vi har intensiveret det hele de senere år. Væk med natur, væk med stendiger, væk med krat, enge og moser. Og dermed er levevilkårene for bier, insekter, fugle, pindsvin og alt andet blevet svært.
Vi har mindst natur af alle lande i verden bortset fra Bangladesh. Vi har svinefabrikker og svinefoder over det hele. Hvorfor?
I udgangspunktet var det en god historie. Vi sultede ikke under 2.verdenskrig, fordi vi var dygtige til landbrug og selvforsyning. Vi kunne endda eksportere lidt smør og bacon. Vi kunne spise masser af danske æbler, gryn, kartofler, bælgfrugter, bær, kål og vi forstod værdien. Derfor besluttede vi os for at dyrke mere mad over det hele.
Se på gamle luftfotografier: Danmark var ternet fordi vi havde køkkenhaver med rækker og bær og frugttræer. Og vi havde høns, som det mest naturlige i den her verden. Vi havde høns, fordi de åd rester og leverede æg og kød til os – også inde i byernes baggårde.
Sult i Holland
Andre lande i Europa havde sultende befolkninger under krigen.
Til sammenligning døde der omkring 22.000 mennesker af sult under ”Hungervinteren” i et af Europas rigeste og mest udviklede lande, Holland, på blot få måneder i vinteren 1944-1945. Omkring 4.5 millioner mennesker blev ramt af hungersnøden. Den daglige kost faldt i perioder til 400-800 kalorier pr. person – langt under det nødvendige. Mange døde direkte af sult, mens andre døde af sygdomme, infektioner og kulde, fordi kroppen var ekstremt svækket. Det er en af de mest alvorlige civile sultkatastrofer i Vesteuropa i det 20. århundrede. Og den har haft konsekvenser på sundhedstilstanden også i generationerne, der kom efter.
Vi klarede den i Danmark. Vi havde kalorier nok. Efter krigen hvilede vi ikke på laurbærrene. Vi satte i system. Vi gav den gas med landbrug, landbrugsmaskiner, landbrugsstøtte, landbrugskonsulenter, landbrugs-lobbyisme. Det gik godt. Indtil det kørte helt ad sporet for cirka 15 år siden – da der kom svinefabrikker, ingen bopælspligt på gårdene og kapitalfonde der samlede i upersonlig stordrift.
Nu skal der andre boller på suppen. Der skal mere gammeldags snusfornuft ind i vores landbrug. Vi skal have flere småbrug igen. Vi skal have flere økologiske og mere regenerative landbrug.
Vi skal producere mere mad til mennesker – og vi skal ikke have så mange svin, der skal stopfodres i fabrikker. Vi mennesker skal spise mere grønt og frugt – vi spiser mindre og mindre i følge nye tal og det er ikke godt for os.
Vi skal købe, sælge og producere + spise mere grønt. Vi skal igen huske, at landbrug og fødevareproduktion er en del af vores beredskab – det er ret smart, at kunne klare sig selv i tilfælde af krig og krise.
****
Læs også: Hvordan bliver Danmark igen selvforsynende med frugt og grønt – artiklen er fra 2025.
Læs “Grøn madkultur – hvordan?” – artiklen er fra 2025.
Støt meget gerne Den lille grønne avis på MobilePay 580587 eller på vores abonnementsordning. Vi får ingen mediestøtte – og alle bidrag går til drift.