Hvor er fuglene blevet af?

Kære Signe – solen skinner og jeg er kommet udendørs med mine børn. Jeg lagde pludselig mærke til noget: Der var ingen fugle i min nye have. Ingen fuglesang. Ingen larm. Ingenting. Hvor er alle fuglene blevet af? Jeg bor i byen.

Kh Nina – og tak for Den lille grønne avis – jeg elsker det her projekt!

Kære Nina – tusind tak. Du har ret. Der er meget færre fugle end førhen.

Du har ret. Der er meget færre fugle. Førhen var det jo en fuglekoncert på denne tid – larm fra fugle – men nu er der mere stille.

Eksperten svarer

Jeg har ringet til direktøren for Dansk Ornitologisk Forening, Sigrid Andersen, som kom med svar på dit spørgsmål: “Grunden er, at vi har industrialiseret og ensrettet landbruget, vi har fjernet fuglenes levesteder, vi har haft massiv brug af pesticider (gift) og der er en stigende urbanisering, hvor byer vokser og levesteder dermed forsvinder for fugle“. Siger direktøren til Den lille grønne avis.

Der er altså tale om at fugle mangler levesteder (krat, skov, hække, hegn) og at de har fået for meget gift og for få muligheder for at finde mad i det intensiverede landbrugsland.

Hård vinter

Det har lige været en hård vinter – og fuglene har ikke kunnet finde nok føde, fordi der ikke er så “rodet” som førhen i landskabet, der er ikke hjemmehørende ukrudt i haver, grøfter, kanter og naturområder. Fordi ukrudt – der er føde – fjernes med hård hånd.

Der ligger ikke længere æbler hele vinteren (som er så vigtige for solsorte), fordi viceværter/landmænd/havefolk er blevet besatte af om rotter skulle være interessede i rådne æbler (slap af, de vil hellere have skraldespandsindhold).

Og så er der den ekstreme brug af gift de sidste 40 år

Vi har slået dyrene – insekterne og fuglene – ihjel. Der er stærke kræfter, som ønsker at vi skal fortsætte ad den sti. Selv om det fører til masseuddøen. Der er også megen lobbyisme og reklamekroner i at fortsætte med at få fugle til at dø. Se bare her.

Det er public service at sørge for bedre biodiversitet

Det er så mærkeligt med DR. For mens det har programmer som Jorden Kalder og Bonderøven, så har de også hovedet under armen i andre indslag, som det overfor. Og det er ikke ligemeget. Det var heller ikke lige meget dengang Søren Ryge sagde på tv, at det var helt ok at bruge Roundup. Salget steg eksplosivt efterfølgende. Og det er meget meget skadeligt for vores grundvand, vores biodiversitet og vores fugleliv.

En af dem, der virkelig har kæmpet for at formidle biodiversitet og hvad det betyder, at vi passe på landskaberne og alt det levende derude, er Frank Ericsen med sine DR-programmer.

Vi er mærkelige

Vi er det eneste dyr, der sprøjter vores egen mad for at forhindre andre dyr i at få vores mad, hvorefter vi selv spiser maden og bliver syge med kræft og forurener vores drikkevand med det gift, der løber ned fra sprøjtning. Det er derfor der er så mange, som nu taler om “spøjteforbud”. Det har også at gøre med fuglene. Som er døde.

Vi har mistet 2.9 millioner fugle

Når du – Nina – og andre siger “der er blevet stille”, er det ikke bare en følelse og en stemning.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har opgjort, at Danmark over ca. 40 år har mistet over 2,9 millioner fugle knyttet til agerlandet (22 karakterarter). Og i DOF’s egne punkttællinger beskrives bl.a. fire ud af fem viber væk, fem ud af seks agerhøns væk og mere end halvdelen af lærkerne væk. Det øverste billede er i øvrigt agerhøns. De er også forsvundet fra landskabet.

På europæisk plan viser det samme billede sig: EU’s “common bird index” peger på et fald for almindelige fugle – men langt værst for landbrugsfugle. EEA (Det Europæiske Miljøagentur) angiver, at almindelige landbrugsfugle er gået tilbage med ca. 42% (1990–2023). 

Hovedforklaringen: Agerlandet er blevet “pænt” – og biologisk fattigt. Det moderne intensive landbrug er ikke bare “marker med afgrøder”. Det er et helt økosystem, hvor mange af de små ting, fuglene lever af, systematisk bliver færre.

Fuglene mangler mad (insekter og frø)

Mange af vores agerlandsfugle – og også mange “almindelige” småfugle – er afhængige af:

Insekter (især i yngletiden, hvor ungerne ofte skal have proteinrige larver/insekter)

Frø fra “ukrudt”/vilde planter og spildkorn (især om vinteren). Når insektmængden falder, falder fuglene bagefter – ikke nødvendigvis fordi de voksne sulter, men fordi ynglesuccesen kollapser: Færre unger overlever.

Derfor har jeg fodret meget intensivt i min have hele vinteren og stillet vand ud hver dag i frostperioden. De unge herhjemme har også troligt gjort det, når jeg var væk på rejse i Afrika. Fuglene ville kunne overleve, måske, uden fodring. Men jeg læste, at den hårde vinter ville forhindre dem i at lægge mange æg og dermed sikre næste generation. Så jeg har virkelig fodret (med hønsenes proteinmix fra en økogård, med korn og med noget fedtholdigt).

Landbrugets påvirkning

Aarhus Universitet/DCE peger netop på landbrugets påvirkning fra bl.a. pesticider og kvælstof og anbefaler bl.a. bredere randzoner/bufferzoner og bedre småbiotoper/levende hegn som modtræk. 

Markerne har færre levesteder (småbiotoper, hegn, grøfter, våde lavninger)
Fugle er ikke kun “mark-fugle”. De er “mosaik-fugle”.

Dansk Ornitologisk Forening beskriver, hvordan marker bliver større, småbiotoper færre, hegn beskæres hårdere, og hvordan sprøjtning/gødskning betyder, at der er mindre føde i form af frø og insekter. 

Hvad kan vi gøre? Vi kan skabe levesteder?

Mange arter har brug for:
Læ/hegn til skjul og sangposter
Grøfter, vandhuller og fugtige lavninger med insekter
Ujævne kanter med blomster og frø
“Rod” i landskabet: Striber, hjørner, brak, små pletter

Når alt glattes ud til én stor produktionsflade, forsvinder de funktioner.

Ynglepladser ødelægges (mekanisering, tidlig høst, hyppig slåning)

En vibe eller lærke kan have rede i afgrøder. Når markarbejdet bliver mere intensivt, og høst/slåning sker hyppigere/tidligere, bliver reder og kuld oftere ødelagt.

Mange arter lever af, at “noget får lov at stå” længe nok til, at ungerne kan blive flyvefærdige.

Det er ikke den eneste forklaring – men det er en vigtig medvirkende årsag i intensive systemer.

Pesticider “dræber” sjældent fuglen direkte – men dræber dens fødekæde
I den offentlige debat kommer pesticider ofte til at handle om giftighed for fugle (direkte forgiftning). Det kan forekomme – men i praksis er det ofte de indirekte effekter, der fylder mest i landskabet

Færre vilde planter ⇒ færre blomster/pollen/nectar ⇒ færre insekter
Færre insekter ⇒ færre fugleunger overlever
Færre frø/ukrudtsplanter ⇒ mindre vinterføde for frøædere

Det er også præcis den mekanisme, der går igen i de store datasæt:

En stor europæisk analyse (PNAS, 2023) med data for 170 arter fra 28 lande over 37 år finder, at landbrugsintensivering – særligt pesticider og gødning – er den vigtigste “pressure” bag mange fuglenedgange, især hos arter, der lever af hvirvelløse dyr (insekter m.m.). 

Dansk Ornitologisk Forening formidler samme konklusion i dansk sammenhæng: at det intensive landbrug, med bl.a. store mængder pesticider og gødning, er den direkte årsag til voldsomme tilbagegange – og at insektædere rammes hårdt. 

Og så Roundup/glyphosat: hvad er problemet, helt konkret?

Roundup er et handelsnavn; det aktive stof er typisk glyphosat (glyphosate), som er et herbicid (ukrudtsmiddel).

Det nørdede (men vigtige) er: herbicider rammer ikke “kun ukrudt”. De rammer den vilde grønne underetage i og omkring marken – altså det, der i praksis udgør fundamentet for en hel fødekæde. Glyphosat kan påvirke fugle især via tre indirekte veje

1) Færre vilde planter = færre insekter
Når man fjerner “ukrudt” og spontane planter i/ved marken, forsvinder:
blomster (mad til bestøvere og mange andre insekter)
værtsplanter (larvernes mad)
strukturer (skjul, varme mikroklimaer, steder at leve)

2) Færre frø = færre frøædende fugle om vinteren
Når ukrudtsplanter holdes nede, bliver der færre frø til fx gulspurv, tornirisk m.fl. (også selv om nogle arter kan tage spildkorn).

3) “Rene kanter” = færre redesteder og mindre skjul
Mange fugle bruger kanter, grøfter, hegnsfødder og bræmmer. Hvis de holdes “pæne” og kemisk/ mekanisk rene, falder kvaliteten som yngle- og fødesøgningsområde.
(Og ja: glyphosat-debatten har også en direkte toksicitetsdimension, men hvis vi taler om “hvorfor fuglene bliver væk” i landskabsskala, er det typisk netop de indirekte, økologiske effekter – via planter og insekter – der er den store motor.)
“Men er det ikke mest private haver, der sprøjter?”
Nej – langt størstedelen af pesticidforbruget ligger ikke hos private.
Miljøstyrelsens opgørelser viser fx, at pesticidforbruget på offentlige arealer kun udgør en meget lille del af det samlede forbrug; som størrelsesorden nævnes ca. 5 tons (inkl. jernbaner) ud af ca. 2.050 tons samlet pesticidforbrug (2019). 
Og Miljøstyrelsens nyere bekæmpelsesmiddelstatistik beskriver også, hvordan salg/brug af glyphosat til ikke-professionelle er blevet strammet (bl.a. stop for visse anvendelser). 

Gødning: den “stille” biodiversitetsdræber i samme pakke

Man kan ikke tale pesticider uden at tale gødning/kvælstof.
Høj næringstilførsel gør, at få, konkurrencestærke planter (ofte græsser og næringselskere) dominerer – og så forsvinder blomsterdiversitet, og dermed insektdiversitet.

I både DOF’s formidling og de europæiske indikatorer nævnes pesticider og gødning igen og igen som nøgletryk på fuglebestandene. 

Hvad kan vi gøre for at få flere fugle?

Det kræver ændringer i både politik, landbrugspraksis og hverdagsvalg.

I landskabet (det, der virkelig rykker): Mere plads til natur inde i landbrugslandet: brak, markstriber, lærkepletter, vibereder, insektvolde, brede bræmmer langs vandløb
Bufferzoner der skærmer natur mod sprøjtemidler/kvælstof

Flere og bredere levende hegn med “fodpose” (urter/blomster i bunden)
Genskab små våde områder, lavninger og vandhuller (vibe-klassikeren)
DCE nævner netop randzoner/bufferzoner og småbiotoper som centrale greb. 
Som forbruger og borger (ikke ligegyldigt – men langsommere)

Køb mere fra driftsformer med lavere pesticidtryk (fx økologi) – ikke som “perfekt løsning”, men som retning.

Støt natur- og fuglearbejde

Pres på for, at støtteordninger belønner naturresultater (det er her, EU-/national politik betyder alt – DOF peger direkte på landbrugspolitikken som nøglen). 
I egen have (det hjælper især by- og havefugle – og giver fødekilde)
Drop gift (også “myremidler”, “ukrudtsmidler” osv.)

Plant hjemmehørende buske og blomster og lad noget stå – lad haven rode: Frøstande, kvas, hjørner der ikke “ryddes” i løbet af vinteren

Vand og variation: sørg for et lille vandhul/fuglebad, forskellige højder, blomster gennem sæsonen

Altså – derfor forsvinder fuglene

Fuglene forsvinder, fordi vi har gjort det meste af Danmark til en effektiv produktionsflade med for få insekter, for få frø og for få steder at yngle – og især fordi pesticider, herbicider (som Roundup) og høj gødskning gør fødekæden kortere og landskabet fattigere.

Læs også artiklen om den nye biodiversitetslov der er på vej.

Del gerne. Støt gerne Den lille grønne avis – enten på MobilePay 580587 eller via abonnement – tak for alle jeres gode spørgsmål!