Her kommer en opbyggelig historie. En god historie. Om at vi ikke er helt uden muligheder for at være aktive forbrugere, der gør oprør mod de helt vanvittige og urimelige priser i supermarkederne.
I 2024 skrev jeg meget om mad, indkøbsmuligheder og prisudvikling. Jeg skrev over 50 afsnit af Den grønne indkøbsrejse og jeg undersøgte priser. På et tidspunkt kunne jeg afsløre og dokumentere, at vi bliver taget ved næsen som forbrugere og at supermarkederne sætter priserne alt for højt.

Vi fik prisen ned
Metode: Det her gammeldags rugbrøds-forbrugerjournalistik.
Jeg tog et produkt som eksempel. Bornholmske ostekiks.
Ja, jeg ved ikke lige hvorfor det blev den vare, men jeg fulgte prisen på dem gennem nogle år og så et mønster. Og sidste år i november beviste jeg, at den bornholmske producent af kiks havde sat priserne NED. Mens butikkerne havde sat prisen OP.
Og det gjaldt både Meny, Salling, Coop. De havde sat prisen op samtidig. Hvilket er bevis for, at der er kartellignende tilstande derude. De taler sammen. Om at holde priserne OPPE! Ikke nede. Lyder det vildt? Aftalt spil i blandt Supermarkeder?
I Norge er det lige kommet frem at der er karteldannelse blandt kæder
Torsdag den 21.august kom det i følge avisen VL frem, at det samarbejde, som kæderne bildte myndigheder, politikere og forbrugere ind var en fordel er endt med højere priser og manglende konkurrence mellem “vennerne”.
“Matvareprisene har økt med godt over 30 prosent de siste fem årene. Regjeringen har i lang tid forsøkt å legge noe av skylden på matvaregigantene. For dem er dagens avgjørelse, Norgesgruppen og Rema 1000, som til sammen utgjør 95 prosent av dagligvaremarkedet, har gått på et sviende nederlag. Konkurranseklagenemnda har torsdag denne uken gitt konkurransetilsynet enstemmig rett. De finner det bevist at de tre aktørenes koordinerte og omfattende innhenting av konkurrentenes matpriser har svekket konkurransen mellom kjedene og at det har presset matvareprisene opp“… Se mere her og her

Vi fik prisen ned på een vare
Jeg har været på sagen siden og jeg har fulgt prisen på kiksene (beklager Bornholm, at det lige blev den vare, men den holdt jeg tilfældigvis øje med fra de kostede 22 kr til 42 kr på to år fra 2022 til 2024). Og se nu her: Vi har vundet et slag!
Og vi har gjort det ved at lægge kæmpe pres (hvert af mine opslag – som du stadig kan finde på Instagram – blev set af over en kvart million) er der kommet skred i sagerne.

Prisen på Bornholmske kiks er nu sat NED overalt
Vi skal ikke finde os i det her. Og derfor gjorde vi indsigelse.
Og fordi jeg kunne dokumentere, at butikkerne havde sat prisen OP – mens den gamle familievirksomhed på Bornholm havde sat prisen NED. Nu bliver den lille danske producent ikke længere snydt af kæderne – det er klart, at folk køber færre kiks, når de bliver prissat for højt– og det går ud over arbejdspladser, virksomhed og innovation. Det er ikke i orden!
Danskerne betaler næstmest for fødevarer i hele Europa
Kæderne og butikkerne melder igen i denne uge – hvor statsministeren vil undersøge prisudviklingen – ud, at det ikke har noget med dem at gøre og plaprer løs om fx 1. inflation (i ro), 2. husleje (lav mindre butikker og hold for €%& op med at rive nabohuse ned Netto og Rema!!) og 3. prisudvikling hos producenter. Foruden naturligvis den højere moms. Og højere løn. som ikke siger noget om at priserne skal fordobles…

Så mangler vi bare at kæmpe kampen for alle de andre varer
Hvilken vare har du oplevet en kæmpe prisstigning på?
Der er allerede 268 som har svaret i tråden på Instagram – men Den lille grønne avis hører jo især hjemme her – så jeg vil meget gerne høre svar herinde også.
Lad os fortsætte forbrugeroprøret!
Del gerne! Fortæl gerne hvad du oplever af udfordringer og prisstigninger, når du køber ind! På forhånd tak!
Hvis du vil læse de andre afsnit om fødevareprisernes himmelflugt osv – så se #dengrønneindkøbsrejse.
Støt meget gerne Den lille grønne avis på 580587 – så vi kan betale for driften!

Bonusinfo for særligt interesserede
For jer, der ikke har fulgt med i serien Den Grønne Indkøbsrejse – eller slet ikke har været på Instagram eller ønsker at være der – så sætter jeg lige tekst fra nogle af de tidligere kikse-historier ind nedenfor, så særligt interesserede kan læse med
November 2024
Kan I huske, at jeg første gang jeg skrev om at jeg holder øje med prisudviklingen på de blå pakker kiks, nævnte at det er som om der er kartellignende tilstande derude? (Se opslag i story)
Nu har jeg talt flere gange med Jacob Dam, som er 6.generation i @bornholmerkiksen (de blå kiks, der er blevet mit prisindeks gennem tre år) og ved I hvad? Han er chokeret.
Han tager IKKE mere for sit produkt. Kiksene er tværtimod faldet i pris fra 2022 til 2024. Og nu bliver det vildere: Den vejledende udsalgspris til butikkerne er pt 30,95 kr for en pakke!
Men det har en pakke ikke kostet siden 2022 (jeg har holdt øje).
Jeg spurgte Jacob Dam, om han ikke har lagt mærke til, at salget er faldet – fordi folk ikke har råd til at give 38-41 kr for en pakke ostekiks. Og det har han faktisk opdaget. Men han vidste ikke hvorfor. For han var sikker på, at butikkerne fulgte den vejledende udsalgspris. Jeg kan nu afsløre, at det gør butikkerne IKKE. Og det gælder Meny (Dagrofa), Superbrugsen/Brugsen (Coop) og Føtex/Bilka (Salling).
Hvordan kan de tre konkurrerende kæder samstemmende sætte prisen så meget højere end det, som den lokale producent i et 100 år gammelt familiefirma fra Bornholm sætter? Hvordan kan de ramme samme høje pris?
Det er en myndighedsopgave at sørge for, at forbrugerne ikke udsættes for karteller. Eller for gullashbaroner og vanvittige prisstigninger, der ikke afspejler forbrugerprisindex og inflation (der er i ro).
Det er vist på tide at vi får regeringen på banen, ikk?
Er det egentlig ikke mærkeligt, at vi ikke er i gang med et forbrugeroprør?
Når vi oplever det her, når vi går i butikker?
Der sker noget virkelig underligt med priserne. Som ikke har at gøre med inflationen, der er faldet til ro for længst.
Priserne på dagligvarer stiger MEGET mere end hvad vi kan forvente at stige i løn. Meget mere!!
Det hænger ikke sammen.
November 2024 – et andet afsnit
Disse Bornholmske rugkiks kostede 22 kr i Irma (24 kr i Meny) i 2022 og nu har jeg set dem til 41 kr i Meny og Coop. Sikkert også i Bilka hvor jeg har set dem til en høj pris før. Hvad i alverden sker der?
Har den bornholmske virksomhed virkelig valgt at hæve prisen så meget på sit 100 år gamle produkt? Eller ligger der noget andet bag? Umiddelbart skulle man tro, at salget går helt vildt ned og at det derfor er verdens dårligste forretning for bornholmerne. Hvis de hæver prisen sådan her.
Prisen for disse kiks siger virkelig meget om samfundet, synes jeg. De siger noget om fødevareprisernes himmelflugt, javel – men på en større klinge, så siger de noget om, at nogen har fået lov til at give den max gas på pris-pedalen uden bund i den virkelighed, som almindelige mennesker lever i. For der er jo masser af produkter med samme absurde prisudvikling.
Jeg har talt om de her kiks før – i en post om fødevarepriser i serien #dengrønneindkøbsrejse.

Jeg kan ikke rigtig gøre rede for, hvorfor det lige blev de her kiks, jeg går og holder øje med, for at se hvor priserne bevæger sig hen.
De er ikke engang økologiske på billedet (der findes dog en øko-variant). Men de dog er lokale. Og de stod på en hylde i min gamle Irma, hvor mit blik ligesom bare faldt, hver gang jeg kom ind. Og sådan skete det, at jeg gennem 2022 og 2023 og nu også 2024 noterede mig prisen. Som jeg ærligt ikke troede kunne blive vildere, da den landede på 37 kr for 175 gram kiks. 175 gram!!! Til slut endte de på 42 kr. i Brugsen.
Hvilke varer har du holdt øje med prisen på? Hvad kostede de før? Hvordan får vi gjort noget ved det her? Ideer modtages
Del gerne! Vi må have debatten♻️

8 kommentarer
Simpelthen så godt arbejde 🙏 Jeg har selv tænkt, “hvad kan vi gøre ved det, der må bare være ting vi ikke længere køber”. Men du har selvfølgelig ret! Forbrugeroprør nu!
Og så mangler jeg lidt en like-knap – giver det mening i en avis?
Jeg forstår ikke hvorfor alle mejeriprodukter er steget så meget i pris. Ved godt at det er større efterspørgsel fra udlandet, men kan stadig ikke forstå piskefløde og creme fraiche himmelflugt i priser. For få år siden kostede creme fraiche 9,95 nu koster den langt over 20 kroner.
Tak Signe. Jeg elsker din evne til stædigt og sagligt at bide dig fast og styre grundigt og velunderbygget igennem.
Kaffe! Hvad sker der lige. Jeg har i mange år købt øko Fairtrade kaffebønner fra Peter Larsen. Da jeg begyndte at købe dem kostede de et par og 30 kr (for 500gr). Igennem årene blev 500 gr til 400 gr (hvilket i øvrigt apropos karteller sker samtidig mellem de forskellige brands). Nu er normalprisen på min kaffe et par og 90 kr. for 400 gr kaffe🫣😵💫
Jeg er så heldig at jeg ofte har mulighed for at handle i Tyskland. Typisk køber jeg varer der kan holde, som økologisk tofu, nødder, tørret frugt, frø og kerner, olivenolie etc.
Mit sidste indkøb i DM blev på 156 euro. Jeg lavede for sjov en sammenligning med “Bilka to go”. Jeg valgte også alt økologisk i Bilka, men de danske poser og produkter var typisk en smule mindre.
I Tyskland var prisen altså cirka 1170 kr.
I Danmark blev prisen knap 2000 kr. – og desuden mindre portioner/produkter.
Jeg kunne nok have sparet lidt ved at tjekke Netto i DK, men kunne også have valgt en billigere Butik i Tyskland.
Det er da lidt vildt…
Virkelig god udregning! Jeg er i Tyskland nu og har samme oplevelse. I næste uge kommer der en anmeldelse af et supermarked herfra…
Interessant! Og tusind tak for din utrættelige kamp. Så godt at vi får sat lys på og arbejder for at gennemskue, hvad der foregår. Hvis og når de omtalte afgiftsnedsættelser bliver en realitet, så skulle det ikke undre mig, at priserne liiiige får et nøk op ad på de varer inden nedsættelsen. Eller kort derefter. Det er set før … :-/
I forhold til kaffeprisernes himmelflugt har det vist mest at gøre med klimaforandringer- udbredt tørke i Afrika og deraf faldende udbytte – kombineret med større efterspørgsel. Det giver selvsagt højere priser. Jeg savner generelt et større fokus på dette aspekt af prissætningerne. Altså klima. Når det er sagt, så 1000 tak Signe Wenneberg for dit gode arbejde.
Ja – det er sandt. Det har jeg også skrevet i artiklen der udkom fredag… Den bliver du glad for at læse.