Hvordan får vi i grunden få mad, hvis nu der kommer krise og krig og grænserne lukker? Hvis der kommer droneangreb? Hvis der kommer angreb på vores havne og lufthaven – og kommunikationssystemerne? Hvad gør vi egentlig? Hvis vi ikke kan få mad ind i landet?
Hvad gør vi, n¨år vi nu har lagt al vores gode jord – hvor vi kunne dyrke grøntsager til mennesker – ud til raps (monokultur, foder) og til hvede (eksport)?
Og når vi dyrker roer – på den fineste og rigeste jord på Lolland – og det bliver til raffineret sukker til eksport? Hvor kommer vores mad fra?
Den kommer fra udlandet. Men hvad hvis nu den ikke kan komme fra udlandet? HVad gør vi så? Vores land er et gigantisk landbrugsland – vi har mindst natur af alle lande i verden bortset fra Bangladesh – fordi vi efter 2.verdenskrig synes vi havde været så snedige. Vi havde ikke sultet. Vi havde været dygtige til at dyrke mad. Så vi gav os til at opdyrke meget mere land. Men glemte hvad meningen var. Meningen var selvforsyning og forsyningssikkerhed.
Derfor giver det mening at spørge: Hvordan får vi mad i tilfælde af krig og krise?
Hvis vi nu skal være selvforsynende og uafhængige af hjælp og import udefra?
Hvordan står det til med vores forsyningskæde?
Hvis jeg var i regeringen, så ville jeg LIGE NU være alvorligt bekymret.
Og jeg ville I DAG udsende et dekret om at mere af vores jord skal bruges til at dyrke mad til mennesker.
Jeg ville skabe en kæmpe støtteordning til de små øko frugt- og grønt-avlere.
Vi har et problem. Et kæmpe problem:
Engang var vi uafhængige. Vi var frie. Vi dyrkede al den mad vi spiste selv.
I 1963 var vores land fyldt af mad til mennesker.
92 % af vores frugt og grønt var dyrket i DK (resten var velsagtens bananer, der kom med båd).
I dag er 0.6 % af det dyrkede areal i DK brugt på mad til mennesker = frugt og grønt. Danske bær er ikkeeksisterende nu.
Jeg cyklede gennem marker med bær, da jeg var barn.
Jeg kom forbi plantager med æbler, pærer, kirsebær og blommer. Der var vejboder. Der var marker med kartofler, kål, majs. Der blev produceret mad.
Nu er markerne nede ved Haslev, hvor jeg kommer fra, og mange andre steder, enten monokultur (raps – foder til dyr) eller plastret til med sorte solceller, selv om det er god jord til at dyrke god mad til mennesker. Og hvis der ikke er sorte solcellemarker (de kan jo ligge over parkeringspladser og på tage og langs motorveje) så er der gigantiske svinefabrikker, hvor kloge svin står indeklemt og skriger.
Her er flere vilde tal fra Madkulturen (hvor jeg har siddet i bestyrelsen de seneste fire år).
Kun 8 % af danskerne spiser den anbefalede mængde frugt/grønt
22 % spiser ALDRIG frugt/grønt til frokost og aften
17 % af annoncer i tilbudsaviser er for KØD især discount
3 % for grønt
1 % for frugt
4 % af omsætningen i dagligvarehandlen er dansk frugt/grønt og her er discountfokus.
Det har tvunget de sidste små avlere til at lukke. På 15 år er der sket et fald på 46 % af ansatte i grønt-erhvervet. Alt grønt produceres nu ensrettet af 10-20 producenter i hele DK. I en krisetid vil vi være max 27 % selvforsynende på grønt. Kød har vi rigeligt af. Svin har vi masser af.
Hvad skal vi gøre?
Husk at du kan kommentere nedenfor.
Støt meget gerne Den lille grønne avis på MobilePay 580587 eller på vores nye abonnementsordning